- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
780

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Troja

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

homeriske og efterhomeriske Beretninger. Men
Sammenligning med Fundene i Tiryns og
Mykenai, som maatte ventes at være væsentlig
samtidige med de homerisk-trojanske, udviser
en senere, mere udviklet Kultur. Fundene i
Ilios har i det hele hidtil paa græsk Grund
kun lidet tilsvarende. Jern er ikke fundet, ej
heller tilhører Borgen Stenalderen, snarest vel
en tidlig Del af Bronzealderen. Der kendes af
Metaller Kobber og Bronze, Guld og Sølv.
Smykkerne, navnlig i den store Skat, er rige
nok, men primitive i deres Udformning.
Lerkarrene er ret grove og bærer mest simple
Linieornamenter. Fundene fra den senere
forhistoriske Borg er gennemgaaende ringe, men
tilstrækkelige til at vise, at denne Borg hidrører
fra væsentlig samme Periode som Tiryns og
Mykenai. Skønt det saaledes kunde synes, at det
homeriske T. maa være denne Borg, kan det
ikke nægtes, at Skildringerne i Kvadene svarer
adskilligt bedre til den ældre Borg. Kvadene
omtaler i øvrigt mest Bymuren, sjældnere
Borgen (Pergamos). Nøje Overensstemmelse
med Digtningen kan selvfølgelig ikke ventes,

Men det kan nu antages for utvivlsomt, at
Hissarlik og Sletten deromkring er Scenen for
Homer’s digteriske Skildringer. Saaledes var
det ingen Illusion, naar Alexander den
Store
her, hvor dengang Ny-Ilion havde rejst
sig, saa Stedet for sit ideale Forbillede,
Achilleus’ Kampe, og, saa snart han var landet i
Asien, ofrede til den iliske Athena. Her havde
ogsaa Xerxes, da han med Asiens Magt drog
mod Europa, til Gudinden ofret 1000 Okser.
Ogsaa Oraklet i Delfoi saa i denne By med Rette
den Stad, der havde voldt Hellas saa megen
Ulykke, men tillige skabt Kvad, der skulde leve
mange Aartusinder efter, at Byen selv var
bleven øde. Alexander vilde fremme Byens Vækst,
og Lysimachos fulgte efter i hans Spor.
Ny-Ilion spillede da ogsaa en vis Rolle, bl. a. i
Krigen mod Mitridates (85 f. Kr.). Fimbria
belejrede og ødelagde den. Da den juliske Slægt,
som nedledte sin Herkomst fra T., med
Cæsar og Augustus blev Roms Herskere,
begunstigede de den paa mange Maader, bl. a. ved
at ødelægge Sigeion, der konkurrerede stærkt
og endog havde bortført Sten fra den til sine
egne Bymure. Som før laa Byen paa Hissarlik,
kronet af Athenas Tempel, der maalte 106 m i
Længden, 80 m i Bredden. En Metope herfra er
afbildet i Artiklen Helios S. 189.

Den mykeniske Kultur, som nu
efterhaanden kendes over store Strækninger af
Grækenlands Fastland, Øerne og Lilleasiens
Kyst, antoges, som allerede Navnet viser det,
oprindelig at have haft sit Hovedsæde i Argolis’
Kongebyer. Senere Undersøgelser tyder stærkt
paa, at dens Centrum snarere maa søges paa
Øerne, især Kreta. Sagnene om Kong Minos og
Labyrinten saavel som andre Træk viser da
ogsaa i en saadan Retning. Allerede 1878 fremkom
ved Knossos paa Kreta gamle Mure, om
hvilke den Antagelse blev fremsat, at de
repræsenterede den berømte Labyrint. 1884
foretoges Udgravninger for italiensk Regning, men
det blev engelske Udgravninger, foretagne 1900
og flg. Aar af Arthur Evans, som blev
epokegørende. Ved Knossos fremdroges en
Vrimmel af Mure, der tydeligt nok hidrørte fra
en mykenisk Kongeborg. De forstaas nu som 3
flere Gange ombyggede Paladser. Ved Phaistos
er fundet Dele af et lignende, men mindre
Palads. Fælles for denne kretiske Kultur er
Kendskab til Bogstavskrift, Brugen af Bygninger i
flere Stokværk med et Utal af Haller og Gange,
med udstrakt Søjleudsmykning. Ogsaa Ovenlys
synes oftere benyttet. Borgmur kendes ikke. Det
var aabenbart et roligt, sikkert
Kulturmidtpunkt, medens Stæder som Mykene, Tiryns og
Ilios var, eller skulde være Udposter, og
desuden ligger senere i Tid. »Det var et Versailles,
ikke noget Wartburg« (Michaëlis). Der fandtes
her en rigt og fint udviklet Kultur af sjælden
Højde, og det er aabenbart den, der danner
Baggrunden for de homeriske Kvad.

Kampen om T. er i de homeriske Kvad blevet
episk formet som Kampen om den skønne
Helene. Men man begynder nu bag Digtningen at
skimte den historiske Virkelighed. T. var en
Vagtpost ved den alfare Vej fra Middelhavet til
det sorte Hav og fra Europa til Asien. Dette er
den blevet allerede i 3. Aartusinde f. Kr. Den
blev stormet og brændt kort efter 2000. Atter
befæstedes Stedet ved 1600, med græsk,
mykenisk Kultur og med Indbyggere, som vel næppe
var Grækere. Ved 1250 taler Hetitterkongen
Todhalia i Lilleasien om Kongen af
Akhijaova som sin jævnbyrdige, og der berettes, at
Kong Attarissias herfra gjorde Tog mod
Sydkarien. Med nogen Sandsynlighed er dette
fortolket om »Achaierne« (Homer’s
almindelige Navn for Grækerne) og Atreus,
Faderen til Agamemnon, som var Fører mod T. Det
ser ud til, at denne Kamp var et Led i den
storgræske Ekspansion i den senere mykeniske Tid,
en »Vikingetid«, hvorom der ogsaa kendes
Vidnesbyrd fra Ægypten. T. blev efter lang
Belejring erobret og brændt, og Kampen skabte
det oldgræske Epos, der udødeliggjorde dens
Personligheder. Grækerne selv anslog T.’s Fald
til 1183 f. Kr. Det er næppe meget forkert,
maaske ligger det rette et knapt Aarhundrede
senere. Naar Erobringen dog ikke blev
Udgangspunktet for en Epoke, laa det i de Begivenheder,
som fandt Sted i Grækenland selv og førte til
den kretisk-mykeniske Kulturs Fald og det
klassiske Grækenlands Begyndelse.

Fundene fra T. opbevares for største Delen i
Berlin (Museum für Völkerkunde), noget i
Konstantinopel. (Litt.: H. Schliemann,
»Trojanische Altertümer« [Leipzig 1874]; samme,
»Ilios« [engelsk og tysk Udgave 1880, fransk
Oversættelse 1885]; samme, »Troja« [engelsk
og tysk, 1884). Disse Originalpublikationer,
ligesom ogsaa Schliemann’s Polemik mod
Bötticher, er nu forældede. Deres Hovedindhold er
samlet i C. Schuchardt, »Schliemann’s
Ausgrabungen« [dansk Oversættelse ved E. H.
Ludvigsen
, Kbhvn 1891]; Perrot et
Chipiez, Histoire de l’art dans l’antiquité, VI
[Paris 1894]; W. Dörpfeld, »Mitth. des kais.
deutsch. arch. Instituts, Athenische Abth.«
[1894]; samme, »Troja« [1893]; »Bericht über
die im Jahre 1893 in T. veranstalteten
Ausgrabungen«. Hovedværket er nu Wilhelm
Dörpfeld
, »T. und Ilion«, I—II [Berlin 1902].

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0788.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free