- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
784

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Troldhare - Troldheg - Troldkat - Troldkattedans - Troldkoste - Troldkrabber - Troldreden - Troldsmørsvamp - Troldurt - Troldæg - Trolholm - Trolje - Trollbær - Trolle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Troldhare. T. skydes med Sølvknap. »Præst
i Ryslinge, som har gaaet i den sorte Skole,
skyder den trebenede Hare med en Sølvknap.
Den menes af nogle at være det samme som
Kirkelammet«. (Litt.: Sv. Grundtvig,
»Gml. d. M.«, 2. Udgave, 2. Samling, Side 227;
»T.« [Reimer, »Nordfynsk Bondeliv«, Side
489]).
Fr. K.

Troldheg, se Rhamnus.

Troldkat, klog Mand. »J. B., ogsaa kaldet
Jørgen Pyh, siges ellers at have været næsten
den bedste »T.« paa Øen«. (Litt.:
Grüner-Nielsen, »Læsøfolk« [1924], S. 229).
Fr. K.

Troldkattedans, »danse T.«, nævnt som
Beskyldning mod en af de anklagede Kvinder
under en Hekseproces. »Ikke blot havde hun
(Anna Sørensdatter) fire Aar før Processen
danset T. (?) paa Boddum Mark, men ...«.
(Bertel Budtz Müller, »Hekseringen i
Sydthy«, Nationaltid., Aften-Udg. 7. Maj 1925).
Fr. K.

Troldkoste, »Heksekoste«, se Galle
og Taphrinaceæ.

Troldkrabber, Lithodidæ, en med
Eremitkrebsene (s. d.) nær beslægtet Familie af
langhalede Dekapoder. Hovedslægten er Lithodes
med Arten L. maja (»Kongekvabber«). Denne,
der — om end sjælden — findes i de danske
Farvande, er en stor tornet Krebs, der i sit
Udseende minder om Krabberne. Halen er
slaaet op under Kroppen, sækformet og skæv,
navnlig hos Hunnen; Muskulaturen er ringe.
Rygsiden og Halen er dækkede af
uregelmæssige forkalkede Stykker, Undersiden er blød.
Hos Hunnen er kun venstre Sides Halefødder
udviklede, hos Hannen mangler Halefødder
ganske. Skjoldet er tornet og bredt; forreste
Par Brystfødder bærer Klosakse; de tre
følgende er kraftige Gangben; 5. Benpar er
Pudsefod og skjult i Gællehulen. Formen er opfattet
som en Eremitkrebs, der har tilpasset sig til at
leve uden Skal. De øvrige Former findes i
begge Halvkuglers kolde eller tempererede
Have, særlig paa lavere Vand; i tropiske Have
kendes de fra de store Havdybder.
C. W.-L.

Troldreden, se Miltbrandsemfysem.

Troldsmørsvamp, se Fuligo.

Troldurt, norsk Myrklæg (Pedicularis
L.), Slægt af Maskeblomstrede
(Skjaller-Gruppen), fleraarige eller sjælden toaarige Urter,
Halvsnyltere med spredte eller kransstillede og
mere eller mindre dybt fjersnitdelte Blade.
Blomsterne, der sidder i Aks eller Klase, har et
rør- eller klokkeformet Bæger og gul eller rød
Krone, hvis Krave er 2-læbet, medens Røret er
langt; Overlæben er hjelmformet og i Spidsen
2-lappet eller hel, Underlæben 3-lappet. 4
tomægtige Støvdragere. Kapselen er skæv. 250
Arter. Eng-T., Eng-Myrklæg, Luseurt
(P. palustris L.) er toaarig, 10—40 cm høj og
grenet lige til Spidsen. Blomsternes Overlæbe
er af Længde med Underlæben. Mose- eller
Sko v-T. (P. silvatica L.) er to- eller fleraarig,
5—15 cm høj og kun grenet ved Grunden.
Blomsternes Overlæbe er betydelig længere end
Underlæben. Begge har rosenrøde Kroner og
blomstrer i Maj—Juli. De er almindelige i
Danmark og Norge og vokser paa Enge, i Moser,
fugtige Kratskove o. l. Steder.
Fjeld-Myrklæg (P. lapponica L.) har en kort Stand af
gule Blomster og bliver 10—20 cm høj; den er
almindelig til Fjelds i Norge og trives bedst
paa sumpet Bund. Endnu 3 Arter vokser i
Norge til Fjelds; hos alle er Overlæben i
Spidsen hel. Kongespir, Storblomstret
T.
(P. sceptrum carolinum L.) er fleraarig, og
dens ugrenede Stængel bliver 30—60 cm høj.
Blomsterne har en bleggul Krone, hvis
Underlæbe i Spidsen er rød. Den blomstrer i
Juli—Aug. og er i Danmark kun funden et Sted i
Jylland.
A. M.

Troldæg. »Andres lod Andrese-Kilden i
Magleby tilkaste. Til denne Kilde kom Folk Sankt
Hans Aften og Frue-Aften for at blive
helbredede. Andres fik da Uheld med alle sine Ting og
Kreaturer. Han selv tossede omkring, og der
blev fundet »T.« omkring allevegne i Huset«.
(Litt: Sv. Grundtvig, »Gml. d. M., 2.
Udgave, 1. Samling, Side 173).
Fr. K.

Trolholm, se Holsteinborg.

Trolje [’tråljə] (eng. trolly), en lille simpel
Fladvogn til Anvendelse paa Jernbaner,
bestaaende af en Platform af Træ, der uden
Mellemlag af Fjedre bæres af to Hjulaksler i godt 1
m’s Afstand. Hjulene passer til Sporet, og
Køretøjet bruges ved Sporarbejder til Transport af
Materialier som Skinner, Sveller,
Forbindelsesdele m. m. og til Befordring af Mandskabet til
og fra et Arbejdssted paa Strækningen. Vognene
er ikke tungere end, at de i tom Tilstand let
kan løftes af Sporet, og de fremføres under
Iagttagelse af Hensynene til Toggangen paa
samme Maade som en Draisine (s. d.), tungt
belæssede T. dog som Regel dækket af en
Banearbejder med Signalflag i Afstand foran og
bag ved T. I mange Tilfælde skydes T. blot
frem med Haanden, i andre staar Mandskabet
paa Køretøjet og »pumper« det frem ved
Haandstænger, der fatter om en Tap paa
Hjulene og virker som Plejlstangen i en
Stempelmaskine. — Paa Jernbaneværksteder bruges til
specielt Brug særlige Værkstedstroljer, f. Eks.
Kedeltroljer, hvorpaa en Lokomotivkedel kan
anbringes, naar Fyrkassen skal fornyes o. l.
J. F.

Trollbær, se Actaea.

Trolle, svensk adelig Slægt, som menes at
nedstamme fra Småland og først optræder i
den tidligste Del af 14. Aarhundrede; den førte
i Vaabnet en Trold uden Hoved eller et
Troldehoved. I den sidste Del af Unionstiden og ved
Sveriges Frigørelse fra Danmark kom en Gren
over til Danmark; den kom med Skaanes
Erobring tilbage til Sverige, naturaliseredes 1689
og blev friherrelig 1816; andre Grene end den
findes nu ikke. Arvid T. blev 1466 gift med
Ivar Axelsen Tott’s Datter og indtog derefter
en ret fremskudt Stilling blandt den danske og
unionsvenlige Del af den svenske
Stormandsklasse og var særlig en af Lederne for den
Opposition, der optraadte mod Sten Sture den
Ældre i dennes senere Periode og bidrog ikke
ubetydelig til Kong Hans’ Fremgang 1497. Som
Kongens Tilhænger blev han ved dennes Fald
1501 Genstand for Angreb fra Svante Sture’s
Side. Han døde 1505 i Skåne, hvorhen han var
flygtet. Hans Søn Erik havde kæmpet i Sten
Sture’s Hær under den russiske Krig, men stod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0792.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free