- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
785

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trolle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere paa samme Side i Unionsstriden som
Faderen, skønt han paa Svante Sture’s Tid var
Medlem af Rigsraadet. Ved Svante Sture’s Død
valgtes E. T. af Rigsraadet til Rigsforstander,
men maatte vige Pladsen for Svante’s Søn, Sten
Sture den yngre, som valgtes af Almuen og
virkelig blev Statschef. E. T. forblev dog i
Sverige og synes at have bekvemmet sig til
Venskab, i det mindste i det ydre, med det
svensk-nationale Element, der var sat ved
Styret. Under Stridighederne mellem Sture og E.
T.’s Ven Ærkebiskop Gustaf var E. T. en Tid
fængslet, søgte under Gustaf Vasa’s
Befrielseskrig at arbejde for den danske Konge og
flygtede til sidst ud af Landet til Danmark, hvor
han døde 1529. E. T.’s Søn Gustaf var
Sturernes maaske argeste Fjende i Sverige. Gustaf
opdroges til Kirkens Tjeneste og siges at have
erhvervet sig stor Lærdom. Aar 1514 blev han
i en meget ung Alder Ærkebiskop i Uppsala;
Sten Sture, som ønskede en Forsoning med det
danskvenlige Elements første Mand, havde selv
været behjælpelig med at udvirke Udnævnelsen
hos Leo X og skaffe de Pengemidler, der
udkrævedes dertil. Ikke desto mindre optraadte
G. T. straks som bitter Fjende af
Rigsforstanderen og viste sig at være besjælet af stærk
Lyst til Hævn for den Uret, han mente,
Sturerne og disses Tilhængere havde tilføjet hans
Slægt. Det kom til aaben Strid; Anledningen
dertil var Tvisten om Stäkeborg Slot. Til Trods
for Christian II’s Ekspedition fra Danmark blev
Stäkeborg til sidst erobret, og T. skulde ikke
mere anerkendes som Ærkebiskop. 1518
formaaedes T. til at frasige sig Embedet til Bedste
for Legaten Arcimboldo, der dog ikke kom i
virkelig Besiddelse af samme. I Anledning af
Bispestriden blev Sten Sture bandlyst, og
Christian II faldt 1520 ind i Sverige; efter hans
Sejre og den derpaa følgende Erobring af
Landet genindtog G. T. sit Embede, og ved
det stockholmske Blodbad spillede han en
uhyggelig Rolle, idet det var paa hans
Begæring om Oprejsning og Straf over
Modstanderne, at den Proces indlededes, der endte med
Blodbadet. Ved Christian II’s Hjemrejse til
Danmark var han en af de Herrer, som skulde
styre Sverige i Kongens Fraværelse, men snart
begyndte Gustaf Vasa’s Regering, og Enden
blev, at Gustav T. maatte flygte til Danmark
for aldrig mere at komme tilbage. Han stod
senere Christian II nær og arbejdede for ham,
bl a. 1531 i Norge. Endelig deltog han i
Grevefejden og fungerede 1534 som Biskop paa Fyn.
Han blev haardt saaret i Slaget ved Øxnebjerg
1535 og døde straks efter i Slesvig, i hvis
Domkirke han blev begravet. Faa Personer har i
Sverige efterladt sig et Minde, der i saa høj
Grad er blevet Genstand for Uvilje og Afsky. —
Fredrik T. (1693—1770), Oberstløjtnant, er
Stifteren af forskellige store Fideikommisser i
Sverige, saasom Trollenäs, Trolleholm
(indehaves af Slægten [T.-] Bonde), Trolle-Ljungby
(af Slægten [T.-] Wachtmeister), Trollesund
(Slægten [T.-] Löwen).

Slægten af Trolle staar næppe i nogen
Forbindelse med den gamle Slægt T.; dens
første kendte Medlem var i den sidste Del af 17.
Aarhundrede Officer i dansk Tjeneste. Til
Slægten hørte Generaladmiral Henrik af T.
(1730—84), som udmærkede sig i de
Søtræfninger, der forekom under den pommerske Krig,
og fra 1773 var Chef for »Armeens Flaade«.
H. af T. indlagde sig glimrende Fortjenester af
den svenske Flaade, saavel i Henseende til dens
Organisation som særlig i Henseende til dens
Nybygninger, og han har i overvejende Grad
Æren for, at Sveriges Søforsvar paa Gustaf III’s
Tid blev saaledes, at Sverige kunde gaa ud af
Krigen med Rusland som Sejrherre. H. af T.
virkede særlig med Iver for Bygningen af Skibe
af mindre Tonnage og for Fuldkommengørelsen
af Skærgaardsflaaden. H. af T. var siden 1780
Generaladmiral. Hans tidlige Død betragtedes
som en alvorlig Ulykke for Sverige og dets
Forsvar.
(A. S.). G. C.

Ovennævnte Ærkebiskop G. T.’s Farbroder,
Jacob (eller Joachim) T. til Lillø og
Knabstrup (1475—1546), der, bl. a. ved sit
Giftermaal, helt blev knyttet til Danmark, var 1517
sammen med Søren Norby Admiral for den
Flaade, som sendtes til Undsætning af G. T. paa
Stäkeborg. Han var Fader til Rigsraaden Hr.
Børge T. til Lillø og Knabstrup (1501—71),
der blev meget benyttet af Christian III og
Frederik II som Raadgiver og Medhjælper i
Administrationen, til Søhelten Herluf T.
(s. d.) og til Niels T. til Braade (1520-65).
Sidstnævnte tjente som Chef for »Danske
Christopher« under sin berømte Broders
Kommando, deltog i Kampen under Femern i Juni 1565
og Maaneden efter i det blodige Slag under
Bornholm, hvor en Kugle bortrev begge hans
Ben og Skibet blev skudt i Sænk. Hans Søn,
Børge T. til Braade, som han kaldte
Trolholm, nu Holsteinborg (d. 1610), Admiral og
dygtig Sømand, var Fader til Hr. Niels T. til
Trolholm (1599—1667). Denne blev
Rigsviceadmiral 1645, i hvilken Egenskab han dog ikke
kom til at spille nogen større Rolle, og
samtidig Medlem af Rigsraadet. Fra 1651 til 1661
var han Statholder i Norge. Han indrettede
T.’ernes Kapel i Roskilde Domkirke. Blandt
hans mange Børn skal nævnes Assessor i
Statskollegiet, Geheimeraad Corfitz T. til
Sandholt (1628—84), der førte Forsædet blandt
Griffenfeld’s Dommere, Birgitte T. til
Krumstrup (1631—87), gift med Manderup Brahe til
Torbenfeld, hvilken Ejendom hun bortbyttede
mod Brahetrolleborg, hvorefter hun 2. Febr
1672 blev ophøjet til Friherreinde, Mette T.,
Gesandt i Madrid Jørgen Reedtz’ Frue, en
intrigant Kvinde, som havde staaet i et intimt
Forhold til Griffenfeld før hans Giftermaal, og som
efter Mandens Hjemkaldelse blev i Spanien,
hvor hun fik Titel af Hertuginde af Arera,
endvidere Etatsraad Herluf T. til Snedinge (d.
1714), hvis Sønnesøns Søn, Kaptajn
Frederik Christian T. (1747—87), var Slægtens
sidste Mand i Danmark, og endelig Ritmester
Arvid T. til Næs (1653—98). Geheimeraadens
ældre barnløse Søn, Frederik T.
(1665—1700), der var Skoleherre paa Herlufsholm, blev
første Besidder af Baroniet Brahetrolleborg og
15. Juni 1689 ophøjet i friherrelig Stand. Den
yngre, sindssvage Søn, Niels T. (1667—1722),
fik Baroniet efter Broderen og blev Friherre
12. Aug. 1701. Nævnte Ritmester A. T., der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0793.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free