Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trollhättan - Trollius - Trollope, Anthony - Trollope, Mrs. Frances - Trollope, Thomas Adolphus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sveriges Energiforbrug (beregnet for 1921). —
Kraftanlæggene ved Göta älv skal kunne
udbygges for en samlet Effekt af 300000 Kilowatt
watt (425000 H. K. ved Turbinerne). — Oven
for Gullöfallet er opført en stor
Reguleringsdæmning, der tvinger det opdæmmede Vand
ind i en Optagningskanal paa Elvens østlige
Side. Denne Kanal deler sig 350 m længere
fremme i to Kraftkanaler, hvoraf den ene er
den gamle Trafikkanal. Efter et Løb paa 1,3
km samles Vandet fra Kraftkanalerne i et Par
Fcrdelingsbassiner, hvorfra Vandet gennem 16
i Klippegrunden udsprængte Tunneler føres ned
til Turbinerne i det mægtige Maskinhus ved
Olidehålan. Turbinerne afgiver ved 187,5
Omdrejninger pr. Minut 12500—13500 H. K. hver.
Generatorerne udvikler 11000 Kilovoltampère
Trefasestrøm med en Spænding paa
1000—11000 Volt. En Del af 10000
Volt-Strømmen forbruges i T., medens en anden Del
optransformeres til 50000 Volt, før den ledes ud
til fjernere Forbrugere. En tredie Del af
Strømmen optransformeres til 130000 Volt for
at ledes til Stamlinien gennem Mellemsverige.
— De til Kraftstationen hørende Kraftledninger
udgør (1926) 1900 km. Heraf har 47 km en
Spænding paa 130000 Volt, 388 km 50000 Volt,
57 km 30000 Volt, 674 km 20000 Volt, 704 km
10000 Volt, 30 km 3000 Volt. Ledningsnettet
spænder over største Delen af Västergötland,
Bohuslän og Dalsland. i alt c. 18000 km2.
Trollhätte kraftverk samarbejder først og fremmest
med Statens Kraftstationer ved Älvkarleby
(nedre Dal älv), Motala og Västerås gennem
Stamlinien T.—Västerås. Desuden leveres Energi til
følgende større Kraftanlæg:
Gullspång—Munkfors, Yngereds Kraftaktiebolag, Borås stads
elektricitetsverk og Viskans Kraftaktiebolag
foruden flere mindre Foretagender. Hidtil har
de største Energiforbrugere været de
elektrokemiske Industrier i T., Stallbacka og Vargön
samt de industrielle Anlæg i Göteborg og Göta
älvs Dalgang. — Dog skal der først reserveres
Energi til almene Formaal som Belysning,
Kogring, Motordrift i Landbrug og Industri og
Haandværk samt Jernbanedrift o. l. Den i
Kraftstationen nedlagte Kapital udgør (1926)
61 Mill. Kr. Heri er Lilla Edets kraftverk ikke
iberegnet. (Litt.: »Die staatlichen Kraftwerke
Schwedens«, udgivet af Vattenfallsstyrelsen
1926; G. Andersson, »T.« i »Svenska
Turistföreningens årsskrift« 1924).
M. H-n.
Trollius L. (Engblomme, norsk
Balblom), Slægt af Ranunkelfamilien, fleraarige
Urter med dybt haanddelte Blade og anselige
Blomster paa lange Stilke. Blosterbladene er 5
eller flere, gule eller sjælden hvide; tillige
findes talrige smalle og flade Honningblade med
Honninggrube. 17 Arter i tempererede og kolde
Egne. T. europæus L. (Almindelig
Engblomme) er 30—50 cm høj og har ranke,
oftest ugrenede og 1-blomstrede Stængler. Den
forekommer almindelig paa Enge og blomstrer
i Maj—Juni; i Norge er den hyppigst mod Ø.
Den dyrkes i flere Former i Haver. Af
fremmede Arter dyrkes ogsaa T. asiaticus L.
(Sibirien) og T. caucasicus Stev. (Kaukasus), der
begge er af samme Højde som foregaaende og
har orangegule Blomster, som Prydplanter.
Den første adskiller sig fra den anden, ved at
Honningbladene er længere end Støvbladene.
A. M.
T. formeres ved Deling, men Delingen maa
kun foretages hvert 4.-5. Aar. De plantes paa
Rabatter eller Stenhøj og trives bedst i en
noget fugtig Jordbund.
(L. H.). P. F.
Trollope [’tråləp], Anthony, engelsk
Romanforfatter (1815—82), Søn af
nedennævnte F. T. Han gik — med ringe Udbytte —
i Skole i Harrow og Winchester og kom
gennem Protektion ind i Postvæsenet, hvor han
arbejdede indtil 1868, deraf en lang Tid som
Rejseinspektør i Irland og senere i
Vestengland. Under sit Ophold i Irland udgav han sin
første Roman The Macdermots of Ballycloran
(1842), men baade denne og de to næste faldt
ganske til Jorden. Først med The Warden
(1855) lykkedes det ham at vinde
Opmærksomhed, i alt Fald hos enkelte forstaaende
Kritikere, og fra da voksede hans Læsekreds
jævnt og sikkert. Trods Embedsarbejde og
lidenskabelig Optagethed af Rævejagten naaede
han ved regelmæssigt at anvende 3 Timer
dagligt paa sin Forfattervirksomhed at producere
nær op til de halvthundrede Værker. En stor
Del af disse er nu med Rette glemte, men i
The Chronicles of Barsetshire og enkelte
andre som Orley Farm (1862) hæver han sig ved
sit sikre Haandelag, sin store Iagttagelsesevne og
sunde Common sense op i Nærheden af sin
beundrede Mester Thackeray. I The Chronicles
of Barsetshire, der bestaar af The Warden,
Barchester Towers (1857), Doctor Thorne
(1858), Framley Parsonage (1861), The Small
House at Allington (1864) og The Last Chronicle
of Barset (1867) giver T. et meget levende og
tro Billede af det Victorianske højere
Middelklassesamfund, ikke mindst af dette Samfunds
gejstlige Herrer og Damer. I sin Autobiography,
der 1883 udgaves af hans Søn, har T. med en
fornøjelig Frimodighed givet en Skildring af
sin litterære Arbejdsmetode. I de senere Aar
synes hans Folkeyndest takket være billige
Udgaver atter at være i stadig Vækst. (Litt:
Afhandlinger om T. findes i Henry James,
Partial Portraits [1880]; Saintsbury, Three
Mid-Century Novelists [1895]; Leslie
Stephens, Studies of a Biographer, IV [1902] og
James Bryce, Studies in Contemporary
Biography [1903]).
I. O.
Trollope [’trå£əp], Mrs. Frances, engelsk
Forfatterinde (1780—1863). 1809 blev hun gift
med Advokaten Thomas Anthony T., der døde
1835 og efterlod hende som Enke med 5
uforsørgede Børn. Hun arbejdede ihærdig og blev
en kendt og anset Forfatterinde. Efter et
3-aarigt Ophold i Amerika udgav hun: Domestic
Manners of the Americans (1832), en Satire, der
vakte stcr Uvilje i Amerika. Derefter fulgte
en lang Række Romaner, nu alle glemte,
maaske undtagen den bedste The Vicar of
Wrexhill (1837) og den mere godmodige The Widow
Barnaby (1838). (Litt.: Memoir of Fr. T.,
udgivet af hendes Svigerdatter F. E. T. [2 Bd,
1895]).
(T. L.). I. O.
Trollope [’trå£əp], Thomas Adolphus,
engelsk Romanforfatter og Kulturhistoriker,
foreg.’s Søn (1810—1892). Han gik sammen med
sin Broder Anthony i Skole i Winchester og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
