Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tromle (et Slags Køretøj) - Tromle (bred Remskive med cylindrisk Overflade) - Tromlestol - Tromletrækkebænk - Tromme - Trommedue - Trommefisk - Trommehinde - Trommeild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Motortromler, fordi Benzinmotorer er
bekvemmere i Driften.
Tromlearbejdet udføres altid paa den Maade,
at T. først kører frem langs den ene Rand af
Vejkanten og tilbage langs den anden og i hver
Omgang derefter kører en knap Tromlebredde
(ɔ: Hjulbredde) nærmere ind mod Vejmidten,
og naar denne er naaet, saa igen fra Randene
ind mod Midten. Det gælder om, at
Randskærverne først kan blive komprimerede saa meget,
at de ikke lader sig forskyde ud til Siden, da
i saa Fald Skærvelaget efter Tromlingen kan
blive for tyndt paa Midten af Vejbanen og
dennes Oprunding for lille.
Naar man ved Brugen af Hestetromle har
ladet denne passere hvert Punkt af Vejbanen
saa mange Gange, at Tromlevægten Gange
Kørelængde svarer til c. 2 Ton-km pr m3
Vejmateriale, er man som Regel naaet saa
vidt med Komprimeringen af de rene Skærver,
at en løs Skærve, der lægges foran T., bliver
knust og ikke trykket ned i Skærvelaget. Saa
begynder man at gruse og vande og anvender
endnu c. 1 Ton-km pr m3 Vejmateriale og
betragter saa Vejen som færdig. Med
Damptromle kan man udrette 25 % mere Arbejde
i samme Tid, saa den bruger kun 4 Timer,
naar Hestetromlen bruger 5. Men da
Damptromlens Vægt er c. 1,8 Gange Middelvægten
af Hestetromlen, er der anvendt c. 4,8 Ton-km
pr m3 Vejbane i Stedet for c. 3 Ton-km, saa
Vejbanen bliver tættere komprimeret og derfor
stærkere ved Brug af Damptromle.
Til Kørebaner af Stampeasfalt (se Asfalt)
bruges Støbejernstromler, der opvarmes ved en
Kurv med Gløder, ophængt paa den hule
Tromlecylinders Aksel. Det kan være en Damp- eller
Motortromle, men ofte nøjes man med en
Haandtromle, fordi den første Komprimering af
Asfaltpulveret, og som Regel ogsaa
Hovedarbejdet, gøres ved Stampning, saa T. kun bruges
til at skaffe Overfladen jævn.
Til Brug paa Gangstier anvendes lette
Haandtromler af Sten eller Støbejern. De trækkes
af en eller to Mand ved Hjælp af en Stang,
der ender i en Gaffel med Lejer for
Tromlehjulets Tappe.
A. L-n.
Tromle, bred Remskive med cylindrisk
Overflade; den fastkiles paa den drivende Aksel, og
over for den sidder paa den drevne Aksel to
Remskiver, der hver er halv saa bred som T.
Den ene af disse Skiver er fastkilet paa Akslen,
den anden løber løst derpaa. En Rem gaar fra
T. over paa en af Skiverne og kan flyttes, saa
den enten ligger paa den faste eller paa den
løse Skive. Naar nu Tromleakslen løber rundt,
og Remmen ligger over den faste Skive, tages
den drevne Aksel rundt med, men
flyttes Remmen over paa den løse Skive,
standser den drevne Aksel. Dette kan
yderligere udvides, saaledes at den drevne
Aksel kan bringes til at løbe rundt, snart i den
ene. snart i den anden Retning. T. bliver da
længere, og paa den drevne Aksel sættes et
System af dels faste, dels løse Remskiver, og
der føres baade en aaben og en krydset Rem
fra T. til Skiverne. Disse to Remme kan flyttes
samtidig. Naar Remmene begge ligger paa løse
Skiver, staar den drevne Aksel stille; flyttes de
saaledes, at den aabne Rem kommer paa en
fast Skive, løber den drevne Aksel samme Vej
rundt som den drivende, medens den løber den
modsatte Vej, naar den krydsede Rem kommer
paa en fast Skive. Naturligvis maa der sørges
for, at aldrig begge Remme samtidig kan
komme paa faste Skiver, hvilket kun opnaas ved,
at T.’s Længde mindst bliver 6 Rembredder.
Hvor man vil have Frihed til Anbringelse af
Remme vilkaarlige Steder paa en Drivaksel,
anvender man en meget lang T., der for Letheds
Skyld kan være bygget af Træ som en
smækker cylindrisk Tønde.
(F. W.). S. C. B.
Tromlestol, en af Vaucanson opfundet
Vævestol til Fremstilling af mønstrede Varer,
Forløber for Jacquard-Væven (se Vævning) og
endnu undertiden benyttet ved Vævning af
billigere Varer med simple Mønstre.
K. M.
Tromletrækkebænk, se Metaltraad.
Tromme (ital. tamburo, cassa, fr. tambour,
caisse, eng. drum), et Slaginstrument uden
bestemt Tonehøjde, der har været i Brug under
forskellige Former fra de ældste Tider og hos
alle Folk. Den bestaar af en Cylinder af Træ
eller Messingblik, for begge Ender lukket med
et udspændt Kalveskind, der fastholdes i
Træbaand, og som kan strammes og slappes mere
eller mindre ved Hjælp af Snore, der er
udspændte i Siksak mellem Baandene, eller
nutildags ofte ved Hjælp af Skruer. Man skelner
mellem to Hovedformer: den store T. (gran
cassa, grosse caisse), der kun slaas med en
enkelt Kølle, hvis Hoved er beklædt med
Læder, og som i Reglen anvendes sammen med
Bækken, og den lille T. (Militærtromme,
Hvirveltromme, tambour militaire), der slaas
med to Træstokke, Trommestikker, og
som over det underste Skind har udspændt en
tyk Tarmstreng, der, idet den vibrerer mod
Skindet, giver Tonen den skraldende, raslende
Klang. Noderne for T. skrives kun paa een
Nodelinie og ofte for stor T., lille T. og
Bækken paa eet System.
S. L.
 |
| Fig. 1. Stor Tromme. |
 |
| Fig. 2. Lille Tromme. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
