- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
793

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trommeild - Trommesalen - Trommesprog - Trommesyge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det gjaldt om at forberede et Angreb eller
omvendt at afvise eller forebygge et Angreb
fra Fjendens Side.
O. F.

Trommesalen, Kjøbenhavns første
Kvægtorv, laa uden for Vesterport, hvor Gammel
Kongevej, eller rettere Vesterfarimagsgade,
udmundede i Vesterbro. T. blev anlagt 1671 af
Hofslagter og Konsumtionsforpagter Niels
Olufsen for at hindre Borgerne i at opkøbe
Kreaturer og Lam og slagte dem uden at betale
Accise deraf. T. havde sit Navn efter de
Trommeslag, hvormed det blev givet til Kende, at
Markedet aabnedes. Da det ny Kvægtorv blev
indrettet 1879, gik T., der efterhaanden var
blevet alt andet end tidssvarende, ind.
B. L.

Trommesprog. Et vel udviklet Signalsystem
med Trommer kendes fra New Zealand,
Ny-Hebriderne, Ny Britannien, Ny Guinea,
Filippinerne samt flere andre Lokaliteter i Sydhavet
og paa de indiske Øer; yderligere omtales det
fra det ækvatoriale Afrika og det nordlige
SydAmerika. Dog kun paa to Steder, nemlig hos
nogle Stammer i Brasilien samt i Særdeleshed
paa en Strækning i det tropiske Vestafrika fra
Kamerun til Kongo-Bassinet, har
Signalsystemet udformet sig til en saadan Finhed og
Højde, at der kan tales om T. Bedst kendt er det
fra Stammen Dualla i Kamerun. Det drejer
sig her om et virkeligt Sprog, ganske
forskelligt fra det almindelige Talesprog, men
sammensat af Lyde, der kan frembringes med
Trommen. Denne er af en haard Træsort,
cylindrisk af Form, delvis udhulet og med en
spalteformet Aabning paa Oversiden og har to
Toner, en høj og en dyb, hvis Kombination
og Modificering sammensætter T. Dette kan
ogsaa gengives mundtlig og anvendes som et Slags
Frimurersprog af de Indviede. Tonerne
udtrykkes ved Stavelserne to og gu, der væsent-
ligst af Hensyn til Udtaleletheden varieres
henholdsvis til ko, go, lo som Udtryk for den høje
Tone og til ku, lu, u for den dybe. T. er meget
indviklet og vanskeligt at lære, hvorfor det i
Reglen kun magtes af de fornemmere i
Samfundet. Over Afstande paa flere km forstaar disse
ikke alene at meddele vigtige Budskaber som
krigerske Indfald eller Ankomsten af en
europæisk Ekspedition, men det er endogsaa
almindeligt, at de ved Hjælp af T. underholder
sig indbyrdes om alle mulige Emner. Som
Eksempel paa T. nævnes, at Sætningen »jeg vil
spise«, der paa det almindelige Dualla-Sprog
hedder ma-pula da, paa T. hedder kolokulu
togologukuloguloto
. (Litt.: R. Betz, »Die
Trommelsprache der Dualla, Mitteil. aus den
deutschen Schutzgebieten« [Bd 11, Berlin 1898];
Koch-Grünberg, »Zwei Jahre unter den
Indianern«, Bd I—II [Berlin 1909]).
(H. P. S.). K. B.-S.

Trommesyge (Tympanitis) er
Fællesbetegnelsen for alle de Tilfælde, hvor
Drøvtyggernes Vom udspiles unaturlig stærkt af Luft,
saaledes at dens Væg ligesom selve Bugvæggen
bliver spændt (som et Trommeskind). Deraf
Navnet. Sygdommen optræder hyppigst hos
Kvæget, og man skelner mellem akut og
kronisk Form.

Ved akut T. opstaar Udspilingen pludselig
og skyldes som oftest en usædvanlig stærk
Gæring af Foderindholdet i Vommen. Lidelsen
udvikler sig derfor hyppigst hos Dyr, som faar
Grønfoder, især naar dette har faaet Lov at
»tage Varme« ved at ligge i Bunke, eller det
er meget vandholdigt, fordi det er yppigt af
Vækst (ung Kløver), stærkt dugget eller
rimbelagt. Navnlig hos Malkekøer udvikler der
sig ofte stærk T. efter Fodring med Kartofler,
især naar disse har faaet Frost. Akutte
Tilfælde af T. er for øvrigt ogsaa et temmelig
konstant Symptom ved saakaldte »fremmede
Legemers« Tilstedeværelse i Spiserøret. Navnlig
hos Kvæg hænder det ikke saa sjældent, at et
for stort Roestykke eller en Kartoffel bliver
siddende længere Tid fastkilet i Spiserøret
saaledes, at den for Drøvtyggerne naturlige
Opræbning af Luft fra Vommen hindres. Endelig
har man enkelte Eksempler paa, at Kvæg
(navnlig Kalve) kan faa T. ved at sluge Luft ligesom
visse Heste, der har den Uvane at være
»Vindslugere«. Den i Vommen ophobede Luft bestaar
fortrinsvis af Kulsyre, Kulbrinte, Svovlbrinte og
lidt Kvælstof. I de Tilfælde, hvor T. udvikler
sig hos Dyr, der faar Grønfoder, er det
Kulsyre, som er til Stede i overvejende Mængde,
medens Kulbrinte udgør Hovedmængden af den
Luft, som samler sig ved T. hos Dyr, der faar
tørt Foder (kronisk T.).

Hvad Symptomerne angaar, er Udspilingen
af Baglivet det mest fremtrædende. I meget
udprægede Tilfælde kan Flankerne, især dog
den venstre, hvælves saa stærkt frem, at den
rager op over Lænden. Men den stærke
Udspiling af Vommen trænger selvfølgelig ogsaa
Mellemgulvet fremefter i Brysthulen. Allerede
det herigennem vanskeliggjorte Aandedræt
fører lidt efter lidt til Blodets Overfyldning med
Kulsyre, men denne øges yderligere ved
Diffusion gennem Karrene i Vomvæggen, og i
samme Grad bliver Tegnene paa en
Kulsyreforgiftning mere fremtrædende. Hjerteslaget
bliver bankende, Pulsen lille Øg hyppig, og de
synlige Slimhinder farves mørkerøde
(cyanotiske) paa Grund af det mørke Blods
Opslemning. Hvis der nu ikke bringes Hjælp, tiltager
Aandenøden, af Angst for at kvæles tør det
syge Dyr ikke bevæge sig, men staar sløvt hen
med hængende Øren og krummet Ryg, indtil
det til sidst trimler om og forholdsvis hurtig
udaander.

Behandlingen maa gaa ud paa at skaffe den
allerede samlede Luft ud af Vommen og
hindre, ny Udvikling. Er T. ikke til Stede i nogen
faretruende Grad, søger man at faa Koen til
selv at ræbe Luften op ved at tvinge den til at
»gamse« paa en Pind eller et Halmbaand,
indsmurt med Tjære, Vognsmørelse e. l., som kan
vække Væmmelse og derigennem fremkalde
Brækningsbevægelser hos Dyret. Ved kraftig
Æltning og Gnidning af venstre Flanke søger
man at pirre Vommen til Sammentrækning,
eller man prøver at skaffe Luften ud ved en,
gennem Spiserøret nedført, rørformet
Mavesonde. Luftens Undvigelse lettes ved, at man
samtidig stiller Koen højt fortil; derved synker
Vomindholdet nemlig bort fra
Spiserørsindmundingen. Men meget ofte vilde det være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:34 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0801.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free