- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
794

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trommesyge - Tromp, Cornelis Martensz - Tromp, Marten Harpertszoon - Trompe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forbundet med Livsfare for det paagældende Dyr,
dersom man spilte Tiden med saadanne Forsøg.
Under slige Forhold tapper man Luften ud af
Vommen ved et dertil indrettet Instrument
(»Trommespyd«, »Trokart«), og i Nødstilfælde
kan man hjælpe sig ved simpelt hen at jage en
Kniv gennem Bugvæggen ind i Vommen oventil
i venstre Flanke. Ny Luftudspiling modarbejder
man ved Indgivning af luftopsugende og
gæringshemmende Midler, af hvilke
Salmiakspiritus (stærkt fortyndet med Vand), Kalkvand,
Terpentinolie og Petroleum hører til de mest
benyttede. Disse Stoffers Nyttevirkning er for
øvrigt meget omtvistet. I nogle Tilfælde er det
nødvendigt operativt at aabne Vommen, ved
saakaldt Vomsnit, for at kunne udtømme en
Del af det gærende Indhold. Skyldes T.
Fastkiling i Spiserøret af »fremmede Legemer«
(oftest Roestykker), maa disse fjernes (tages op
eller stødes ned i Vommen), og kan dette ikke
ske uden Fare for Sprængning af Spiserøret,
maa den øjeblikkelige Fare afværges, ved at
Koen »tappes« saa ofte det maatte være
nødvendigt, indtil Roestykket opblødes saa meget,
at det kan drives ned i Vommen eller glider
ned af sig selv, og Spiserøret atter bliver
vejbart for Luften.

Hos Hunde ser man af og til en
trommeagtig Udspiling af Baglivet som Følge af en
Aksedrejning af Maven. Den eneste Mulighed
for Helbredelse i saadanne Tilfælde er, at faa
Lejeforandringen hævet, men dette kan kun ske
ved hurtigst muligt at skaffe Luften ud
gennem en Trokart. Oftest vil dog
Tilbagedrejningen af Maven kun være mulig efter operativ
Aabning af Bughulen (Laparatomi).

Den kroniske T. opstaar som oftest ved,
at Spiserøret trykkes sammen af Svulster eller
svulne (tuberkuløst forandrede) Lymfekirtler i
Brystskillevæggen, saaledes at Drøvtygningen
og Opræbningen af Luft fra Vommen hindres.
Den kroniske T. kan dog ogsaa optræde som
Tegn paa en kronisk Mavekatarr, under hvilken
Vombevægelserne indskrænkes, og Gæringen i
Vomindholdet tager Overhaand. Symptomerne
er: en fra først af langsomt udviklet, periodisk
optrædende, senere mere vedholdende, men
som oftest moderat Udspiling af Baglivet,
særlig den venstre Flankeregion. De ved den
akutte T. saa iøjnefaldende Kvælningssymptomer
ses kun ganske undtagelsesvis ved denne Form.
Derimod faar Dyrene ikke sjældent Diarré
under Sygdommens ofte maanedlange Forløb.

For saa vidt den kroniske T. skyldes en
kronisk Mavekatarr, kan den helbredes ved en
passende Behandling; men i de Tilfælde, hvor
Lidelsen optræder som et Symptom paa
Tuberkulose, gør man som Regel bedst i at lade det
paagældende Dyr slagte hurtigst muligt. Ved
»Tapnings«forsøg eller ved Anlæggelse af et
Vomsnit kan den dødelige Udgang forhales,
men sjælden afværges.
(G. S.). F. N.

Tromp [tromp], Cornelis Martensz,
hollandsk og dansk Admiral, nedennævntes
Søn, f. i Holland 9. Septbr 1629, d. 29. Marts
1691. T. tjente først i den hollandske Marine,
1650 var han allerede Fregatchef. I Krigen mod
England 1652—54 kæmpede han i Nordsøen og
Middelhavet og avancerede til Schoutbynacht.
10. Marts 1653 deltog han i det store Slag ud
for Scheweningen, hvor Faderen faldt. Efter
1654 tjente han i Middelhavet under Ruijter.
1656 var han i Østersøen med Admiral Obdam
van Wassenaer, besøgte det danske Hof paa
Kronborg og blev stærkt feteret. 1665 blev T.
Viceadmiral; under Obdam deltog han i Slaget
ved Lowestoft, hvor Obdam faldt, Aaret efter,
11.—14. Juni i et andet stort Slag under
Ruijter. Overalt viste han glimrende
Tapperhed, men tillige en stædig Karakter, som 1666
medførte, at han blev afskediget af J. de Witt.
1672 ansattes han dog paa ny, udmærkede sig
i Slaget ved Kijkduin, førte 1674 som
Løjtnant-Admiral en Flaade til de franske Kyster, hvor
han spredte Skræk og Rædsel. 1676 ansattes T.
paa Griffenfeld’s Foranledning som
Øverstkommanderende for den danske Flaade. 1. Juni slog
han Svenskerne under Øland, i hvilken
Anledning han blev Elefantridder samt Greve af
Sølvitsborg. Vinteren 1676—77 tilbragte han i
Holland, hvor han med ringe Held underhandlede
om en Hjælpeflaade mod Sverige. T.’s brutale
Væsen gjorde ham upopulær i Hjemlandet ikke
mindre end i Danmark, hvor han over for
Niels Juel og danske Officerer optraadte
ringeagtende og uretfærdig. Først i Begyndelsen af
Juli 1677 vendte han tilbage med den
paakrævede Hjælp; men da havde Juel allerede klaret
Sagen først ved Sejren under Møen og senere i
Kjøgebugt. I den paafølgende Vinter steg T.’s
Anmasselse mere og mere, saa at Christian V
tabte Taalmodigheden, og Maj 1678 afskedigedes
han. T. drog derefter til Kurfyrsten af
Brandenburg, men bosatte sig senere i Delft. Efter
mange Stridigheder med Prinsen af Oranien
i udnævntes han endelig 1691 til
Løjtnant-Admiral for den hollandske Sømagt, men døde, inden
Flaaden var stukket i Søen. T. var en dygtig,
djærv og tapper Kriger, men raa og umedgørlig
særlig mod sine Overordnede.
(C. L. W.). C. B-h.

Tromp [tromp], Marten
Harpertszoon
, hollandsk Admiral, f. 1597, d. 10. Aug.
1653. T. kom til Søs allerede som Dreng, i
Kampen mod Spanierne udmærkede han sig saa
meget, at han allerede 1639 var blevet Admiral;
samme Aar sejrede han to Gange over den
spanske Flaade, uagtet den var hans overlegen.
I Krigen mod Englænderne 1652—54 kæmpede
han mod den berømte Admiral Blake med
vekslende Held, men et stort Søslag 1652 tabte han
og blev derfor afløst af Ruijter. Snart efter fik
T. dog atter Kommandoen, slog igen
Englænderne og forfulgte dem op ad Themsen; som
Tegn paa, hvor fuldstændig han havde fejet
sine Modstandere ud af Nordsøen, førte han
derefter en Kost paa Mastetoppen. Dette var
dog en for tidlig Hoveren. Vel havde han 1653
først Overtaget over Blake, der blev haardt
saaret, men 7. Aug. blev han i Hoofden ud for
Scheweningen ganske omringet af sine Fjender,
hans Flaade blev slaaet, og T. selv dødelig
saaret.
(C. L. W.). C. B-h.

Trompe (fr. [trå.p] »Horn«), i Arkitekturen et
halvcirkelformet Bueslag med smiget Underside

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0802.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free