Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 795 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trompe - Trompet (Messingblæseinstrument) - Trompet (Søv.) - Trompetdyr - Trompeter - Trompeterfugle - Trompetsnegl - Trompetstykker - Trompetsvamp - Trompettræ - Troms Fylke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(som Bueslaget i et romansk Kirkevindue),
anbragt over et retvinklet Murhjørne, f. Eks. som
Overgang fra et firkantet Rum til en Kuppel.
Jfr. Pendentiv.
C. A. J.

Trompet (italiensk tromba, clarino, fransk
trompette, clairon, engelsk trumpet), et
Messingblæseinstrument med festlig, skingrende
Klangfarve, hvis Oprindelse gaar tilbage til de
ældste Tider. Den moderne T., der stammer
fra den lange, lige, romerske Krigstrompet,
tuba, bestaar af et 2—3 m langt Messingrør,
der er bøjet i flere Snoninger og ender i en
bred Lydtragt; den blæses ved Hjælp af et
kedelformet Mundstykke. T. har i sin Udvikling
gennemgaaet de samme Faser som Hornet;
oprindelig som Naturtrompet var den kun
i Besiddelse af et begrænset
Toneomraade. Grundtonen og dens
harmoniske Overtoner; da T. er
et snævert mensureret Instrument,
er derhos de dybeste Toner
ubrugelige. Ved Hjælp af forskellige
Bøjler kunde Instrumentet
anvendes i forskellige Stemninger. I
Slutningen af 18. Aarhundrede
forsynedes T. med Klapper; men da
Ventilsystemet omkring 1820
overførtes paa T., saaledes at den fik
Raadighed over hele den
kromatiske Tonerække fra lille c til g″,
fortrængte Ventiltrompeten
hurtig alle ældre Former.
Noderne for T. noteres i G-Nøglen og
altid i C-Dur, da T. er et transponerende
Instrument (s. d.). T. er ogsaa en Stemme i
Orglet. (Litt: H. Eichhorn, »Die
Trompete in alter und neuer Zeit« [Leipzig 1882]).
S. L.

Trompet.

Trompet (Søv.). At brække T. i et Tov er
at forkorte det ved at lægge en eller flere
Bugter af Tovet ved Siden af hinanden og tage
en Rundtørn om hver Ende af Bugten med de
fri Ender af Tovet.
C. B-h.

Trompetdyr (Sténtor), se
Infusionsdyr.

Trompeter kaldtes tidligere Spillemændene
ved Rytteriet og Artilleriet. Nu anvendes
Benævnelsen Musiker for alle Hærens Spillemænd.
O. F.

I Norge kaldes de forskellige Klasser
Korporals- (Overkonstabel-), Sergent-, Bataillons-,
Regimentstrompetere.
(N. S.). M. H.

Trompeterfugle (Psophiidæ) kaldes en af
faa Arter bestaaende, i Sydamerikas Tropeegne
levende Gruppe af Fugle, i Størrelse og Ydre
mindende om en Hushøne, men med høje Ben.
De lever i Skovegne, hvor de ofte træffes i
store Flokke; Flugten er daarlig, hvorimod de
løber fortrinlig. Navnet har de af deres
overordentlig stærke, klangfulde Stemme. Mange
Steder holdes de tamme, slutter sig da meget
nær til Mennesker og optræder som Ledere og
Vogtere af det øvrige Fjerkræ. En af de bedst
kendte er den brasilianske Agami (Psophia
crepitans L.). T. synes nærmest beslægtede med
Tranerne (Gruidæ), danner maaske en
Overgang mellem dem og Rikserne (Rallidæ). (Litt.:
Beddard, On the structure of Psophia and
on its relations to other birds [Proc. Zool. Soc.
London 1890]).
O. H.

Trompeterfugl (Psophia crepitans).

Trompetsnegl, se Konk.

Trompetstykker betegner i
Jernbaneteknikken nogle Konstruktionsdele, der indgaar i
de bevægelige Rørforbindelser mellem selve
Lokomotivet og den tilkoblede Tender, og som
tjener til at lede Vandet fra Tenderens
Vandrum til Lokomotivkedlens Fødeapparater
(Injektorer eller Fødepumper). Navnet T. skriver
sig fra deres trompetlignende Form, og der er
som Regel anbragt et T. ved hver Side, saavel
under Tender som under Lokomotiv.
G. K.

Trompetsvamp, se Craterellus.

Trompettræ, se Catalpa og Cecropia.

Troms Fylke udgør 26989,5 km², hvoraf
26444 km² Landareal; heraf er 2678 km²
produktivt Land, Byterritorierne ikke medregnede,
med (1920) 77050 Indb., 2,75 pr km². Hertil
kommer Byerne Tromsø og Harstad med 14623
Indb. Fylket har 4 Sorenskriverier: Trondenes,
Senja, Malangen og Lyngen. De to førstnævnte
med Harstad danner Senja Politidistrikt, de to
sidste med Tromsø danner Tromsø
Politidistrikt. Fylket deles i 25 Herreder og 2
Bykommuner, 16 Lensmandsdistrikter, 18
Lægedistrikter. Det hører under Haalogaland Lagdømme
og i gejstlig Henseende under Haalogaland
Bispedømme.

T. F. ligger mellem Nordland og Finmark
Fylker, indtager Landets hele Bredde fra
Havet til Grænsen mod Sverige og Finland og har
en største Længdeudstrækning af 318 km; hele
Fylket ligger N. f. Polarcirklen, omtrent
mellem 68° 22′ og. 70° 20′ n. Br. og mellem 4°
47′ og 12° 11′ Ø. f. Oslo Meridian. Fylket
bestaar dels af Fastland, indskaaret af dybe
Fjorde, dels af Øer, hvoraf enkelte hører til Norges
største, med et samlet Areal af 5760 km².
Fastlandet er, ligesom Øerne, for det meste højt
og opfyldt af Fjelde, der har den nordlandske
Naturs storslagne Former og er afbrudte af
Fjorde, Dale og Eid. Landskabernes Karakter
veksler stærkt inden for dette Fylke, der
særlig i de mægtige Fjeld- og Bræpartier omkring
Lyngenfjord indeslutter et af Norges mest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>