Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Troms Fylke - Tromsø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Befolkningen er overvejende norsk. Af de 77050
Indbyggere i 1920 var der 6792 Finner, 1400
Kvæner og 1660 finske Kvæner, væsentlig bosatte
i Bygderne. — Fylket rekruterer Tromsøy
Infanteriregiment Nr 16 af 6. Division med
Eksercerplads Sætermoen i Bardu. — Den
meste Kommunikation foregaar til Søs, og der
findes en Række faste Dampskibsruter, med
Anløbssteder saavel langs den indre Sejlled som
ved de mellem Øerne liggende Fjorde og Sund;
Fjordene er som Regel aabne det hele Aar.
De betydeligste Vejanlæg findes i Maalselvdalen
og Bardudalen. Der er ingen Jernbaner. — I
Middelalderen hørte Fylkets sydlige Del til
Haalogaland, den nordlige til Finmarken.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: A. Helland,
»Tromsø Amt« [Oslo 1899]).
(N. S.). M. H.
Tromsø, Købstad i Troms Fylke, tillige Sæde
for Biskoppen i Haalogaland Bispedømme,
ligger paa den til Tromsøysund Herred (s. d.)
hørende Ø Tromsøen (21,5 km2), under 69°
39,5′ n. Br.; Byens Areal
udgør 0,71 km2. (1920) 10071
Indbyggere. T. har faaet
sine Købstadrettigheder ved
Anordning af 20. Juni 1794.
Den er saaledes som
Købstad kun noget over 130 Aar
gammel. Tromsøen nævnes
derimod i de historiske
Overleveringer, om end først sent
i Middelalderen, og her
byggedes c. 1250 af Kong
Haakonssøn den gamle
Trumsar Kirkja, »den hellige Maria’s Kirke i
Trums nær Hedningerne«, som den i
Pavebrevet benævnes. Omkring Kirken opførtes
i Tidernes Løb en Del Boliger og særlig
Kirkestuer, og Stedet har vistnok fra
gammel Tid været Handelsplads; 1794
bestemtes saa, at den Købstad der Nord, om hvis
Anlæg der længe havde været Tale, skulde
anlægges paa Tromsøen, og der fastsattes en
Række Privilegier for dem, der flyttede did og
tog Næring. Nogen rask Udvikling fik den ny
Købstad imidlertid ikke; 7 Aar efter Anlægget
havde den 84 og 14 Aar efter kun 150 Indb.
Hertil bidrog væsentlig — foruden Krigsaar ene
lige efter dens Anlæg —, at al Handel i de
første Aartier fremdeles foregik over Bergen,
med hvilken By hele Nordland fra gammel Tid
havde sine Handelsforbindelser; først efter 1830
kom der et Opsving i Byens Handelsomsætning
og i dens Forbindelser med Udlandet.
Udviklingen af Indbyggertallet vil bedst fremgaa af
følgende: 1801: 84 Indb., 1825: 738, 1835: 1365,
1845: 2011, 1855: 2958, 1865: 4073, 1875: 5443,
1890: 6004, 1900: 6996, 1910: 8145. Lidt efter
lidt udviklede sig Byens Handel og Skibsfart,
dens Opland øgedes, og direkte Forbindelser
etableredes med Udlandet, og Udviklingen
synes, med Undtagelse af enkelte Uaar, i det hele
at have været jævn. I 1922 var
Indførselsværdien 4486400 Kr og Udførselsværdien 2566432
Kr. Toldintraderne var i 1923 313284 Kr. De
faste Ejendommes Skattetakst 1924 var 27 Mill.
Kr, og Bykassens Laanegæld pr 30. Juni 1923
var 13,7 Mill. Kr. De rige Storsildfiskerier i
1870’erne bragte Byen livlig Virksomhed og
stærk Udvikling; da disse Fiskerier ophørte,
led Byen følelige Tab, og der indtraadte en
Stagnation; senere er imidlertid Forholdene
jævnt bedrede, om end Fiskeriernes vekslende
Udbytte altid vil øve sin Indvirkning.
Skibsfarten, der særlig omfatter Banke-, Silde- og
Ishavsekspeditioner, spiller for T. en stor Rolle
og er i jævn Udvikling. Den registrerede
Handelsflaade var 1. Jan. 1925 10 Dampskibe paa
tilsammen 2996 Bruttotons, 108 Motorfartøjer paa
tilsammen 5382 t og 7 Sejlskibe paa tilsammen
1123 t. I 1918 udsendtes der 208 Fiske- og
Fangstskibe paa tilsammen 4112 t til
Nordishavet fra T. Den væsentligste Fart paa
Svalbard gaar over T., hvor flere af
Svalbardselskaberne har deres Hovedkontorer. Byen, der
anløbes af alle gennemgaaende Ruter,
underholder Postrute inden for Fylket. Af
industrielle Anlæg findes flere (2 Skibsværfter,
Tranbrænderi, Ølbryggeri, Mineralvandsfabrik,
Hermetikfabrikker, Trandamperier, Notfabrik,
 |
| Tromsøs Bymærke. |
 |
| Situationsplan over Tromsø. |
| 1 | Tromsösundets kirke |
| 2 | Musæum |
| 3 | Tromsö kirke |
| 4 | Tromsö bad |
| 5 | Norges Bank |
| 6 | Latinskolen |
| 7 | Methodistkirken |
| 8 | Elektricitetsverk |
| 9 | Folkeskolen |
| 10 | Brandstation |
| 11 | Raadhus og fængsel |
| 12 | Katholsk kirke |
| 13 | Toldbod |
| 14 | Syghus |
| 15 | Lasaret |
| 16 | Seminar |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
