- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
800

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trondenes - Trondhjem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Formue 1925 var 11,5 Mill. Kr og Indtægt 3,8 Mill.
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: A.
Helland
, »Tromsø Amt« [Oslo 1899]).
(N. S.). M. H.

Trondhjem (hermed et Kort), Købstad i
Sør-Trøndelag Fylke, tillige Sæde for Biskoppen i
Nidaros Bispedømme, Standkvarter for 5.
Divisions Distriktskommando og for Fylkesmanden,
ligger i Hjertet af
Trøndelagen (s. d.) paa 65° 25,7′
n. Br., 10° 24,2′ ø. L. f.
f. Greenwich. 35,34 km2 med
(1923) 56300 Indb. Her
falder Elven Nid i
Trondhjemsfjorden gennem en
Slette, som kun hæver sig
faa m over Havfladen. Den
Del af Sletten, som nu
indtages af Byen T., indgærdes
mod V. af Byaasen med
Graakallen (tilhører dels
Bysenet, dels Strinda Herred), mod S., SØ. og
Ø. af Bakkerne ved Gløshaugen, Berg, Tyholt
og Rønningen, samt af Ladebækken (Strinda
Herred).

Idet Nidelven i sit Løb mod N. nærmer sig
Fjorden, gør den pludselig et Sving tilbage mod
SØ. og danner en stor Bue, før den endelig
falder i Søen. Den herved fremkomne Halvø
hedder Nidarnes saa langt tilbage, som norske
Sagaer ved at fortælle. Halvøen er flad og paa
sin største Højde kun c. 15 m. Elvens nederste
Parti er en naturlig, sikker Havn. Paa Øren,
nordligst paa Halvøen, holdtes Øreting for
samtlige otte Fylker i Trøndelagen. Folket her
dannede et fast sammensluttet, uafhængigt og
økonomisk velstillet Samfund, som før
Udgangen af forhistorisk Tid havde givet sig
mønstergyldige Love. I Sagaen hedder det, at
»Trondhjem altid har været Norges Hoved«. — 997
byggede Olav Tryggvessøn paa Nidarnes de
første Huse i Nidaros. Vi ved imidlertid intet
historisk sikkert om dette Anlæg, Kongens
Fjender forstyrrede det aldeles. Men 1016 genoptog
Kong Olav Haraldssøn den Hellige Anlægget og
byggede Nidaros paa ny; han er saaledes Byens
anden Grundlægger. Kong Olav indførte
Kristendommen i Landet; efter sin Død i Slaget
paa Stiklestad (29. Juli 1030) blev han erklæret
hellig, og hans Lig i et kostbart Skrin sat paa
Alteret i Klementskirken i Nidaros. Omkring
denne Helligdom samler sig nu baade den
norske Stat og den norske Kirke. Nidaros gik
fremad under Ledelse af dygtige Konger, som
havde deres egentlige Hjem her, og i og
omkring Byen forefaldt mange Begivenheder af
vidtrækkende Betydning. Kong Magnus den
Gode satte Byggeforetagender i Gang, Harald
Haardraade ligesaa, Olav Kyrre ophjalp
Handelen, han oprettede faste Bispesæder og byggede
sin Kristkirke, Oprindelsen til Domkirken. Den
gode Kong Eystein sørgede ivrig for
Næringsvejenes Opkomst og forskønnede Byen ved
smukke Bygninger. Sigurd Jorsalafare holdt
prægtig Hof i Nidaros.

Hidtil havde Byen været, hvad man kunde
kalde Rigets Hovedstad og Regentens Sæde,
men nu tog Bergen Ledelsen, og vestlandske
Stormænd fik overvejende Indflydelse paa
Statens Anliggender, hvilket gav Stødet til
langvarige Borgerkrige. Efter Kong Inge’s Død
(1217) er Nidaros kun lejlighedsvis bleven
besøgt af Landets Regenter, og Knut Jarl, død
1261, er den sidste verdslige Høvding, som
vides at have resideret her.

Mistede Nidaros Værdigheden som Kongens
fornemste Residens, saa vedblev Byen i lange
Tider at være den norske Kirkes Hovedstad,
Ærkebiskoppens Sæde. Skt Olav’s Helligdom i
Nidaros blev Aar 1152 ophøjet til Ærkesæde.
En af de første Kirkefyrster var den myndige
Eystein Erlendssøn (død 1188). Han
udvidede Olav Kyrre’s Kristkirke og planlagde
Domkirken, dens ældste, nu eksisterende Dele
er Eystein’s Værk. Ham er det vistnok ogsaa,
som (sammen med Kong Magnus Erlingssøn)
har bygget de ældste nuværende Dele af Vor
Frue Kirke, og som har anlagt Elgsæter
Kloster. Andre Klostre i Nidaros var
Dominikanernes, Franciskanernes, Bakke Nonnekloster og
Holm Kloster (Munkholmen).

Nidaros’ ældste Bebyggelse laa paa Halvøens
østre Kant langs Elven; efterhaanden foregik
en Udvidelse ind over, V. over Nidarnes. Den
første Gade, Kaupmannastræti, løb i
Retning S. og N. gennem nuværende
Krambodgade, over Raadhuset og videre i vestre Side af
nuværende Købmandsgade. Gaardene havde
Façade mod Strætet og strakte sig, lange og
smalle, ned til Elven, hvor de endte i Brygger.
Langs disse gik en aaben Gang, som til Dels
endda eksisterer i de saakaldte Flatbrygger.
Olav den Hellige’s Kongsgaard laa nederst i
Gaden, paa Sydsiden af nuværende Olav
Tryggvessøns Gade, den tilhørende Brygge kaldtes
Kongsbryggen. V. f. løb Langstræti omtrent
gennem nuværende Apotekerveit, over den
ny Realskoles Tomt, over Domkirkens Ligkapel.
Straks ovenfor passerede Strætet mellem
Dominikanerklosteret og Harald Haardraades
Kongsgaard (som laa paa Marinens, Domkirke-
og Fruekirkegaardens nuværende Tomter). I
Skt Jørgensveiten gik ogsaa et Stræte. De
Veiter, som nu findes i denne Del af Byen, er
intet andet end Levninger af Stræterne i det
gamle Nidaros. Navnene paa de tre her
omtalte Stræter vakler, de kaldes til Dels ogsaa
øvre og nedre Stræte. Tværs over Stræterne
løb Almenninger, som dannede Forbindelsesled
i Retningen Ø. og V.

Omkring Aar 1300 synes Byen at liave staaet
paa sit højeste. Den strakte sig da til
nuværende Munkegade eller der omkring. Øverst laa
Kristkirken (Domkirken). Bag, sønden for, laa
Ærkebiskopgaarden, den norske Kirkes Vugge.
Op til Domkirkegaardens Vest- og Nordside
stødte de højeste Gejstliges Gaarde og et
Hospital. Et andet saadant laa paa Ilvoldene.
Endvidere havde Byen 9 Sognekirker, vistnok 4
andre Kirker og nogle Kapeller. Ved
Middelalderens Slutning maa Byen have strakt sig
omtrent til Prinsens Gade.

Nidaros havde vistnok været Kongers og
Kirkefyrsters Sæde, men dog først og fremmest
en Kaupang, en Handelsby, hvor
Trøndelagen og de nordligere Landsdele byttede deres
Frembringelser i fremmede Varer. Endda længe

Trondhjem’s<bBymærke.
Trondhjem’s

Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0808.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free