Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trondhjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Indherred til Snaasavandet. Nu under videre
Bygning N. over til Grong og Namsos, senere
til Nordland. Rørosbanen: Guldalen, Røros,
Oslo; Dovrebanen: Gudbrandsdalen, Oslo;
Nordenfjeldske og Bergenske Dampskibsselskaber:
Kysten N. over til Vadsø, S. over til
Kristiansand og Hamburg, til Oslo, V. over til England.
Eftersom Kommunikationerne er bedret, er
ogsaa Handel og Omsætning stadig øget.
Bjergværker og industrielle Bedrifter i Omegnen har
ogsaa bidraget hertil. T. staar nu som det
nordenfjeldske Norges driftigste Handelsby,
hvorigennem Trafikken paa Nord-Norge mere
og mere formidles. Handelsflaaden bestod i 1911
af 86 Dampskibe paa 51823 t og 29 Sejlskibe
paa 4667. I 1923 var den samlede Tonnage
48199 Nettoton, deraf 47116 for Damp- og
Motorskibe med en optjent Bruttofragt i
udenrigsk Fart paa 16,2 Mill. Kr. Udførselen, som
væsentlig bestaar af Trælast, Træmasse,
Cellulose, Fisk, Svovlkis og Kobber, beløb sig 1922
til 36,7 Mill. Kr, Indførselsværdien var samtidig
86,0 Mill. Kr og Toldintraderne 7,2 Mill. Kr.
Bykassens Laanegæld var pr 30. Juni 1923 55,8
Mill. Kr. Bygningernes Assurancesum var 213,3
Mill. Kr.
De vigtigste Gader og Bygninger i Hovedbyen:
øverst (sydligst) skærer Bispegaden tværs over
Halvøen i Retning Ø. til V. Her ligger Thomas
Angells Hus. Paa det halvcirkelformede Parti
mellem denne Gade og Elven ligger
Domkirken, Ærkebiskopgaarden, Stiftsarkivet (vigtige
historiske Samlinger), Vajsenhusskolen og
Trondhjems Bispegaard, samt langs Elven det
forladte Marineetablissement (her var i
Middelalderen Kongsgaarden Havn og Flaadens Leje).
— Domkirken. Ærkebiskop Eystein gjorde Olav
Kyrre’s enskibede Kristkirke til Kor i en
korsformet Kirke. Han byggede Vinger og Taarn i
Tværskibet, og han har vistnok naaet at gøre
dette Parti færdigt. Skrudhus paa Nordsiden af
Kyrre’s Kirke og Langhus mod V. har han i
alt Fald paabegyndt. Alle disse Bygværker er
holdte i romansk, rundbuet Stil, der dog
efterhaanden gaar over i gotisk, spidsbuet, som i
Eystein’s Tid fik mere og mere Indpas. En
Indskrift i Kapellet ved søndre Vinge fortæller, at
Eystein har indviet det derværende Alter i sit
Ærkebispedømmes første Aar 26. Novbr 1161.
Eystein’s nærmeste Efterfølgere nedrev Olav
Kyrre’s Kristkirke og byggede et nyt treskibet
Kor i gotisk Stil, hvilket maa have været
færdigt omkring 1220. Endelig nedrev Ærkebiskop
Sigurd Ærkebiskop Eystein’s romanske
Langhus og begyndte 1248 et nyt, større i gotisk
Stil. Dette har været den pragtfuldeste Del af
hele Bygningen. Mod V. endte Langhuset i en
prægtig Gavl, flankeret af to Klokketaarne.
Omkring Aar 1300 stod Kristkirken, den hellige
Martyr Olav’s Kirke saa fuldendt, som den
nogen Sinde blev. Det hele storartede Anlæg
med de fuldendte harmoniske Forhold i
Forening med de rige Detailler gør Bygværket til
den skønneste Blomst, som norsk Kultur har
formaaet at sætte. Den første Modgang traf
Kirken ved Ildebranden 1328. Skaden blev dog
nogenlunde udbedret. Ildsvaaden 1432 var
farligere, men Kirken blev ogsaa denne Gang
efterhaanden sat i Stand. Branden 1531 var
endnu mere ødelæggende, Hvælvene styrtede
ind vidt og bredt, og da den katolske Lære
straks efter maatte vige for Reformationen, blev
Kirkens Klenodier og store Jordegods spredte
for alle Vinde. De genstaaende Dele blev
reddede derved, at Kirken 1578 gjordes til
Sognekirke og derfor fik nødtørftig Reparation.
Ruinerne maatte endda taale to Ildebrande,
1708 og 1719. For at skaffe nogle Skillinger
blev i 17. og 18. Aarhundrede Grunden i Kirken
solgt til Gravsteder for Byens Folk, og saaledes
forsvandt de norske Kongers, Ærkebiskoppers
og Stormænds Grave, som fandtes her. — 1842
blev Spørgsmaal rejst om Kirkens Restauration,
1869 paabegyndtes Arbejdet. Skrudhuset,
Ottekanten, Koret, begge Vinger og Taarnet blev
færdige i 1906, derpaa begyndte Arbejdet paa
Langhuset. Restaurationen er nu langt paa Vej.
I 1926 udsendtes der et Opraab til det hele
Folk om at støtte Arbejdet for at faa det
fuldført til 1930. — Domkirken er c. 102 m lang,
c. 51 m bred over Vingerne og Taarnet
(Tværskibet). Korets største Bredde c. 22 m,
Langhusets 24 m, Hvælvet i Koret c. 20 m højt.
Vestfronten maaler c. 39 m, Højde fra Jorden
til Hjelmens Top c. 84 m (se for øvrigt Norge,
Afsn. »Kunst«). Restaureringsarbejdets Leder
var fra først af Arkitekt Chr. Christie indtil
hans Død 1906. Efter ham blev Arkitekt N.
Ryjord Leder og virkede som saadan til 1909, da
Olaf Nordhagen blev Arbejdets kunstneriske
Leder, mens N. Ryjord blev dets
teknisk-administrative Leder. Januar 1925 døde Nordhagen
og blev i 1926 efterfulgt af Arkitekt Tverdahl,
og kort efter, i Januar 1926, døde ogsaa Ryjord.
Arbejdet med Kirkens Udsmykning har skudt
Vækst i de senere Aar. Billedhuggerne Gustav
Vigeland og Vilhelm Rasmussen har udført et
stort Antal dekorative Skulpturer, og Maleren
Gabriel Kielland har udført Glasmalerier.
Genrejsningen udføres efter en af Professor
Nordhagen udarbejdet Plan. Han mente, at det var
umuligt at føre Rekonstruktionen tilbage til den
oprindelige Katedral, og fremlagde i Stedet
forskellige Udkast, hvoraf et endeligt af 1916.
Dette vakte en stærk Strid, særlig efter at F.
Macody Lund kastede sig ind i den med sit
store Arbejde Ad quadratum, hvori han mente
at have fundet det System, hvorefter
Domkirken og særlig dens Vestfront i sin Tid var
opført. Striden blev meget bitter, Stortinget
bestemte endelig, at der skulde nedsættes en
udenlandsk sagkyndig Kommission til at prøve
Macody Lund’s System. Kommissionen bestod
af to Franskmænd, to Engelskmænd og en
Belgier. Den forkastede 1922 enstemmig Macody
Lund’s System, og udtalte sig for Nordhagen’s
Udkast af 1916. Der er senere udtalt Tvivl om,
hvorvidt man handlede retfærdig over for
Macody Lund. Efter Kommissionens Afgørelse
blev Arbejdet paa Vestfronten, som imedens
havde maattet hvile, igen optaget efter
Nordhagen’s Plan. Kong Haakon og Dronning Maud
blev kronede i Domkirken 22. Juni 1906. Dette
var den sidste Kongekroning i Norge, idet
Grundlovens tidligere Bestemmelse om saadan
Kroning ophævedes 1908.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
