Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Troskabspligt - Troslære - Trossachs - Trossamfund - Trosse - trosseslaaet - Trost - Trosvenner - Trottet, Jean Pierre Philippe - Trottoir - Trotyl - Trotzk - Trotzkij, Leo Davidovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underholdspligt, medens Ægteskabet bestaar, og
deres Pligt til at udøve Raadigheden over
Fællesboet saaledes, at det ikke forringes til Skade
for den anden Ægtefælle kan ses som Udslag
af deres T. (Sml. Hor og Ægteskab).
A. D. B.
Troslære, se Dogmatik.
Trossachs [’tråsəks], en af Skotlands
smukkeste og mest besøgte Fjelddale ved den
østlige Ende af Loch Katrine. Højderne omkring
Dalen afveksler med Skove, Heder og
Græsgange, hvor Faare- og Kvægflokke græsser.
Kun ringe Bebyggelse. Dalbunden optages
længere mod Ø. af Loch Achray og Loch
Vennachar.
M. H-n.
Trossamfund. Ved Siden af Folkekirken
findes i Danmark forskellige T. Disse fristede
før Grundloven en usikker Lod. Kongeloven af
1665 paalagde Kongen at bekende sig til den
lutherske Lære og at holde sine Undersaatter
ved samme rene og uforfalskede Tro, og
følgelig havde strengt taget intet andet T. end det
lutherske Eksistensret inden for Staten. Man
lempede sig dog snart, dels af politiske, dels af
økonomiske, dels ogsaa af humane Hensyn.
Religionsforfølgelse fandt ikke Sted. Kun
Jesuiter og katolske Gejstlige havde ikke Adgang
til Riget, og Jøder skulde have særlig Bevilling.
De Reformerte fik derimod forskellige
Begunstigelser, og efterhaanden fik baade det
reformerte T. og det romersk-katolske Privilegium
paa at holde fri Religionsøvelser inden for visse
Grænser, og deres gejstlige Handlinger fik
borgerlig Retsvirkning. Staten understøttede
naturligvis ikke disse andre T. økonomisk, og deres
Gudstjeneste maatte ikke holdes paa Dansk,
ligesom de heller ikke maatte øve nogen som
helst Propaganda. Der var ogsaa særlige Regler
for Ægteskab mellem Lutheranere o. a.
Trosbekendere. Det var endelig en almindelig
Praksis, at kun Lutheranerne kunde opnaa Embeder
i Landet. Grundloven 1849 bragte
Religionsfrihed og dermed en gennemgribende
Forandring i alle de uden for Folkekirken staaende
T.’s Stilling. Men Grundloven indførte Begrebet
anerkendte T. og skelner dermed mellem
to Slags T. Ved et anerkendt T. forstaas et
saadant, som — i videre Udvikling af de
Særrettigheder, der ogsaa fandtes for nogle T. før
Grundloven — har grundlovsmæssig Ret til at
bestaa i Landet og statsanerkendte Præster,
hvis kirkelige Handlinger har borgerlig
Gyldighed. Disse anerkendte T.’s Medlemmer svarer
kun personlige kirkelige Afgifter til deres eget
Samfund, og de kan have egne Kirker og
Kirkegaarde. Betingelserne for at opnaa
Anerkendelse er, at vedkommende T. har underkastet
sig en lovbestemt eller af Regeringen godkendt
Styrelse, at dets Præster har de fornødne
Kvalifikationer og er udnævnte eller stadfæstede af
Kongen, og at T. som Helhed og dets Præster
i Særdeleshed efterlever Lovene og
Anordningerne i Landet. Der er i Danmark følgende
anerkendte T.: det
biskoppelig-metodistiske, det reformerte, det
romersk-katolske og det mosaiske. Ved
Siden af de anerkendte T. findes saa de blot
bestaaende T. Se ogsaa
Religionsfrihed. (Litt: H. Matzen og J. Timm,
»Haandbog i den danske Kirkeret« [1891]).
A. Th. J.
Den gældende Lov i Norge om kristne
Dissentere og andre, der ikke er Medlemmer
af Statskirken, er af 27. Juni 1891. Den kræver
ingen offentlig Anerkendelse for Menigheder,
som dannes; men de tilstaaede Rettigheder
betinges af Anmeldelse til Fylkesmanden om,
hvem der er vedkommende Menigheds Præst
eller Forstander. Denne maa derhos indgive et
skriftligt Løfte om, at han i sin Bestilling vil
holde sig Landets Love efterrettelig og være
Sandhed og Pligt tro, i hvilken Henseende han
er underkastet Ansvar lige med offentlige
Tjenestemænd. Dissentere er fritagne for personlige
Ydelser til Statskirken og dens Betjente og kan
af Kommunestyret betingelsesvis helt eller
delvis fritages for Ydelser til Folkeskolen. Adgang
til uden Hensyn til Trosbekendelse at opnaa
Ansættelse i offentlig Tjeneste er efterhaanden
udvidet saaledes, at der nu kun gælder faa
Undtagelser, se Lov om Embedsmænds
Trosbekendelse af 21. Juli 1894. Af Regeringens
Medlemmer skal over det halve Antal tilhøre
Statskirken, Grl.’s § 12 (1919). Statsraader, som
ikke tilhører Statskirken, deltager ikke i
Behandlingen af Regeringssager, der angaar
denne, Grl.’s § 27. Se ogsaa
Dissentertinget.
K. Ø.
Trosse (Søv.), se Tov.
trosseslaaet, se Tov.
Trost (Trast), norsk, d. s. s. Drossel.
Trosvenner, se Sanfedister.
Trottet [trå’tæ], Jean Pierre Philippe,
schweizisk Teolog, f. 12. Decbr 1818, d. 30.
Aug. 1862, var først Lærer i sit Fædreland og
virkede senere som Præst for de franske
Menigheder i Stockholm og Haag. Som Discipel
af Vinet kæmpede han i Tidsskriftafhandlinger
og Smaaskrifter for religiøs Frihed; større
Arbejder af ham er Discours évangéliques (1853)
og det ved hans Død ufuldendte Génie des
civilisations.
H. M.
Trottoir [tra’twa.r] (fransk), Fortov.
Trotyl, se Trinitrotiburk.
Trotzk [tråtsk], et nyt Navn, den storrussiske
By Gatschina har faaet efter
Bolshevikføreren Trotzkij.
N. H. J.
Trotzkij [’tråtskij], Leo Davidovitsch,
russisk Bolsjevikfører, f. i Nikolajev,
Guvernementet Cherson, 1877, er af jødisk Slægt og hed
oprindelig Leo Bronstein. Han arresteredes
allerede 1898 for Deltagelse i Arbejderbevægelsen
og deporteredes 1899 for et Tidsrum af 4 Aar
til Sibirien, undslap imidlertid i det tredie Aar.
Han tog i Efteraaret 1905 ledende Del i den
revolutionære Bevægelse i Petrograd, og efter
et Aars ensomt Fængsel deporteredes hans 1906
til Sibirien paa Livstid. Atter lykkedes det ham
at flygte bort; først kom han til Amerika, og i
de nærmest følgende Aar opholdt han sig
under meget vanskelige ydre Forhold i
forskellige europæiske Lande: Frankrig, Schweiz,
Østerrig, Tyskland, Tyrkiet og Bulgarien. Han
udgav i Wien Tidsskriftet »Pravda«,
hvorigennem han søgte at bygge Bro mellem den mere
moderate Fløj af de russiske Socialdemokrater,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
