Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Troy, de - Troya, Carlo - Troyes - Troyon, Constant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rubens’ske »Pesten i Marseille« (Mus. de
Longchamps i Marseille), i Louvre endvidere
Portrætter og »Esthers Toilette« (fra en større
Serie »Esthers Historie«, behandlet ligesom
senere fra 1748, »Jasons Historie«, i en Række
Kartoner til Gobelins), Frokostscene (Berlins
Mus.), Kærlighedsscener (Berlins Slot), Bacchus
og Ariadne (1725, Mus. i Montpellier),
Frokostbillede med Østers (Chantilly). I Kunstmus. i
Kbhvn »Ung Pige med en Fugl« (fra
Frederiksberg Slot).
A. Hk.
Troya [’tråja], Carlo, italiensk Historiker
(1784—1858), var fra Neapel og 1848 en Tid
Ministerpræsident under Ferdinand II; efter
den revolutionære Bevægelse 1821 maatte
han leve en Del Aar i Landflygtighed. T.,
der hørte til den saakaldte ny-guelfiske Skole,
som vilde styrke Pavens verdslige Magt i
Italien, var en dygtig historisk Forsker, der ogsaa
gav sig af med Dante-Studier. Arbejder af ham:
Del veltro allegorico di Dante (Firenze 1826),
Della condizione dei Romani sotto i Longobardi
(1824), Storia dell’ Italia nel medio evo (10 Bd,
1839 ff., naaede kun til Karl den Store),
endvidere Il Codice longobardo (efterladt Værk).
(E. G.). E. M-r.
Troyes [trwa], By i det nordlige Frankrig,
Hovedstad i Departementet Aube, VSV. f.
Paris, 55000 Indb. T. — den tidligere Hovedstad
i Champagne — ligger i et frugtbart Sletteland
ved Seine, som her deler sig i flere Arme og
Vandingskanaler. T. er Knudepunkt paa
Østbanen og berøres af den øvre Seine-Kanal. I
den gamle af Boulevarder omgivne By har T.
endnu mange snævre og krogede Gader; men til
Gengæld ogsaa en Del monumentale Bygninger.
Katedralen St. Pierre er en smuk gotisk Kirke
fra 13. til 16. Aarh. med en pragtfuld Portal,
gamle Glasmalerier og et rigt Skatkammer.
Kirken Ste. Madeleine er delvis endnu ældre og
St. Urban og St. Remy af næsten samme Alder.
Raadhuset, der opførtes i 17. Aarhundrede,
Hospitalet, Teatret og Torvehallen er de mest
fremtrædende af de verdslige Bygninger. Byen
har Bomuldsspinderier, betydelig Fabrikation af
Maskiner, Staalvarer, Papir og Kridt, ligesom
den i nogen Grad gør sig gældende paa
Fedevaremarkedet. Byen har et Agerbrugs- og et
Handelskammer, en Filial af Frankrigs Bank, er
Sædet for Præfekten for Departementet Aube
og for en Biskop. Af Dannelsesanstalter findes
et større og et mindre Seminarium, et offentligt
Bibliotek med 200000 Bind og 3000
Haandskrifter, en Malerisamling, en Mønt- og
Antiksamling og flere lærde og industrielle Selskaber.
Arrondissementet T. (9 Canton’er, 120
Kommuner) har 111000 Indb. — Allerede i Oldtiden
havde T. en fremtrædende Stilling og kendes i
Historien under Navnet Noviomagus, senere
Augustobona og fra 5. Aarh. Treca efter
Landets keltiske Indbyggere (Tricasier). I
Nærheden af T. ved Méry stod 451 det bekendte
store Hunnerslag. Normannerne ødelagde Byen
889, der først genopbyggedes 950. 1019 kom den
under Greverne af Champagne, hvis Hovedstad
T. var, indtil Champagne 1339 forenedes med
de franske Kronlande. I Kirkens Historie er T.
bekendt for Koncilet 1111, hvor det
gregorianske Edikt mod Investituren fornyedes. Hertug
Johan af Bourgogne ødelagde Byen 1415. 1420
sluttedes her Freden mellem England og
Frankrig, ved hvilken Henrik V af England fik
Arveret, ved Giftermaal med Karl VI’s Datter
Katharina, til Frankrigs Krone. Men 1429 blev
T. erobret af Karl VII (Jeanne d’Arc). T. var
1814 et vigtigt Operationspunkt for den
østerrigske Armé. Pave Urban IV, Billedhuggeren
Girardon og Maleren Mignard ere fødte i T.
(M. Kr.). E. St.
Troyon [trwa’jå], Constant
(Constantin), fransk Maler, f. 25. August 1810 i Sèvres,
d. 21. Febr 1865 i Paris. T., Søn af en
Porcelænsmaler i Sèvres, fik sin første Uddannelse —
i akademisk-klassisk Retning — af nogle ved
Sèvres-Fabrikken ansatte Malere; han
debuterede 1833 med »Udsigt fra Sèvres-Broen«.
Bekendtskabet med Roqueplan og dennes
Henvisning til nyere Kunststrømninger ledte ham
til et intensivt Naturstudium. 1842 kom han til
Paris. Under Brydningerne mellem det
idealakademiske og det romantisk-naturalistiske
Landskabsmaleri sluttede han sig afgjort til
dette sidste. En Tid var saaledes Indflydelsen
fra Dupré næsten overmægtig, han kæmpede
med Stoffet, malede pastost indtil det
overdrevne, hængte sig fast i Detaillen og gav i sine
enstonige og tunge Landskaber en ret ugæret
Kunst. Barbizon-Skolens »Guldgrube«:
Fontainebleau-Skoven gav imidlertid ogsaa T. rige
Fund, og efter Studier i denne Skov og en Rejse
til Holland 1847—48, hvor sikkert Malere som
Cuijp o. a. har givet ham varige Impulser,
klarnedes hans Kunstnerpersonlighed. Hans
»Mølle« paa Salonen 1849 viser Fremskridtet.
Og i 1850’erne maler T. saa de Værker, der
har gjort ham til den berømte Mand:
»Toques-Dalen« (1852) fra Normandiet, det store og
grandiose »Okser paa Vej til Arbejde« (1855,
Louvre-Mus.), »Hjem til Gaarden« (1859,
Louvre-Mus.) etc. T.’s Arbejder solgtes nu til
store Priser. Overanstrengelse gjorde ham
sindssyg i hans sidste Leveaar. — T. har naaet
Mesterskabet i de Arbejder — gerne i stor
Maalestok — hvor det landskabelige og
Dyrfremstillingen er forenede i et stærkt og samlet
Naturindtryk. Hans Dyr — særlig Hornkvæg,
Faar, Heste — er »rigtige« Dyr, gengivne med et
grundærligt og usminket Syn, men ogsaa med
Blik for det storladne i Form og Bevægelser,
Dyreskikkelsernes Omrids opløser han i
Atmosfærens Lys. Denne T.’s Evne til at fremstille
Vejrligets, Sollysets og Luftens maleriske Spil
giver hans energiske og bredt malede Arbejder
deres stærke og sluttede Virkning. De fleste af
hans Malerier skildrer Egne fra Normandie og
Touraine eller Paris’ Omegn. T.’s Kunst er
foruden i Paris (mange i Louvre)
repræsenteret i talrige Provinsmuseer (Bordeaux,
Amiens, Havre etc.), i Ravené-Samlingen i Berlin,
i Hamburg Mesdag-Mus., Mus. i Sthlm o. m. a.
Byer; en stor Del af hans Værker er gaaet til
England. Paa den franske Udstilling i Kbhvn
1918 paa Charlottenborg saas »Køer paa Græs«.
(Litt.: Dusmenil, T. [Paris 1888];
Hustin, T. [i Artisies célèbres]; L. Souillée,
C. T. Les grands peintres aux vents publiques
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
