Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 819 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trumscheit - Truncus - Trunk Jernbaner - Trunkmaskine - Trunkstempel - Truphême - Trupialer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Strygeinstrument, i Brug i 14.—17. Aarh., en
af Violinens tidligste Forgængere. Den bestod
af en henved 2 m lang, smal, næsten
prismeformig Resonanskasse af Træ, hvortil var fæstet
en Hals med Stemmeskrue; derover var spændt
en enkelt Tarmstreng, der løb over
en ejendommelig tøffelformet Stol, den
saakaldte »Sko«, hvis ene Fod var
fastlimet paa Dækket, medens den
anden bevægede sig frit mod dette,
naar Strengen sattes i Svingninger, og
derved gav Tonen den ejendommelig
snærrende, skingrende trompetagtige
Klang, der var karakteristisk for
Instrumentet. Undertiden fandtes ved
Siden af den ene melodiførende Streng
een eller to Strenge, der gav en
konstant Tone, som en Slags Borduner
(s. d.). T. spilledes paa den Maade,
at man holdt den skraat udstrakt
frem for sig, med den nederste, brede
Ende hvilende paa Jorden og
Skruehovedet støttet mod Brystet eller
Skulderen; med højre Haand strøg
man Buen mellem Skruekassen og den
venstre Haand, der holdt
Instrumentet og nedtrykkede Strengen, og man
anvendte saa godt som udelukkende
Flageolettoner (s. d.). T. benyttes som
Signalinstrument, bl. a. i den engelske Marine,
og erstattede i Nonneklostrene Basuner og
Trompeter. Endnu den Dag i Dag er den i
Brug i de to Klostre Marienthal ved Ostritz
og Marienstern ved Camenz, begge i
Ober-Lausitz i Sachsen.
S. L.

Trumscheit.

Truncus (lat.), Træstamme; ogsaa: Søjleskaft.

Trunk Jernbaner [’traŋk-] (af engelsk
trunk, Stamme) kaldes i Nordamerika de vigtigste
Hovedbaner eller Stambaner, derpaa omtrent
behersker det Færdselsomraade, hvori de ligger.
Direkte findes Ordet i Navnet for et Par af Kanadas
Hovedbaner (Grand Trunk Railway og Grand
Trunk Pacific Railway), men i snævrere
Betydning forstaas ved T. kun følgende 4: New York
Central and Hudson River R. R., med
tilsluttende Linier (de saakaldte
Vanderbiltbaner), Pennsylvania R. R., New York, Lake
Erie and Western R. R. og Baltimore and Ohio
R. R., hvis Linier berører alle Færdselscentrer
i Omraadet New York, Chikago, St Louis,
Cincinnati. Efter langvarige Tarifkampe har disse
Baner indgaaet et Forlig og Forbund (Trunk
Line Pool, senere Trunk Line eller Joint Traffic
Association), hvilket det lykkedes Præsidenten
for Southern Railway and Steamship
Association, Albert Fink, til hvem de fire Baner
henvendte sig, at faa i Stand; herved blev en
ensartet Klassifikation og Tarifering af Godset
(den saakaldte Official
Classification) fastslaaet (1. April 1887). Nævnte
Forbund omfattede c. 77000 km og 10461 Stationer;
det drives fra et særligt Kontor i New York, i
Spidsen for hvilket der findes en Præsident.
Ved Dom (24. Oktbr 1898) af den højeste
Domstol i Amerika blev Forbundet formelt opløst,
fordi det stred imod Antitrustloven af 2. Juli
1890, men da den almindelige Overbevisning
var, at Forbundet havde virket gavnligt og i
Særdeleshed havde bragt ordnede Forhold i
Tarifferne, fortsattes det dog, efter at der var
sket nogle mindre væsentlige Ændringer i dets
Organisation.
G. K.

Trunkmaskine. En Maskine, hvis Stempel
er udført som Trunkstempel (s. d.),
hvorved opnaas en mindre Højde og Vægt af
Maskinen end ved den normale Konstruktion
med Stempelstang, Krydshoved og
Forbindelsesstang (se Dampmaskine, Fig. 1 og 2).
T.-Konstruktionen anvendes hyppigt til mindre
Motorer, men ogsaa til Dampmaskiner og
Dieselmotorer (s. d.).
H. P. C.

Trunkstempel. Et Stempel, som i den mod
Krumtapakslen vendende Ende har en
rørformet Forlængelse af saa stor indvendig
Diameter, at Maskinens Forbindelsesstang
(Plejlstang) frit kan bevæge sig i Sideretningen og
direkte forbinde Stemplet med Krumtappen
uden mellemliggende Stempelstang (se
Dampmaskine, Fig. 2 og 3). T. anvendes foruden
i Dampmaskiner og Motorer ogsaa i Pumper,
Maskiner for komprimeret Luft o. l.
H. P. C.

Truphême [try’fæ.m], 1) Andrée
François Joseph, fransk Billedhugger, f. 23.
Marts 1820 i Aix, d. 22. Jan. 1888 i Paris. Han
var Elev af Billedhuggeren J. Bonnassieux
(1810—92) og var som denne stærkt optaget af
dekorativ Plastik; han har fortrinsvis skildret
ungdommelige Skikkelser og søgt Gratien i
Form og Bevægelse. Hans »Ung Pige ved
Kilden« (1867) kom til Luxembourg-Museet.
Andre: »Den fængslede Angelika« (1855, Marmor,
Grenoble-Museet) — hans Gennembrudsarbejde
—, »Drømmeri« (1859), »Venus og Amor« (1869,
Museet i Tarbes), en Statue af Mirabeau (1872,
Raadhuset i Aix), Marmorbuste af Gionet (1877,
Museet i Aix); endvidere Arbejder af T. i
Fontainebleau-Slottet, i Louvre, Kirker i Paris,
Paris’ Opera m. m. 2) Broderen Auguste
Joseph T., f. 1836 i Aix, d. 1898, malede især
dygtige Skolelivsscener.
A. Hk.

Trupialer (Icteridæ), en Fuglegruppe,
udelukkende hørende til i Amerika, væsentligst i
Mellem- og Sydamerika; den tæller henimod
200 Arter, delte i talrige Slægter. De kan
nærmest betegnes som den ny Verdens Stære og
har baade i Ydre og i Levevis meget tilfælles
med denne Familie. T. er af Størrelse fra Spurv
til Skade, har langstrakt Krop og i
Almindelighed et ret langt, lige Næb, der dog hos nogle
Arter er mere kort og tykt som hos Finkerne.
Hovedfarven er oftest sort, men hos mange
Arter er der iblandet smukke gule, røde og
blaa Farver. Det er selskabelige Fugle, der
udenfor Yngletiden oftest færdes i store,
undertiden uhyre Flokke. Reden anbringes
undertiden paa Jorden, men hos mange Arter i
Træer, er ofte kunstfærdig vævet, frithængende
med Indgangsaabning paa Siden. Sangen er hos
en Del Arter ret vellydende. T. færdes dels paa
Jorden, dels i Træer og Buske, lever af
Insekter, Frugter og Frø. Adskillige Arter
indføres til Europa som Burfugle.

Den største Slægt, rummende c. 60 Arter, er
de egentlige T. (Icterus), blandt hvilke den
mest kendte er Baltimorefuglen (I.
galbula L.), af Størrelse som en Stær, med sorte,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>