- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
820

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trupialer - Truquage - Truro (England) - Truro (Canada) - Trusit - Trusler - Trust

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvide og orangegule Farver; den er almindelig
i det østlige Nordamerika.

Til Slægten Agelæus hører
Rødvingefuglen (A. phoeniceus L.), sort med
skarlagenrøde Vingedækfjer. Ogsaa den lever i
Nordamerika, flokkes efter Yngletiden i store Skarer
sammen med andre Arter og falder over
Kornmarkerne.

Endnu mere berygtet for sin Ødelæggelse af
Afgrøderne er den til en tredie Slægt hørende
Bobolink (Risfugl, Dolichonyx oryzivorus
L.), der næppe er saa stor som en Lærke.
Hannen har sorte, hvide og gulbrune Farver,
medens Hunnen og Ungerne er uanseligt
graabrune. Den yngler i stor Mængde i
Nordamerika, bygger Rede kolonivis paa Marken mellem
Korn og strejfer udenfor Yngletiden i mægtige
Skarer omkring paa Markerne, hvor den
anretter uhyre Skade paa Sæden og derfor er en
overordentlig forhadt og forfulgt Fugl.

Hos Slægten Cassicus breder Næbbet sig med
en Plade ud paa Panden. En af de mest
bekendte Arter er den store, væsentlig sortfarvede,
i Brasilien levende Schapu, der bygger
mægtige hængende Reder.

Kostærene (Molothrus) er ligeledes sorte,
lever mest paa Jorden, ofte flokkevis blandt
Kvæget, paa Ryggen af hvilket de tit sætter sig
ligesom Stære. Et ejendommeligt Træk er, at
de ikke selv udruger deres Æg, men ligesom
Gøgene lægger dem i andre Smaafugles Reder.
O. H.

Fig. 1. Trupial (Icterus xanthocephalus), Han og Hun.
Fig. 1. Trupial (Icterus xanthocephalus), Han og Hun.


Fig. 2. Bobolink (Dolichonyx oryzivorus).
Fig. 2. Bobolink (Dolichonyx oryzivorus).


Truquage, se Trucage.

Truro [’tru.rou], By i det sydlige England,
Cornwall County ved Floden T., som her
falder i Falmouth Havn. Omegnen er meget
smuk, med Dale og Høje, Skove og Kornagre.
Ogsaa Byen er meget tiltalende med sin ny
gotiske Domkirke, et betydeligt Museum og et
teologisk Bibliotek. I Omegnen findes flere
Tinminer. T. har Tinsmelterier, Fabrikation af
Lervarer, Klæder, Skotøj. (1921) 19422 Indb.
T. er Sæde for en Biskop.
M. H-n.

Truro [’tru.rou], By i Dominion of Canada,
Nova Scotia, ligger 85 km N. f. Halifax ved en
af Fundy-Bugtens inderste Forgreninger. (1921)
5993 Indbyggere. T. er Jernbaneknudepunkt og
driver Handel med Tømmer og Korn.
(H. P. S.). G. Ht.

Trusit, se Sildebensjern.

Trusler, se Tvang og Undsigelse.

Trust [trast] er i moderne Sprogbrug
Betegnelsen for de forskellige Organisationer, der
ved en Sammenslutning af flere Foretagender
til et enkelt har til Formaal dels at opnaa
Stordriftens Fordele, dels eventuelt tillige at
begrænse eller helt afskaffe Konkurrencen inden
for vedkommende Erhvervsgren. En T. er
saaledes en fra Kartellet væsensforskellig
Organisation, thi medens et Kartel er bygget paa
Aftaler, og de deltagende Bedrifter saaledes
kun er bundet, saa vidt som
Karteloverenskomsten rækker, idet Kartellets Ledere ikke har
anden eller større Myndighed end den,
Karteloverenskomsten giver, saa er de i en T.
forenede Virksomheder bundet sammen ved fælles
Ledelse, saaledes at de deltagende Bedrifter
mister deres økonomiske Selvstændighed, selv
om de under visse Organisationsformer bevarer
deres juridiske Selvstændighed. En Bedrift vil
ved at indgaa paa en Karteloverenskomst sikre
sin Bestaaen som selvstændig Bedrift for den
Periode, Overenskomsten gælder, og en
Kartelorganisation kan derfor ikke nedlægge en af
Deltagernes Bedrifter; naar det derimod drejer
sig om en T., hvis Ledelses Myndighed ikke er
begrænset, ser man ofte, at tidligere
selvstændige Bedrifter nedlægges (da den amerikanske
Whiskytrust oprettedes ved Sammenslutning af
80 Fabrikker, nedlagdes de 68). Ved begge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0828.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free