Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trust
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Former for Sammenslutning kan opnaas betydelige
Fordele: en bedre Tilpasning af Produktionens
Størrelse efter Markedets Behov, formindskede
Udgifter ved Mellemhandel, Reklame m. v.,
begrænsede Tab ved Kreditgivning, mindre
Transportudgifter og Besparelse gennem
Produktionens Specialisering mellem Fabrikkerne, men
for Kartellernes Vedkommende modvirkes disse
Fordele ved, at den ved Karteloverenskomsten
hyppigt opnaaede højere Salgspris nødvendigvis
maa bevirke en formindsket Produktion at
fordele paa samtlige Kartelmedlemmer, medens
T., ved at nedlægge de daarligste Bedrifter,
kan forøge Produktionen paa de stadig
bestaaende Virksomheder og derigennem drage
Fordel ikke blot af den for samtlige Virksomheder
lagte faste Produktionsplan, men tillige kan
opnaa en Fordel ved at koncentrere Produktionen
paa nogle faa teknisk fuldkomne Fabrikker og
derved formindske Produktionsomkostningerne;
dette giver — set fra et Samfundssynspunkt —
i økonomisk Henseende T. et Fortrin frem for
Kartellerne.
Over for den almindelige Opfattelse af en T.
kan der være Grund til at fremhæve, at den
ingenlunde behøver at have Monopol, medens
dette er nødvendigt for et Kartel (for at have
et faktisk Monopol, behøver et Kartel dog ikke
at beherske hele Produktionen af
vedkommende Vare). De første T., der oprettedes i U. S. A.
i 1880’erne og 90’erne, tilstræbte vel hyppigst
et Monopol (saaledes Standard Oil Co.), men
af de senere oprettede T. er der mange, som
ikke har Monopol. Denne Forskel mellem T. og
Kartel illustreres maaske bedst ved et dansk
Eksempel: De forenede Bryggerier i
Kjøbenhavn er en T. (saakaldet Fusion, se ndf.), der
ikke har Monopol, Monopolet er først opnaaet
ved en Karteloverenskomst med de øvrige
Bryggerier, navnlig Carlsberg Bryggerierne; derimod
er De forenede Papirfabrikker en T. (ogsaa en
saakaldet Fusion) med Monopol saa langt,
Toldbeskyttelsen rækker. Det vil heraf ses, at T. og
Kartel inden for en enkelt Erhvervsgren ikke
udelukker, men tværtimod kan anvendes til at
supplere hinanden.
T.’s Hjemland er U. S. A., hvor
Karteloverenskomster er vanskelige at haandhæve, da den
amerikanske Lovgivning forbyder
Sammenslutninger, der begrænser Erhvervsfriheden (in
restraint of trade).
Ordet T. var i England og U. S. A.
oprindelig Udtryk for Tillid, og en trustee var en
Person, der overtog Forvaltning og
Frugtbargørelsen af en anden Persons (f. Eks. en Stiftelses
eller en umyndigs) Kapital. Paa dette Grundlag
udvikler sig de saakaldte investment trusts, der
modtager Kapital, for hvilken der udstedes
Trustcertifikater, der giver Ret til
forholdsmæssig Andel i det Udbytte, der indvindes ved
Kapitalens Anbringelse; naar Anbringelsen sker
ved et hensigtsmæssigt Udvalg af Effekter, kan
der med en ret begrænset Risiko opnaas en stor
Dividende. En videre Udvikling heraf er
voting-trust’en, en Organisation, der opkøber de
almindelige Aktier i et Foretagende, og paa Basis
heraf udsteder og sælger Trustcertifikater, som
giver Ret til Udbytte, medens Stemmeretten er
hos Lederne af voting-trust’en, de saakaldte
trustees; denne Adskillelse i Udbytteret og
Stemmeret muliggør det for de paagældende trustees
med forholdsvis begrænset Kapitalanvendelse at
faa Kontrol over de paagældende
Aktieselskaber. Denne Fremgangsmaade anvendtes i
1880’erne i U. S. A. til ikke blot at faa
Herredømmet i de enkelte Aktieselskaber, men til at
beherske et helt Erhverv, — mest kendt er her
Rockefeller’s Fremgangsmaade inden for
Petroleumsindustrien i 1882 (se Rockefeller); af
andre Eksempler kan nævnes den amerikanske
Cotton oil trust (Oliemøllerne) af 1884 samt
Whisky- og Sukkertrusterne af 1887. Efter at
denne Organisationsform i 1892 af Domstolene
var erklæret for stridende mod Lovgivningen,
maatte der findes andre Former. Hyppigt
organiserede man i Stedet for en voting-trust et
holding-company, et Kontrolselskab. Et
holding-company er et Selskab, der har som Formaal
at erhverve og besidde Aktier i bestaaende
Erhvervsforetagender i et saadant Antal, at dette
holding-company har Magten i de paagældende
Foretagender. Den hertil fornødne Kapital maa
tilsyneladende andrage 50 % af Aktiekapitalen
i samtlige de Foretagender, man ønsker at
kontrollere, men faktisk kræves ikke nær saa
meget. Dels kan holding-company selv udgive
Effekter til delvis Udløsning af dets egen Kapital,
dels kan man organisere de beherskede
Selskaber, saaledes at en Del af de oprindelige
Aktier erstattes af Obligationer og de derefter
resterende Aktier kan deles i almindelige Aktier
og Præferenceaktier, af hvilke kun den ene Art
har Stemmeret. Et holding-company er altsaa
en økonomisk Sammenslutning af en
Række Foretagender, der dog hver beholder deres
formelle juridiske Selvstændighed. Den
videstgaaende Trustform er Fusionen, den
fuldstændige Sammensmeltning af de tidligere
Foretagender til eet Selskab; her gaar altsaa ikke
blot den økonomiske, men ogsaa den juridiske
Selvstændighed tabt for de enkelte Selskaber.
En Mellemting mellem holding-company og
Fusion har man, naar et Selskab, der selv driver
Erhverv, samtidig ved Aktiebesiddelse
kontrollerer et eller flere andre Erhvervsforetagender,
som da i Forholdet til det kontrollerende
Selskab (Moderselskabet) betegnes Datterselskab.
Naar man i Amerika har dannet T., medens
man i Europa, navnlig Tyskland, har dannet
Karteller, beror dette dels paa
Lovgivningsmagtens Stilling (amerikansk Lovgivning
forbyder Karteller), men dels ogsaa paa, at den
amerikanske Industri og Transport i højere
Grad end den europæiske er organiseret i
Aktieselskaber, der lettere end private
Foretagender lader sig organisere i Trustform; det kan
saaledes anføres, at man regner, at 9/10 af de
amerikanske Industrivarer produceres af
Aktieselskaber, der beskæftiger c. 9/10 af samtlige
Arbejdere. Angaaende Standard oil T.’s
Forhold henvises til Artiklen Rockefeller, idet
kun skal bemærkes, at Standard oil’s relative
Andel i den amerikanske Petroleumsindustri i
de sidste Aar har været i Tilbagegang; den
besidder nu kun c. 1/3 af Raffinaderierne, men dog
stadig henimod 3/4 af Rørledningerne; Standard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
