Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trust
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oil regnes at repræsentere c. 4 Milliarder
Dollars af den amerikanske Petroleumsindustris c.
9 Milliarder Dollars. En dominerende Stilling
inden for de amerikanske T. har de af
Bankierfirmaet J. P. Morgan & Co. ledede Selskaber.
Før 1914 talte man i U. S. A. om en
Pengetrust; en Undersøgelse viste, at Morgan direkte
kontrollerede Selskaber med en Kapital paa 22
Milliarder Dollars; med Morgan samarbejdede
18 andre Selskaber, der tilsammen havde besat
746 Direktørstillinger i 134 Selskaber og derved
kontrollerede c. 40 Milliarder Dollars. Siden er
Morgan’s Magt vokset, bl. a. ved hans
Medvirken ved Finansieringen af Verdenskrigen
gennem Laan til de allierede Stater. Morgan’s mest
kendte Aktion er Dannelsen af United States
Steel Corporation i 1901. Denne Staaltrust havde
oprindelig en meget dominerende Stilling, den
leverede i de første Aar c. 60 % af
Staalproduktionen, men dens Andel er siden gaaet
tilbage. Nu findes tre Staaltruster, nemlig foruden
Morgan’s det af Schwab organiserede
Bethlehem Steel Company og North American Steel
Company, der dog begge er meget mindre end
Morgan’s Selskab. Til Belysning af
Morgan-Selskabets Omfang kan anføres, at dets
Nettogevinst i de sidste 5 Aar har udgjort fra 100
til 180 Mill. Dollars aarlig, Antallet af
beskæftigede Arbejdere var i 1914 c. 180000, i 1920 c.
270000, i 1921 (Kriseaaret) c. 190000 og i 1922 c.
215000.
Saa store økonomiske Sammenslutninger som
det her drejer sig om, rummer selvsagt
betydelige samfundsmæssige Farer og virker ofte
ganske ubilligt over for andre Virksomheder.
Eksempelvis kan anføres den hyppigt anvendte
Eksklusivklausul, anvendt bl. a. af
Standard oil, der betingede sig, ogsaa her i
Landet, at Detailhandlere, der forhandlede
Standard oil’s Mærker, ikke maatte føre anden
Petroleum —, hvilket medførte, at det, da
Tilførslen af amerikansk Petroleum standsede
under Verdenskrigen, voldte Vanskeligheder at
faa fordelt den fremskaffede galiziske
Petroleum. En lignende Fremgangsmaade anvender
Skomaskinetrusten (United Shoe Machinery
Corporation), der ikke sælger, men udlejer sine
Maskiner med Eksklusivklausul; denne T. bliver
med sit uhyre Maskinforraad, der forsyner 96
% af amerikansk Industri med Maskiner,
interesseret i, at der ikke sker yderligere
tekniske Fremskridt —, et fra Samfundets
Synspunkt set meget farligt Forhold.
Af andre uheldige Forhold, specielt inden for
de amerikanske T., er de
Fortrinsrabatter (discrimination), som de store T. har
tiltvunget sig navnlig hos de private
Jernbaneselskaber, der hyppig vil arbejde i Forstaaelse
med industrielle T., og som ved deres
Tarifpolitik m. v. er særdeles vel egnede til at skabe
og bevare et Overherredømme for enkelte
Fabrikker.
Farligst er maaske den stærke
Overkapitalisering, der hyppigt finder Sted ved
Starten af en T. Eksempelvis kan anføres, at
ved Dannelsen af Sukkertrusten vurderes de
bestaaende ældre Raffinaderier til deres
Anskaffelsessum, de nyere vurderes højere, paa denne
Maade gik Værdien op fra 10 til 25 Mill.
Dollars; hvorefter der udstedtes Trustcertifikater
til et Beløb af 50 Mill. Doll. Ved Dannelsen af
Whiskytrusten vurderedes bestaaende Anlæg til
4 Mill. Doll., her ud over fik Ejerne i Effekter
yderligere 8 Mill. Doll. Promoteren (Starteren)
fik 6 Mill, Doll. Aktier, og det finansielle
Afsætningssyndikat fik 10 Mill. Doll. Cigarettrusten
udstedte for 25 Mill. Doll. Effekter paa Basis
af overtagne Anlæg til en Værdi af 5,4 Mill. Doll.
Alle disse Forhold vakte i U. S. A. en stærk
Modvillie mod T., og Lovgivningsmagten greb
ind. Man satte sig her i Begyndelsen som
Opgave at forbyde T. og genoprette den fri
Konkurrence og kunde eller vilde ikke se, at det
var en umulig Opgave at søge at gennemtvinge
fri Konkurrence, naar de økonomiske Forhold
naturligt maatte føre til, at de store
privatkapitalistisk ledede Foretagender paa enhver
Maade maatte stræbe efter at begrænse deres
Risiko ved Sammenslutninger af den ene eller
den anden Art. Efterhaanden kom man dog til
Erkendelse af, at denne negative Politik ikke
blot var haabløs, da det viste sig umuligt at
forhindre T., men tillige hyppigt maa betegnes
som forfejlet, idet det fra et samfundsøkonomisk
Synspunkt set ingenlunde behøver at være en
Fordel at gennemtvinge fri Konkurrence;
Stordriften vil — selv om den udvikler sig i
Retning af Monopol — rumme saa store Fordele,
at det bliver Statsmagtens Opgave at regulere
de økonomiske Forhold saaledes, at de
økonomiske Fordele kommer frem, medens de
uheldige Udslag af Trustbevægelsen holdes nede.
Faktisk var det i U. S. A. vanskeligt ad
Lovgivningens Vej at bekæmpe T., idet et Selskab
i en af Forbundsstaterne har Ret til at drive
Erhverv i samtlige andre Stater (interstate
commerce er tilladt). Kan T. blot beherske en
enkelt af Staterne, bliver de andre Staters
Trustlovgivning ofte et Slag i Luften; det kan her
anføres, at navnlig New Yerseys Lovgivning var
meget lemfældig over for T., bl. a. anerkendte
denne Stat i 1889 udtrykkelig
holding-companies. Den første Forbundslovgivning angaaende
T. angik Jernbanerne; ved Interstate Commerce
Loven af 1887 fastsloges det, at Fragtsatserne
skal være rimelige, og at Jernbanerne er
pligtige at befordre Varer for alle Afsendere paa
lige Vilkaar; Loven forbyder endvidere
indbyrdes Aftaler om Tariffer og Udbyttedeling. Den
ved Loven oprettede Interstate Commerce
Commission skulde overvaage Lovens Overholdelse.
Denne Kommissions Opgave udvidedes
betydeligt ved Hepburn Loven af 1906, efter hvilken
den fik Ret til at fastsætte Maksimalsatser for
Befordring af Personer og Gods. Den første
almindelige Anti-Trust-Lov er Sherman Loven af
1890, der forbyder Transaktioner, som har til
Formaal at indskrænke eller monopolisere
Handel ell. Samfærdsel mellem Staterne. Loven
vilde gennemtvinge Genindførelsen af fri
Konkurrence. Denne Lov suppleres af en Række senere
Love, bl. a. Wilson Loven af 1894, Dingley
Loven af 1897 og Elkins Loven af 1903. Paa
Grundlag af disse Love dømtes flere T. til Opløsning,
bl. a. Standard oil og Tobakstrusten i 1911; men
faktisk vedblev de »opløste« T. at bestaa, omend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
