- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
829

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tryde - Tryde, Just Adam Christian - Tryde, Vilhelm Adolph Conrad - Tryfiodoros - Trygdeed - Trygger, Ernst - Tryggevælde Aa - Tryggevælde-Stenen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fattigvæsen« og af varmtfølte Indlæg mod
Rationalismen. Ovennævnte J. A. T.’s Søn, Ejer
af Egegaard, exam. juris Frederik
Vilhelm T.
(1795—1875), var Fader til Lærer i
Holbæk, Kammerraad Frederik Adam T.
(1825—96), hvis Søn, Ludvig Christian
Gabriel T.
(født 1860), Stadsfysikus i
Helsingør 1899—1915, er Formand for
Sundhedsstyrelsen i Kbhvn fra 1918, og til Boghandler,
Etatsraad Vilhelm Adolph Conrad T.
(s. d.). Sidstnævntes Søn, cand. theol. Ove
Vilhelm T.
(født 1870), fortsætter Faderens
Forretning. Urtekræmmer i Kbhvn Caspar
Christian T.
(1800—59), der var Pastor J.
A. T.’s yngste Søn, blev Fader til Dr. med.
Just Adam Christian T. (s. d.).
P. B. G.

Tryde, Just Adam Christian, dansk
Læge, f. 16. Marts 1834 i Kbhvn, d. 6. Decbr
1904 smst. T. tog Lægeeksamen 1858 og ansattes
1860 ved Sindssygeanstalten ved Slesvig, men
fordreves derfra 1864. Imidlertid var han blevet
Dr. med. 1861 ved en Afhandling om
Elektroterapi. 1864—66 var han Reservemedikus ved
Frederiks Hospital, oprettede 1865 et Institut
for medicinsk Elektricitet i Kbhvn,
konkurrerede 1867 med Gædeken til Professoratet i
Retsmedicin og Hygiejne, dog uden at sejre,
var 1869—77 Distriktslæge i Kbhvn, 1875—86
Læge ved Straffeanstalten paa Christianshavn,
1877-86 Politilæge i Kbhvn og 1886-97
Stadslæge smst. — T. var Medlem af en Mængde
Kommissioner, Medlem af Sundhedskollegiet
o. m. a. Det blev hans Opgave som Stadslæge
at gennemføre en betydelig Reform foranlediget
ved en ny Sundhedsvedtægt. Af hans Skrifter
er de betydeligste hans Konkurrenceafhandling
om Tilregnelighed (1867), »Sindssygdom og
Strafskyld for dansk Domstol« (1901) samt en
Del Afhandlinger om Drikkevand og Tyfus m.
m., der samlede udkom 1886.
(G. N.). J. S. J.

Tryde, Vilhelm Adolph Conrad,
dansk Boghandler, født 30. Oktober 1837, død
9. April 1918, overtog 1. Januar 1863 O. P.
Riis’ Boghandel i Slesvig, men maatte ved
Østerrigernes Indrykning 6. Februar 1864
forlade Byen og etablerede sig 15. November s. A.
i Kjøbenhavn. Særlig paa Billedkunstens
Omraade udfoldede T. en betydelig Virksomhed,
dels ved Udgivelsen af Kunstblade, dels som
Hovedforhandler for de største udenlandske
Billedforlag. Hans store Arbejdsevne kom ogsaa
Boghandlerstanden og den danske
Boghandlerforening til gode; 1903—10 var han Foreningens
Formand og blev ved sin Fratræden udnævnt
til dens Æresmedlem. 1912 blev han Etatsraad.
Ved hans Død overtoges Forretningen af hans
ældste Søn, cand. theol. Ove Vilhelm T.
(f. 29. Novbr 1870), som fra 1900 havde været
Medejer. Ogsaa han har været et aktivt
Medlem af den danske Boghandlerforening, særlig
i Repræsentationen over for Udlandet; fra 1909
dens Delegerede i la Commission internationale
du congrès des éditeurs
(fra 1922
Kommissionens Viceformand), var i Forretningsudvalgene
for Bogudstillingerne i Leipzig 1913 og i Kbhvn
1922 og Medlem af Juryen ved den
internationale Kunst- og Industriudstilling i Paris 1925,
1913—19 Formand for det litterære
Tilsynsudvalg.
(J. S.). Alex. S.

Tryfiodoros, græsk episk Digter fra
Ægypten, levede i 5. Aarhundrede e. Kr. Vi har af
ham et lille episk Digt om Trojas Erobring. Det
er udgivet af Wernicke (Leipzig 1819) og
Weinberger (Leipzig 1896).
H. H. R.

Trygdeed eller blot Trygd kaldtes i det
middelalderlige danske Retssprog det edelige
Løfte om ikke at ville tage Hævn, som altid
blev aflagt af den dræbtes Frænder, naar det
kom til Forlig mellem dem og Drabsmanden
og hans Frænder. T. aflagdes samtidig med
Udredelsen af den sidste Rate af Mandeboden
(se Mandebod) og kunde afkræves 12
Frænder af den dræbte. I samme Betydning som T.
brugtes senere ogsaa Orfejde (s. d.).
P. J. J.

Trygger, Ernst, svensk Retslærd og
Politiker, f. 27. Oktbr 1857 i Sthlm, Student i
Upsala 1876, cand. jur. smst. 1881, Docent
1884, 1885 Dr. jur., 1888 Prof. extraord., 1889
Prof. ord. i Upsala, 1905—08
Højesteretsdommer, 1923—24 Statsminister. Medlem af
Førstekammeret 1897. Skarphed i Tanken og en
gennemtrængende kritisk Sans præger T.’s
litterære Produktion, som, bortset fra talrige
politiske Brochurer — »Flaggfrågan« (1899) o.
m. a. —, i det væsentlige har koncentreret sig
om Processen. Baade som Bidragyder til
Tidsskrifter, for Eksempel »Tidsskrift for
Retsvidenskab«, af hvilket T. var Medredaktør
1888—1905, som Forfatter af Monografier —
»Om fullmakt såsom civilrättsligt institut«
(1884), »Om skriftliga bevis såsom
civilprocessuelt institut« (1887, 2. Oplag 1921),
»Lagsökning för gäld« (1893) o. a. — og som Udgiver af
Kommentarer til Love — »Kommentar til
ütsökningslagen« (1897—1904, 2. Oplag 1916) o. a.
har T. været virksom. Som Politiker tilhører
T. det konservative Parti, dog med visse
fronderende Tendenser; han er en typisk
Forkæmper for svensk national Tankegang; en
effektiv Ordning af Forsvaret er hans politiske
Kongstanke. Han har stillet sig skeptisk over
for en vidtdreven social Lovgivning, er i det
hele en Fjende af unødigt Lovmageri. T. har
været og er fremdeles Medlem af en Række
vigtige Udvalg og Kommissioner, f. Eks. den
svensk-norske Unionskomité af 1895; under
Begivenhederne i 1905 indtog han en udpræget
antinorsk Holdning. Han var en Modstander af
Sveriges Tilslutning til Folkenes Forbund, men
deltog som Landets Delegeret i Møderne i
Genève 1920—22 og i Konferencen i Genua. 1921
Medlem af det udenrigspolitiske Nævn. (Litt:
Ernst Nathorst-Böös, »E. T. (Männen
för dagen«), XI [Sthlm 1916]).
Fz. D.

Tryggevælde Aa, se Stevns.

Tryggevælde-Stenen, dansk Runesten fra
10. Aarhundredes første Halvdel, blev c. 1550
bragt til Herregaarden Tryggevælde (Fakse
Herred, Sjælland) fra en nærliggende Høj; at
den har været omgiven af en Stensætning i
Form af et Skib, fremgaar af Indskriften. I
Midten af 17. Aarhundrede førtes Stenen til
Vallø, hvorfra den 1810 flyttedes til Kbhvn; her
blev den først opstillet paa Trinitatis
Kirkegaard, men fik 1867 sin nuværende Plads i
Nationalmuseets Runehal, hvor den rager højt
op over alle de andre Runestene. Indskriften lyder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0837.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free