Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 836 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tryksans - Trykstyrken - Tryllefotografier - Tryllekvadrat - Tryllekvist eller Tryllestav - Tryllespejl - Trymskvadet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

langsomt lidt efter lidt. Ved en
Belastningstiltagning af 5 g i Sekundet behøvedes der en 10
Gange mindre Vægt for netop at frembringe
en Fornemmelse end ved en
Belastningstiltagning af kun 3/4 g i Sek. Dog gælder dette kun
indtil Hastigheder paa 5—6 g i Sek. Ogsaa af
Trykfladens absolutte Størrelse er
Fornemmelsen afhængig, selv naar der hviler relativt
samme Tryk paa samme Hudflade. Mærkelig
nok er det Tryk, som er nødvendigt for netop
at udløse en Fornemmelse, mindst ved en
Flade paa 1/2 mm² og stiger, saavel naar
Fladen tiltager, som navnlig naar den formindskes.

Ved Undersøgelse af den Vægtforøgelse eller
Vægtformindskelse, som ved en i Forvejen
tilstedeværende Belastning netop var tilstrækkelig
til at erkende Trykforandringen paa en given
Hudflade, fandt E. H. Weber, at jo højere det
i Forvejen tilstedeværende Tryk var, desto
større maatte ogsaa Trykforandringen være.
Han sluttede endog af sine Forsøg, at
Forholdet var fuldstændig proportionalt, og at altsaa
Forholdet mellem det oprindelige Tryk og den
for Opnaaelsen af en Fornemmelsesforskel
nødvendige Tilvækst var den samme for alle
Trykbeløb. Dette overmaade vigtige Resultat — den
saakaldte Weber’ske Lov — har spillet en
stor Rolle i den nyere Tids sanse-fysiologiske
og psykofysiologiske Forskning. Man har
genfundet lignende Forhold for andre
Sansefornemmelsers Vedkommende, og det var paa
Grundlag af denne, at Fechner udledede en
endnu almindeligere Sætning om Forholdet
mellem Paavirkning og Fornemmelse (Fechner’s
psykofysiske Lov), der er blevet levende
diskuteret. Imidlertid synes den Weber’ske
Formulering kun at være en tilnærmet rigtig og
i hvert Fald kun at gælde for visse
middelstærke Paavirkninger. Der synes at være
Forskel paa de Trykfornemmelser, som udløses
fra Huden (»Berøringsfornemmelser«), og de
Trykfornemmelser, der udløses fra dybere
Dele under Huden.
(S. T.). L. F.

Trykstyrken af et fast Stof bestemmes ved
cylindriske eller prismatiske Prøvelegemer, hvis
Endeflader paavirkes med et jævnt fordelt og
langsomt voksende Normaltryk. Ved T.
forstaar man P : F, hvor P er Maksimallasten, F
det oprindelige Tværsnitsareal. Man skelner
mellem Søjlestyrke, Prismestyrke og
Tærningestyrke (se Trykforsøg). 1)
Søjlestyrken findes ved Legemer, der er saa slanke, at
de bøjer sig; den aftager hurtigt med voksende
Slankhed. Ved Blycylindre indtræder
Søjlevirkningen allerede, naar Højden er større end c.
2,7 Gange Diameteren. 2) Prismestyrken
findes ved Legemer, hvis Højde overstiger
Trykpyramidernes (2—3 Gange Tværmaalet)
uden at være saa stor, at Udbøjning indtræder.
Den er ret uafhængig af Legemets Slankhed og
giver Trykstyrken i dens reneste Form. 3)
Tærningestyrken findes ved Tærninger.
Ved saa lave Prøvelegemer gør Friktionen langs
Trykpladerne sig gældende, og
Tærningestyrken er derfor noget (ved Beton c. 25 %) større
end Prismestyrken.

T. er hidtil oftest blevet bestemt ved
Tærninger eller ved Prøvelegemer, hvis Højde var
indtil det dobbelte af Tværmaalet, og under
disse Forhold kan der regnes med følgende
Middeltal, til hvilke dog maa bemærkes, at T.
kan variere meget stærkt indenfor samme
Materiale.

	Atm.
Støbejern	7000	—	8500
Almindeligt Naaletræ			350
Pitchpine, Eg og Bøg	420	—	500
Teak og Jarrah	540	—	750
Grønved			900
Granit			2000
Marmor og Sandsten			700
Kridtsten			75
Teglsten, Molersten			150
Teglstensmurværk i Kalkmørtel			75
Cementmørtel, Beton	150	—	500
Cementmursten			50
Kalksandsten	140	—	300
Glas	1500	—	2000

Sejge Stoffer brydes ikke, men flyder blot ud,
saa for dem kan der ikke angives anden T. end
Flydespændingen.
E. Su.

Tryllefotografier, se Saltpapir.

Tryllekvadrat, d. s. s. magisk Kvadrat
(s. d.).

Tryllekvist eller Tryllestav er et til
alle Tider og hos alle Folkeslag hyppig anvendt
Redskab, hvormed Mageren udpeger den
Person eller Ting, mod hvem Trolddommen skal
rettes. Hvor forskellige de magiske Metoder end
har været til forskellige Tider, synes det dog
næsten gennemgaaende at være følt som en
Nødvendighed, at der bestod en materiel
Forbindelse mellem Mageren og Objektet for hans
Trolddomskunster. Kunde Troldmanden ikke
direkte komme til at indvirke paa det ønskede
Objekt, saa var et Billede deraf eller noget,
som havde tilhørt den paagældende Person
(Haar, Negle, Klæder), ogsaa brugbart; den
Operation, som udførtes med disse Genstande,
antoges at indvirke paa selve Personen eller
Tingen. Hvor Mageren derimod stod personlig
over for den eller det, der skulde paavirkes,
var i hvert Fald et materielt Mellemled
nødvendigt, hvorved den Retning blev angivet, i
hvilken de skjulte Kræfter skulde virke; han
kastede derfor enten Vand eller Mel, Korn, Jord
etc. paa Objektet for Trolddommen — men
hyppigst omtales en Berøring med T. I det
moderne Taskenspilleri finder T. endnu en
vidtstrakt Anvendelse, fordi den giver
Taskenspilleren Anledning til at udføre en Mængde
Bevægelser, der for Tilskueren udelukkende synes
beregnede paa at sætte T. i Virksomhed,
medens de naturligvis i Virkeligheden er
nødvendige for de Kunststykker, der skal udføres. En
i særlig Øjemed anvendt Form af T. er den
saakaldte Ønskekvist (s. d.).
(Alfr. L.). Edv. L.

Tryllespejl, en spejlende Flade af Metal,
Krystal, Vand, Glas, Blæk e. l., der benyttes
ved visse Spaadomskunster. (Se
Kaptromantik og Krystallomantik).
(Alfr. L.). Edv. L.

Trymskvadet, þrymskviða, et af de ældste
Gudedigte blandt Edda-Kvadene, næppe meget
yngre end 900. Det handler om, hvorledes Tor,
forklædt som Gudinden Freya, ved List faar
tilbage sin Hammer, der var bleven stjaalen af
Jættefyrsten Trym, medens Tor sov. Emnet er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>