Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trysil - Tryvandsbanen - Tryvandshøjden - Træ, kunstigt, Kunsttræ - Træ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævnes det vakre Trysilfjeld (1139 m),
Skurufjeld (1066 m), Kampflaaet (1197 m), Sletflaaet
(1142 m), Skalet (1139 m), Høgfjeld (1142 m)
m. fl. Afsnittet Ø. f. Trysilelven deles ved
Ljøras Dalføre; blandt Fjelde her kan nævnes
Herjehogna (1172 m), Vesterhogna (1105 m),
Tverfjeld (1198 m), Storhøa (1127 m),
Drevfjeld (1025 m), Fulufjeld (1001 m), det mægtige
Faksefjeld (887 m) m. fl. Trysilelvens Dalføre
har Hovedretning NV. til SØ.; det er i sin
Helhed en trang Fjelddal, der kun udvider sig
omkring Indsøerne og i Hovedbygden omkring
T. Kirke, hvor den tætteste Bebyggelse findes.
Herredet har talrige Elve med Afløb dels til
Sverige, som Ljøra og Drev ja samt Trysilelven
med dens Bielve Engera, Elta, Flena, Grøna,
Varaaen og Hølja, dels til Glommenvasdraget
gennem Tilløbene Tverena og Ena m. fl. til den
store Indsø Osen. Indsøernes Antal er efter
Kortene 255; de største er Osen (47 km2, 439 m
o. H., tilhører Herredet med 23,3 km2). Store
Engeren (15,5 km2), Sensjøen (1,5 km2),
Drevsjøen (1,1 km2). Agerbruget er af ringe
Betydning (2,6 km2 Ager), og Kvægavl og Skovdrift
er Hovdnæringsveje; det meste af Tømmeret
gaar til Sverige, og adskillige store
Skovejendomme er paa udenlandske Hænder; svenske
Bolag ejer omkring 50000 ha Skov i Herredet.
Af det samlede Areal er c. 19,7 km2 Ager og
Eng, 12,6 km2 Havnegange, 1763,4 km2 Skov,
72,6 km2 Ferskvand, Resten er Udmark og Myr.
Af industrielle Anlæg mærkes flere
Elektricitetsværker, Sav- og Høvlebrug, Mølleribrug,
Tørvestrøelsesfabrik, Cementstøberi,
Mineralvandsfabrik. Bebyggelsen er som nævnt tættest i
Hovedbygden, spredt Bebyggelse findes desuden
i enkelte Sidedale samt i Ljøras Dalføre.
Gaardene er for det meste smaa og opstykkede i
mange Brug; blandt de bedste Skovgaarde kan
nævnes Præstegaarden, Flathagen,
Vestsjøberget m. fl.; endvidere Tenaasen, Sørby m. fl.;
de vigtigste Handelssteder er Indbygden,
Nybergsund og Østby. Herredets samtlige
nuværende Kirker er opførte i den sidste Halvdel
af 19. Aarhundrede. Af Herredets
Kommunikationer er den vigtigste Hovedvejen fra Elverum
til Nybergsund, hvorfra den mod Ø. fører ind
i Sverige, endvidere Hovedvejen fra
Nybergsund mod Syd ind i Sverige og Hovedvejen fra
Engerdalen langs Trysilelven over Jordet til
Osen; denne sidste Vej er ved kommunal Vej
forbunden med T. Hovedbygd. Desuden findes
adskillige Bygdeveje og kommunale Veje
foruden Gaardveje og Rideveje. Siden 1892 har
Tanken været at faa en Mellemrigsbane gennem
T. Et Alternativ lægger Banen fra Elverum til
Trysilelven (Pladsen) med Sidespor til
Rundfloen og Lutufaldet; et andet Alternativ ønsker
Banen lagt fra Rena til Nybergsund eller
Grønoset i T. Længden af den første er 110 km, af
den anden 103,5 km. Den saakaldte
Elverumlinie er efter lang og skarp Strid optaget paa
Jernbaneplanen af 1923. I T. er der Sygehus,
Tuberkulosehjem, Alderdomshjem og Apotek.
Antagen Formue 1925 var 33,5 Mill. Kr og
Indtægt 3,6 Mill. Kr. (Litt.: A. C. Smith,
»Beskrivelse af Tryssild Præstegæld« [forfattet
1784, optrykt Oslo 1895 efter »Top. Journal« H.
19 ff.]; »Norges Land og Folk«: A. Helland,
»Hedemarkens Amt« [Oslo 1902]).
(N. S.). M. H.
Tryvandsbanen eller
Holmenkol—Tryvandsbanen er en Forlængelse af Holmenkolbanen.
Denne blev aabnet for Drift fra Majorstuen i
Oslo til Besserud (som da hed Holmenkollen)
Maj 1898, 6,51 km. Besserud—Holmenkollen
(7,716 km fra Majorstuen), aabnet Juli 1915, og
Parcellen Besserud—Frognersæteren,
Tryvandsbanen, 5,19 km, aabnet Maj 1916. Højderne over
Havet er: Majorstuen 50,4 m, Holmenkollen
277,7 m, Frognersæteren 469,0 m. Køretiden:
Majorstuen—Holmenkollen 20 Minutter,
Majorstuen—Frognersæteren 30 Minutter. Banen har
nu (1926) 17 store Bogievogne, en Del ældre
Personvogne og Godsvogne, elektriske
Lokomotiver. Passagerantallet 1900: 957, 1910, 1623000,
1920: 4058000 og 1925: 4900000. En
Undergrundsbane er under Bygning fra Majorstuen omtrent
i ret Linie til Foden af Abelhaugen ved
Fredriksgade, hvor Endestationen vil blive.
M. H.
Tryvandshøjden, en skovklædt 529 m høj
Aas c. 7 km NV. f. Oslo. Har sit Navn efter 3
smaa Søer, Tryvandene eller Trivandene, de 3
Vand. Her var et trigonometrisk Punkt. Et
Udsigtstaarn af Træ stod her til 1924, da det var
saa forfaldent, at det maatte nedrives. Paa T.
staar tre Master for den traadløse Oslo
Radiostation.
M. H.
Træ, kunstigt, Kunsttræ, bruges dels
som Betegnelse for Træstuk, dels for
Træornamenter, som fremstilles paa den Maade, at man
presser en Blanding af Træmasse og et
Bindemiddel under højt Tryk i Forme, hvorefter man
undertiden bedækker Overfladen med blødgjort
Finér og presser Massen igen, hvorved Finéren
bindes til Grundmassen.
K. M.
Træ kaldes den inden for Barken eller
mellem Barken og Marven liggende Del af
Stammer, Grene og Rødder af forskellige træ- eller
buskagtige Planter. Angaaende den indre
Bygning af denne Del af Planten henvises til
Artiklerne Stængel og Aarringe. Disse
sidste begynder inderst med en Zone af det
mindre tætte Foraarsved, der senere mere
eller mindre jævnt eller undertiden pludselig
gaar over i et tættere og mørkere Høstved,
efter hvis Dannelse Vækstlaget afslutter sin
Virksomhed for først at begynde denne igen
det næste Foraar med Dannelsen af nyt
Foraarsved o. s. v. Tydeligst fremtrædende er
disse Aarringe hos Naaletræerne; men ofte
viser de sig ikke saa tydelig, medens til Gengæld
Marvstraalerne er meget tydeligere, f. Eks. hos
Eg. Hos mange tropiske Træsorter er
Ringbygningen meget vanskelig at iagttage, og Ringene
kan hos disse næppe betegnes som virkelige
Aarringe. Hos mange Løv- og Naaletræer
adskiller den indvendige, ældre Del af Veddet sig
fra den ydre og yngre Del ved Tæthed, Farve
og ofte ved de i den indeholdte Stoffer, i
hvilket Tilfælde den ydre Del kaldes
Splinten, Alburnum, den indre Del Kernen
eller Kerneveddet. Sidstnævnte er som
Regel mere vægtfyldig, mørkere farvet og i
frisk Tilstand mere tør end Splinten og i
Almindelighed ogsaa mere holdbar end denne og
danner saaledes den værdifuldeste Del af T.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
