- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
841

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Herved forstaas enten Larverne af forskellige
Insekter eller selve disse Insekter eller ogsaa
Pæleormen eller Boremuslingen,
der dog kun angriber T., som er nedsænket i
Saltvand, men som paa dette kan gøre
overordentlig Skade. Ogsaa forskellige Krebsearter
kan angribe saadant T. — For at beskytte T.
mod disse forskellige Angreb konserverer
man det paa forskellig Maade. Vigtig er
allerede i saa Henseende den ovenfor omtalte
Fjernelse af Saftens faste Bestanddele, men
ikke sjælden søger man at opnaa en større
Virkning ved at imprægnere T. paa forskellig
Maade, idet man til Imprægnering benytter
saadanne Stoffer, der er giftige for Svampe og
Insekter. Vanskeligheden ved Imprægneringen
ligger dels i at faa Imprægneringsmidlet til at
trænge godt ind i T., dels i Valget af
Imprægneringsmidlet, idet dette ikke maa sønderdeles
eller udvaskes af T. i Tidens Løb, men skal
kunne forblive deri og vedblive at udøve sin
Virkning, ligesom ogsaa Prisen for
Imprægneringsmidlet selvfølgelig er af stor Betydning.
Af de almindeligst benyttede
Imprægneringsmidler kan nævnes forskellige Tjæreprodukter,
f. Eks. Kreosot, Karbolineum, Nitrofenoler,
særlig Dinitrofenol, o. a., der ved særlige
Apparater, sædvanlig under Anvendelse af
Vakuum eller Tryk, presses ind i det tørre T.
Undertiden tilsættes samtidig Zinkklorid, eller
dette benyttes alene (Burnettisering),
ligesom Kobbervitriol (Boucherisering),
Merkuriklorid (Cyanisering).
Ammoniumzinkat, Zinkfluorid o. a. Fluorider, Dobbeltsalte
af Magniumgruppens Metaller o. a. Anvendelsen
af disse Salte har dog den Ulempe, at de er
opløselige i Vand og derfor efterhaanden
udvaskes, hvorved deres Virkning ophæves.
Denne Ulempe skal efter Poulsen’s Metode
undgaas derved, at man i T. inddriver Spiger
af Zink eller Kobber, der efterhaanden iltes
og opløses i Form af Salte, saaledes at T. er
udsat for en stadig fornyet Imprægnering. Man
har ogsaa foreslaaet Anvendelsen af i Vand
uopløselige Salte, navnlig harpikssure og
oliesure Salte, der dannes inde i Træet, ligesom
man har benyttet uopløselige, men dog
desinficerende Forbindelser af Lim og Formalin.
Navnlig mod Svamp er ogsaa en Bestrygning af
Træværk med Antinonnin eller
Cuprinol af stor Virkning. Undertiden foretages
ogsaa en Imprægnering af T. for at gøre det
modstandsdygtigt mod Ildens Paavirkning, se
brandfri Stoffer.

T. anvendes hovedsagelig paa 4 forskellige
Omraader, nemlig dels som Brændsel, dels
til Bygningsbrug, dels til Fremstilling af
Træstof og Cellulose og dels til Fremstilling af
Møbler, Vognmagerarbejde og forskellige
Redskaber, større og mindre, for Haandværk og
Industri; men i øvrigt finder enkelte Træsorter,
paa Grund af særlige Indholdsstoffer, ogsaa
Anvendelse til Farveribrug (se Blaatræ,
Rødtræ, Gultræ o. s. v.), til Garvning, til
Fremstilling af æteriske Olier o. a. samt til
Fremstilling af Trækul, Eddikesyre og
Metylalkohol. Til Bygningsbrug kommer T. i
Handelen i Form af Tømmer, Planker, Bræder og
Lægter. Tømmer kan enten være
Rundholt, den afgrenede Stamme, som i de
mindre, slankere Dimensioner kaldes Stager,
eller tildannet saaledes, at det paa et Tværsnit
har Form af en mere eller mindre fuldkommen
Firkant, firkantet. Naar en Del af det
yderste af Stammen er borttaget, kaldes det
Heltømmer eller Fuldtømmer. Den
sædvanlig benyttede Form er den firkantede,
der kaldes firskaaret, naar den er
frembragt ved Skæring med Sav, firhugget,
naar den, hvilket oftest er Tilfældet, er
frembragt ved Behugning med Økse. Sidstnævnte
kan igen være fuldkantet eller
vankantet (bomkantet), idet er i første
Tilfælde er borthugget saa meget af de ydre Lag,
at Tømmeret faar en skarpkantet prismatisk
Form i hele Længden, medens man ved
vankantet T., i alt Fald ved Stammens tyndere
Ende, ikke har borthugget mere, end at
Kanterne endnu fremviser Stammens Runding. Det
fuldkantede Tømmer har den Fordel, at en
større Mængde af den mindre værdifulde Splint
er fjernet, ligesom det ofte er lettere at
benytte; men navnlig naar Stammen har været
betydelig tykkere ved Rodenden end ved
Topenden, gaar der paa denne Maade en stor
Mængde T. i Spaaner, og Tilhugningen er da
meget uøkonomisk, i mange Tilfælde ogsaa
unødvendig. For at økonomisere saa meget som
muligt med Materialet og dog bringe det i
Handelen som fuldkantet, tilhugger man
undertiden navnlig kostbarere Træsorter i Afsatser,
saaledes at der dannes flere Prismer med
Tværsnittet aftagende fra Rodenden til
Topenden. Undertiden deler man Heltømmer i
Bjælker, hvis Sider er over 15 cm, og
Spær eller Sparrer, naar Siden er mindre,
sædvanlig dog ikke under 10 cm. Naar
Heltømmer gennemskæres paa langs gennem
Midten, fremkommer Halvtømmer, og naar
dette atter gennemskæres paa langs gennem
Midten ved et Snit, vinkelret paa det første,
faas Krydstømmer. Planker og
Bræder fremkommer ved Gennemskæring af selve
Stammen eller af Tømmer paa langs efter flere
parallelle Planer. Sædvanlig kalder man det
Planker, som har en Tykkelse af 5—10 cm,
medens Bræder har en mindre Tykkelse.
Bræder paa 3—4 cm’s Tykkelse bliver undertiden
delte efter Tykkelsen med Sav og kaldes da
gennemskaarne Bræder. Naar
Kanterne af Planker eller Bræder er ubehandlede,
saaledes at de viser en Del af Stammens
Yderflade, kaldes de barkkantede eller
vankantede; er de plant tilhuggede, kaldes de
kanthuggede, og naar alle 4 Sider er
skaarne med Sav, kaldes de firskaarne.
De ved Opskæringen af en Stamme fremkomne
yderste Stykker, hvis ene Side i sin hele eller
største Længde udgøres af Stammens Runding,
kaldes Skaller. Angaaende Finér, der nu
fremstilles i Tykkelser af 0,2—0,8 mm, se
Finering. Lægter er lange, smækre
Træstykker, der som Regel har noget større
Bredde end Tykkelse. De fremstilles enten ved
Skæring med Sav af Tømmer eller Bræder,
skaarne Lægter, eller ved Hugning,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0849.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free