- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
842

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træ - træagtig - Træaske - Træben - Træbukke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

navnlig de saakaldte Toplægter, der faas af
T.’s Topender ved, at disse hugges flade paa
to modstaaende Sider. — Foruden som Brænde
og til Husbygningsbrug benyttes T. som nævnt
ogsaa paa forskellig anden Maade. Saaledes
bruges i Skibsbyggeriet til Træskibe
overvejende Løvtræ, til Jernskibe overvejende Naaletræ.
Ved Anlægget af Jernbaner anvendes T. dels
til Hegnspæle, dels til Sveller, medens
Telegraf- og Telefonanlæggene benytter en stor
Mængde unge Gran- og Fyrrestammer. Til
Fremstilling af Fustager bruges i Bødkeriet
Bøg til Smørtræer og andre mindre Fustager,
Eg til Vin- og Ølfustager. I Træskomageriet
benyttes overvejende Bøg, men, hvor der er
Adgang dertil, ogsaa Æl, som egner sig
fortrinlig til Træsko. I Tændstikfabrikationen
anvendes til Tændstikker næsten udelukkende Asp,
til Æskerne Finér af Naaletræ. Meget
betydelige Forbrugere af Naaletræ er endvidere
Pakkassefabrikkerne og Papirfabrikkerne. I
Møbelsnedkeriet bruges saa at sige alle Træsorter,
navnlig i Form af Planker og Bræder, for de
finere Træsorters Vedkommende ogsaa som
Finér. Angaaende de forskellige Træsorter
henvises til Specialartiklerne; smlg. ogsaa Afsnittet
»Skovbrug« i Artiklerne Danmark, Norge
og Sverige.
K. M.

træagtig (bot.) kaldes en Plante med
forveddet Stængel, der bevarer Plantens Liv fra
een Vækstperiode til en anden. Alle træagtige
Planter kan siges at danne een stor Livsform,
men denne Gruppe deles atter i mindre, der
delvis er baserede paa rent ydre Karakterer
og kaldes Træ, Busk eller Halvbusk
(s. d. Art.).
A. M.

Træaske, se Aske og Planteaske.

Træben, se kunstige Lemmer.

Træbukke (Cerambycidæ, Longicórnia), en
meget stor c. 13000 Arter omfattende
Billefamilie indbefattende overvejende store, aflange
Biller med lange Følehorn og med 4 Led i
Fødderne; i
Virkeligheden findes dog 5,
da der eksisterer et
rudimentært
udviklet Led; derfor
Betegnelsen
Cryptopentamera. Hovedet
er bøjet eller næsten
lodret stillet,
Følehornene er
11—11-leddede, børste- ell.
traadformede,
undertiden savtakkede;
de enkelte Led er
i den yderste Del
ofte knudeformet
fortykkede. Hyppig er de indføjede i en særlig
Indbugtning af Øjeranden. Overlæben er tydelig,
Munddelene kraftige. Vingedækkene er flade,
undertiden yderst korte; Vingerne mangler af og til.
Benene er lange og slanke, Fodens Underside har
en tydelig behaaret Fodsaal. Farverne er yderst
forskellige, dels matte, mørke, dels pragtfulde,
skrigende Farver, undertiden med stærke
Farvetegninger, meget hyppig med prægtig
Metalglans. En stor Del har en mere eller mindre
tæt, ofte skælformet Haarbeklædning med
forskelligfarvede Haar. Paa 2. Brystring findes
ofte en overordentlig fint rillet Flade, mod
hvilken Forbrystets Bagrand gnides, og
hvorved en knirkende Lyd fremkommer. Til T.
hører vel en Del meget smaa, faa Millimeter lange
Insekter. Hovedmassen er dog middelstore eller
store Insekter, og Gruppen Prioninæ
indbefatter nogle af de største hidtil kendte.

Larverne er hvide, ofte noget fladtrykte, med
stærkt kinitiseret Hoved, som bærer smaa
treleddede
Følehorn og
kraftige
Munddele;
Læbepalper findes (i
Modsætning til
Pragtbillernes
Larver, med
hvilke
Forveksling i
øvrigt er mulig).
Øjnene
mangler hyppigst,
men kan
findes. Det store
Forbryst rager
krageformet
ud over den
største Del
af Hovedet og er paa Ryg og Bugside
beklædt med en stor, flad Kitinplade; de
to følgende Brystringe og Bagkropsringene
er indbyrdes overmaade ensartet byggede.
Benene er yderst smaa og mangler ofte
ganske. De fleste Bagkropsled bærer en mere
eller mindre fremtrædende knudret eller
foldet Forhøjning. De udviklede Insekter er
overvejende Solskinsdyr, der tumler sig paa
Blomster eller paa Træstammer og Træstubbe,
hvor de ernærer sig af Honning ell. udsvedende
Vædsker; et mindre Antal er Skumrings- eller
Natdyr; de er alle fuldkommen uskadelige.
Hovedinteressen knytter sig til Larverne, som har
en Del forstlig Betydning. Ganske enkelte
Larver lever i Jorden eller i urteagtige Planters
Stængler; den aldeles overvejende Del lever i
træagtige Planter; Larverne gnaver her deres
Gange paa Grænsen mellem Bark og Ved og
danner paa Veddets Overside brede, flade,
yderst uregelmæssige Gange, proppede med
Boremel og Ekskrementer; en stor Del gnaver
sig mod Forpupningen ind i Veddet, andre
Larver danner sig dels i Veddets Overflade, dels
paa Barkens Underside en Grube, hvori
Forpupningen foregaar; denne Grube kan
undertiden skarpt begrænses af en af længere
Spaaner dannet fast Ring (Rhagium inquisitor).
Omvendt gives der Former, der saa at sige hele
deres Liv lever i Veddet og inde i dette gnaver
sig lange Gange. Flyvehullerne er oftest aflange,
men kan være runde. Udviklingen tager vistnok
overvejende to Aar, undertiden længere. Netop
inden for T. saavel som inden for Pragtbillerne
haves Eksempler paa et enestaaende, sikkert
abnormt, langvarigt Larvestadium (20—27 Aar).
Om end Hovedmassen af Larverne lever i
Træernes Stammer eller tykkere Grene, findes

Fig. 1. Leptura armata.
Fig. 1. Leptura armata.


Fig. 2. Stor Poppelbuk (Saperda<bcarcharias).
Fig. 2. Stor Poppelbuk (Saperda

carcharias
).


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0850.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free