Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trædemølle - Trædestillation - Trædetov - Trædug eller Baculavæv - Træeddike - Træfarvning - Træfningscentrum - Træforædling - Træfrø - Trægaard - Traeger, Christian Gotfried Albert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det sløvende, som er forbundet med det rent
mekaniske Arbejde i T., har fundet Udtryk i
Talemaaden »at gaa i Livets T.«
(F. W.). D. H. B.
Trædestillation svarer ganske til
Fremstilling af Belysningsgas af Stenkul, kun at der
anvendes omtrent tørt Træ. hyppigst Løvtræ.
Ved Ophedning af dette i liggende
Smedejernsretorter fordamper Vandet ved c. 150°, ved
150°—270° destillerer en Del letflygtige Stoffer
over, og ved højere Temperatur fremkommer
Trætjæren (se Tjære), medens Trækul bliver
tilbage i Retorten. Ved T. er de flygtige Stoffer
Hovedproduktet. De befries saa vidt muligt for
Tjære og fortættes delvis i vandkølede
Kobberrør til Træsyre; de ufortættede Dampe brændes
som Kraftgas, f. Eks. i Fyrene. Træsyren,
Træeddiken, er mere eller mindre mørkfarvet af
tjæreagtige Bestanddele; den indeholder c. 10
% Eddikesyre, 1—2 % Metylalkohol og c. 0,3 %
Acetone. En Del anvendes til teknisk Brug, men
største Delen neutraliseres med Kalkmælk og
ophedes, hvorved Metylalkohol (s. d.), Træsprit,
destillerer over. Sluttelig inddampes Vædsken
til Tørhed og sælges da som Graakalk eller
træsur Kalk, der paa andre Fabrikker
sønderdeles med Svovlsyre, hvorefter en uren
Eddikesyre, der ogsaa kaldes Træsyre, kan
afdestilleres og yderligere renses til den rene
Iseddikesyre. Ved tør Ophedning af Graakalken kan
Acetone afdestilleres. Største Delen af
Træspritten bruges til Fremstilling af Formaldehyd.
I Skandinavien og De Forenede Stater er T.
udviklet til en betydelig Industri; den er for
nylig blevet stærkt truet, da det er lykkedes at
fremstille Metylalkohol af Kalciumkarbid til
meget billig Pris.
S. P.
Trædetov (Søv.), et Tov, der hænger i en
Bugt under Raaen, og som bruges, naar
Mandskab skal entre ud paa denne; betegnes ogsaa
med Navnet Pert.
(C. L. W.). C. B-h.
Trædug eller Baculavæv (baculum =
Stav) fremstilles af spinkle Lister af Fyr eller
Gran, sammenvævede med forzinket Jerntraad;
det bruges som Mørtelbærer paa Vægge og
Lofter og erstatter Forskallingsbrædder og Rørvæv.
Vævet leveres oprullet. Listerne lægges paa
tværs af Bjælkerne, men kan ogsaa befæstes til
Tværlister eller forzinket Jerntraad, der
anbringes for hver 50 cm. — Tex-Trædug
fremstilles efter et dansk Patent.
E. Su.
Træeddike, se Træsyre.
Træfarvning, se Bejdser og
Bejdsning.
Træfningscentrum
(Spredningscentrum) ved Indskydning (s. d.) af Geværer til
Bestemmelse af deres Præcisionsmaal (s. d.),
det Middeltræffepunkt paa Skiven, hvorom
Træfferne af samtlige Skud grupperer sig
symmetrisk. I Nærheden af T. sidder Træfferne
tættest, men grupperer sig mere spredt, jo
længere de er fjernede fra T. Drager man gennem
T. en vandret eller en lodret Linie, vil, ved et
stort Antal Skud, denne Linie dele den hele
Træffergruppe saaledes, at der falder 50 %
Træffere paa hver Side af Linien. I Alm.
bestemmes T.’s Beliggenhed, idet samtlige
Træffere henføres til et paa Skiven lagt retvinklet
Koordinatsystem, saaledes, at T.’s x og y
Ordinater bliver Middeltallet henholdsvis af
Træffernes x og y Ordinater. Ved den praktiske
Indskydning af Geværer under Skydeøvelserne
o. l. bestemmes T. lettest geometrisk, ved, f.
Eks. naar der er gjort 2, 4 eller 8 Skud, at
forbinde Træfferne to og to med rette Linier,
halvere disse, forbinde Halveringspunkterne
med rette Linier, der ligeledes halveres o. s. v.
Det sidste Halveringspunkt vil da være T.
(E. P.). C. Q.
Træforædling er den videregaaende
Bearbejdelse af det raa Træ, hvorved dettes Værdi
stiger. Til T. regnes ikke Arbejdet med
Træstammens Fældning (se
Tømmerhugning), Træmaterialets Behandling i Skoven
(se Skovbrug) og paa Vejen til
Bearbejdelsesstedet (se Tømmerdrift), ej heller den
blotte Opstykning til Brænde (s. d. og Træ).
T. kan bestaa i en enkel Tildannelse af
forberedende Art, som den Opskæring eller
Tilpasning af Materialet, der finder Sted i
Savbrug, ved Stav- og Finérskæring, ved
Tændstikfabrikation, ved Opsmuldning til Træmel,
Findeling til Træuld, Oprivning til Træmasse
etc.; den kan bestaa i en noget videregaaende
Tildannelse, saaledes som det f. Eks. sker i
Høvlerier, i Liste-, Kasse- og Rammefabrikker
etc.; eller den gaar ud paa at anvende Træ
som Materiale for den uendelig Mængde af
Genstande og Formaal, hvortil dets særlige
Egenskaber gør det egnet, saaledes ved
Byggevirksomhed, ved den fabrik- eller
haandværksmæssige Fremstilling af Møbler, Bohave,
Redskaber af de forskelligste Slags, ved Bødker-
og Hjulmagerarbejder o. m. a. I alle de nævnte
Tilfælde er Tildannelsen blot af mekanisk, ikke
af kemisk, Natur. Imidlertid finder Træ,
navnlig Gran, tillige en udstrakt Anvendelse som
Raastof ved Fabrikation af Cellulose (s. d.),
i hvilket Tilfælde Træet underkastes en kemisk
Behandling. Den mangesidige praktiske
Brugbarhed, Trævirket saaledes har, gør det til en
betydelig Handelsartikel navnlig for de
forholdsvis faa Lande, hvor Skovbestanden
udgøres af Naaletræer. Hvilken økonomisk Rolle
dette spiller for vedkommende Lande, fremgaar
af følgende Opgivelser over Trælastudførselens
Værdi i Mill. Kr for
| 1903 | 1913 | |
| Sverige | 173 | 313 |
| Rusland | 126 | 328 |
| Finland | 91 | 175 |
| Norge | 45 | 90 |
| De Forenede Stater | 167 | 429 |
| Kanada | 133 | 186 |
| Østerrig-Ungarn | 254 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
