Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Traeger, Christian Gotfried Albert - Trægrænse - Træghed eller Inerti - Trægæs - Træhest - Træhvepse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordhausen og valgtes 1874 til Medlem af
Rigsdagen, hvor han sluttede sig til det frisindede
Parti. Fra 1891 levede han i Berlin. Han
debuterede med »Gedichte« (1858, 18. Oplag 1911),
af hvilke især »Wenn du noch eine Heimat
hast« blev populært. Senere fulgte Novellen
»Uebergänge«, Lystspillene »Die letze Puppe«
og »Eine Stunde vor der Hochzeit«, Skitserne
»Tannenreiser« og »6 Zeitgedichte«.
C. B-s.
Trægrænse kaldes en Linie, som forbinder
de Punkter i Terrainet, hvortil Træerne
overhovedet er naaet ved deres naturlige
Udbredelse. Oftest tænkes der paa T. i Bjerge, hvor
den sættes mest af for ringe Varme i
Væksttiden. I den tempererede Zone er det mest
Birk og enkelte Naaletræer, især Bjergfyr, som
gaar til T. og kun i krybende Buskform kan
naa lidt over den. Mange Steder har T. vist
sig at synke ned ad Bjergskraaningen, fordi
Mennesker og deres Husdyr har mishandlet Skoven
ved T.
C. V. P.
Træghed eller Inerti, det Faktum, at et
Legeme, der paavirkes af en Kraft, bruger en
vis Tid til at opnaa en Hastighed. Dette
Faktum har hidtil unddraget sig ethvert
Forklaringsforsøg, og der ligger i Paastanden, at et
Legeme besidder T., intet andet, end at dets
Bevægelsesforandringer følger Newton’s to
første Bevægelseslove. Smlg. Bevægelse, S.
153, »Inertiens Lov«.
(K. S. K.). A. W. M.
Trægæs, se Gæs.
Træhest, middelalderligt Strafferedskab,
bestaaende af en paa Kant sat Planke, hvortil var
sømmet 4 Bukke, der udgjorde »Hestens« Ben.
Delinkventen anbragtes overskrævs paa
Planken, medens der til hans Fødder knyttedes
tunge Sandposer eller Blyvægte (»Stigbøjler«),
der i Forbindelse med Legemets Vægt drev de
skarpe Trækanter ind i Legemet. Anvendtes i
Byerne ved Siden af Gabestokken for
Smaatyverier, Opsætsighed i Tjenesteforhold,
Ulydighed mod Øvrigheden o. l., paa Landet navnlig
for Forsømmelighed under Hoveriarbejdet. T.
gik først fuldstændig af Brug i Slutn. af 18.
Aarh.
Træhvepse (Siricidæ) er en med
Bladhvepsene (s. d.) nær beslægtet Familie; Bagkroppen
er siddende; Hofteringen toleddet. Hovedet
bærer de to forholdsvis smaa sammensatte Øjne
og tre store Punktøjne. Følehornene er
hyppigst traadformede, men tykke: Kindbakkerne
er meget kraftige, de øvrige Munddele
forholdsvis svage. Forbrystet er ualmindelig stærkt
udviklet, ligeledes Benene, men disse bærer i
Modsætning til Bladhvepsene kun en Spore paa
Forskinnebenene. Vingerne, der ofte er
røgfarvede, har et tydeligt, ret fuldkomment
Aarenet. Bagkroppen, der kan have et forskelligt
Udseende, bærer Brodden, der kan ligge skjult
i Bagkroppen, men hyppigst rager frit frem.
Den udspringer i saa Fald ikke fra
Bagkropsspidsen, men et Stykke inde paa dennes
Underside, hvorfor Brodden er længere, end den
synes. Den er i øvrigt bygget i Overensstemmelse
med Brodden hos Bladhvepsene. T. inddeles i
3 Grupper: Cephinæ eller Halmhvepse,
Oryssinæ og Siricinæ eller de egentlige T.; af disse
er den sidste den største og vigtigste.
De egentlige T. indbefatter næsten
udelukkende store eller middelstore Insekter, ofte smukt
tegnede med gule, metalglinsende, blaa, sorte
og brune Farver. De udviklede Insekter er
livlige, støjende, smukke Dyr, der paa varme
Solskinsdage ses flyvende i Skovene, navnlig
Naaleskovene. De fanger andre Insekter, som
de fortærer. — Alle herhen hørende Arter
lægger deres Æg i Skovtræernes Ved; de to Arter
Sirex gigas og juvencus i Naaletræ, den tredje
S. (Tremex) fuscicornis i Bøg. Slægten
Xiphydria, der adskilles fra Sirex ved, at Hovedet
sidder paa en lang Hals (en Udvækst fra
Forbrystet), med to Arter i Æl og Birk.
T. angriber vistnok udelukkende sygelige
Træer eller fældede Træer. Under Æglægningen
anbringer Hunnen sig paa en Træstamme,
hæver sig højt op paa Benene og sætter
Brodspidsen lodret paa Stammen; alt efter som den
sænkes ned i denne, trykkes Bagkroppen
tætere og tættere til Stammen og berører, naar
Brodden er gaaet ind i sin hele Længde, denne
i sin fulde Længde. Under hele
Æglægningsprocessen ligger de to Brodskeder altid ret
bagud i Bagkroppens Forlængelse, kun selve
Brodden sænkes ned i Veddet. I hvert boret
Hul lægges et Æg, ofte bores en Række Huller
efter hverandre, hvert Stik tager c. 7 Minutter.
Boringen af Hullet er vanskeligt Arbejde,
under hvilket Dyrene ofte dør eller plukkes af
paaflyvende Fugle. Af Hullerne udsvedes ofte
Harpiks.
Larverne er bløde, hvidlige med tydeligt
Hoved og 3 Par yderst svagt udviklede
Brystfødder; Bagkroppen løber spidst til og ender i en
Torn; de er blinde. Larverne gnaver ofte 20 cm
lange Gange, i Tværsnit kredsrunde, der, alt
som Larven bliver tykkere, stadig bliver
bredere, og som bagved er fuldt stoppede af
Savsmuldet (»Ædemelet«). Under
Fordøjelsesprocessen uddrager Larven af Veddet Harpiksen
og Stivelsen, hvorimod Cellemembranerne
forbliver ubrugte. I Enden af Gangen dannes
Puppelejet, hvori Larven danner en tynd Kokon. T.
overvintrer vistnok ofte som fuldvoksne
Insekter, men kommer først frem i Juni. Som
saadanne skal de gnave sig det sidste Stykke
gennem Veddet ud til det fri. Under dette Arbejde
omkommer mange, og navnlig lykkes det ikke
 |
| Træhveps (Sirex gigas). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
