Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træhvepse - Træhygiejne - Træk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for dem, hvis Larvegange stopper langt fra
Overfladen. Flyvehullerne, der overmaade
hyppig ses paa Naaletræerne, er cirkelrunde. De
fremkomne Hvepse er af forbavsende forskellig
Størrelse, et Forhold, der vistnok er betinget
af forskellig Næringsmængde. Larvestadiet er
mindst to-aarigt og kan under særlige Forhold
vare flere Aar.
For Skoven selv har T. kun ringe Betydning,
og kun sjælden bukker Træer under for deres
Angreb. I teknisk Henseende anretter T.
derimod mere Skade, idet Salgsværdien af
Tømmeret nedsættes. Som Eksempel paa T.’s kraftige
Bideredskaber kan nævnes, at T. end ikke gaar
af Vejen for Bly, idet under Krim-Krigen de af
Patronkisternes Trævægge klækkede Hvepse aad
sig lige gennem Patronerne og gennemhullede
disse.
Gruppen Oryssinæ tæller faa, meget sjældne
Insekter.
Den lille Afdeling Cephinæ med Hovedslægten
Cephus indbefatter smaa Dyr. Hovedarten er
C. pygmæus (Halmhvepsen), c. 6—8 mm lang.
Farven er glinsende sort med gule Tegninger.
Hunnen lægger sine hvide Æg (12—15) paa
Kornsorternes Straa i Maj—Juni; ved
Læggebroddens Hjælp anbringes de paa det øverste
Knæ. Senere borer Larven sig ind i Straaet og
lever nu af at begnave de indre Vægge. Den
overvintrer som Larve i Straaets nederste Del
og forpupper sig om Foraaret. Den kan ogsaa
i Danmark optræde ret skadelig, navnlig paa
Bygmarker (c. 10 % af Planterne angrebne).
Planterne visner ovenfra nedad, Aksene bliver
næsten golde og staar opret. Man søger at
bekæmpe Dyret, blandt andet ved om Efteraaret
at pløje Stubbene dybt ned.
C. W.-L.
Træhygiejne, alt Arbejde af konserverende
Art over for Træer, Saarbehandling og
Plombering. Er et Træ angrebet af Svamp, bliver
det første Arbejde i mange Tilfælde at omgive
det med en Ringgrøft, hvorved Svampevævets
Udbredelse i Jorden standses, at fjerne Mos og
Laver og bestryge Træet og Træerne i
Nærheden med Kalkmælk, som virker beskyttende,
derefter aftage og indsamle alle Stromata,
Svampens synlige Dele, der i Form af en Slags
»Paddehatte« findes spredt paa Træet. Hvor det
drejer sig om de lavere Svampe, lader denne
Metode sig dog ikke praktisere.
Det angrebne Ved, som er gennemvævet med
Svampens Mycelium, hugges med megen Omhu
bort ved Hjælp af særlige dertil forarbejdede
Redskaber og Instrumenter, og de derved
fremkomne Hulheder desinficeres, tjæres og fyldes
efter deres forskellige Dimensioner med en
Blanding af Magnesit, Klormagnesia og
Savsmuld eller med Voks, Asfalt eller Cement.
Jorden omkring Træet behandles med Formalin,
hvis Dampe virker dræbende paa alle
Svampekim. Spredningen af Sporerne foregaar oftest
om Efteraaret.
Af de utallige Svampe, som man møder paa
Trævæksten, er ikke alle sygdomsvækkende, —
og det kan ikke altid med Bestemthed siges, om
en Svamp er patogen (sygdomsvækkende) eller
saprofytisk (lever af forraadnede Stoffer); det
Tilfælde forekommer ogsaa, at en Svamp kan
gaa over fra den parsitære til den saprofytiske
Levemaade. Semiparasitter, Halvsnyltere,
angriber sjældent unge Træer, fordi de som
Regel kræver dybe Saar i Træerne — og først
naar de ældre Vedlag er blottede, formaar
Hyferne at bane sig Vej gennem Træet.
Symbiose, det intime Forhold mellem Vært og
Snylter, medfører ingen Fare for Træet.
Aarsagen til de sygelige Partier i Træerne
kan være at søge i Bakterieangreb,
Insektangreb, Frostskade eller forkert amputerede
Grene, fra Grenbrud eller ydre Vold. Ved
Saarbehandling opnaas den naturlige Saarheling ved
Kallusdannelse; den tilsigter at beskytte mod
Udtørring og Sprækkedannelser; ved at
behandle de inficerede Træers Hulheder efter
Udrensningen med Plombering opnaas følgende:
at bevare Vedsubstansen hel og sund, at holde
Regnvand m. m. ude fra Træets Indre samt at
støtte Træet, hvis det er svagt. Bedømmelsen
af Destruktionens Omfang i Træet, særlig i
Retning mod begge Poler, er af allerstørste
Betydning og kræver lang Tids systematisk
Arbejde.
Den rationelle Plombering af et
betydningsfuldt Træ kan, foranlediget ved visse, væsentlig
klimatiske Faktorer, saasom Storme, heftige
Regnskyl, stærke Temperatursvingninger, o. l.,
blive saa kompliceret, at der paa bestemte
Steder i det Indre af Træet maa anbringes særlig
Armering, der ved Hjælp af Jernbolte fastgøres
i Vedvæggene og eventuelt forankres gennem
Træet i Jorden. I enkelte Tilfælde, hvor Træet
maa have stor Bevægelsesfrihed, paasættes
forinden Fyldningen Metalbælter paa tværs over
Hulhederne, undertiden blot langs Saarranden
for at dække Demarkationslinien og forhindre
Fugtighed i at trænge ind mellem Plombe og
Ved; disse Bælter ætses senere bort af Træets
Syrer, efterhaanden som Barken trækker sig,
sammen over Saarene. Metalbælterne maa ikke
være af Blik, men af Zink, og de dækkes med
en Mosfarve, hvorved de falder sammen med
Træets Bark og saaledes undgaar at tiltrække
sig Opmærksomhed. Før Fyldningen foretages,
indsættes i Træet en Kanyle i Form af et
mindre Blyrør, bl. a. til at tage alt overflødigt
Vand. Saarrandens Kallus skal i nogle Tilfælde
aabnes med 2—3 Aars Mellemrum, for at
Saaret kan heles; bestemte Regler herfor kan dog
ikke sættes.
Paa gamle Træer, særlig Eg og Elm, hvor
der er ringe Sandsynlighed for, at Saarene
lukkes, kan man udmejsle Barknettet i Plomben.
Er Træet særlig medtaget, kan det støttes paa
forskellig Maade, f. Eks. med
Varmtvandsbehandling i Forbindelse med kvælstofholdige
Stoffer, som virker nærende og stimulerende
paa Rodhaarene, der gør samme Nytte for
Roden som Bladene for Træets Grene.
Træerne i Skoven behøver ingen kunstig Næring,
fordi de ved Ophobning af Humus selv laver
Forraad af Kvælstof i Jordbunden, men
Bytræer, Landevejstræer og Havetræer, og
særlig de Træer, som hemmes ved Sygdom, maa
der ofte tilføres kunstig Næring.
N. T. H.
Træk, en almindelig Betegnelse for
Størrelsen af den Kraft, hvormed en Luftmasse
bevæges gennem en Ledning. Hyppigst anvendes
Ordet saaledes, hvor Talen er om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
