Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træløber - Træmaaling - Træmasse - Træmorder - Træn - Træna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og søger paa denne Aarstid som disse sin Føde
paa Jorden. En meget nærstaaende Art er
Korttaaet T. (C. brachydactyla Brehm),
der adskiller sig ved mørkere Farve paa
Oversiden, længere Næb og kortere Klo paa
Bagtaaen; den lever i Mellemeuropa. —
Nærbeslægtet med T. er Murløberne (Tichodroma)
med kun een Art (T. muraria L.) med meget
langt tyndt Næb, mørk af Farve, men med
pragtfuldt røde Vingedækfjer. M. lever i
Sydeuropas og Centralasiens Bjerge og holder til
paa øde, utilgængelige Steder. (Litt.:
Oversigt over Arter og Underarter af T. findes af E.
Hartert i »Novit. Zool.« [Lond. 1887]).
O. H.
Træmaaling er Maaling af staaende Træer
og udføres aldeles overvejende til Bestemmelse
af Vedmassen i et enkelt Træ eller i et
Træsamfund, en Bevoksning. Paa et staaende Træ
kan der kun tages enkelte Maal, og i et
Træsamfund kan man, for Højdens Vedkommende,
kun overkomme at maale paa enkelte Træer;
derfor maa en Udregning af Vedmassen i alle
Tilfælde bygges paa et forud fastsat Forhold
mellem denne Størrelse og de maalte.
Saaledes som T. foregaar i Praksis, finder
man paa det enkelte Træ, ved een eller flere
Maalinger, Stammens Tværmaal i Brysthøjde
(1,3 m) samt Træets Højde fra Jorden til
Topspidsen; Vedmassen udregnes da ved Hjælp af
et »Formtal«, som er Forholdet mellem Træets
Rumfang og den Cylinder, som er givet ved
Stammens Tværmaal og Træets Højde.
Tværmaalet findes ved Hjælp af en Klup (s. d.)
eller sjældnere et Maalebaand, idet Stammens
Tværsnit forudsættes at være cirkelrundt;
Højden findes ved Hjælp af Sigteredskaber
med en Lodsnor (se Dendrometer,
Højdemaaler); naar man sigter mod
Træets Top, vil Lodsnorens Skæring med en
Maalestok, som Følge af ligedannede
Trekanter, angive Træets Højde over en vandret Linie
gennem Maalerens Øje; Formtallet er
forud fundet paa eet eller flere fældede Træer af
samme Art, idet man ved stykkevis
(»sektionsvis«) Maaling af Stammen og de tykke Grene
samt Vejning af de tynde Grene har fundet et
saadant fældet Træs Rumfang.
I et Træsamfund har man hidtil brugt at
maale hvert enkelt Træs Tykkelse i Brysthøjde
samt et vist Antal Træers Højde, idet man
udregnede Vedmassen som Produkt af den
samlede Grundflade, Middelhøjden og det foran
omtalte Formtal. Nyere Undersøgelser (se
Prytz, H.) har imidlertid vist, at
Tykkelserne (i Brysthøjde) inden for et Træsamfund
fordeler sig efter den eksponentielle Fejlkurve,
saaledes at man kan finde Middeltykkelsen (og
ved Hjælp af Spredningstallet eller
Middelafvigelsen tillige Tykkelsen i
Middelstammegrundfladen), naar man blot kender
Antallet af Træer i hver af 3 Tykkelsesklasser
med fastsatte Grænser; man behøver da
ved en T. kun at afgøre, om det enkelte Træ
er »lille«, »mellem« eller »stort« i Forhold
til de to valgte Grænsetykkelser. De
samme Undersøgelser har endvidere vist, at
Træsamfundets Vedmasse (M) er en simpel
Funktion, Diameterformelen, af
Middelstammegrundfladens Tværmaal (D) og Stamtallet (N),
nemlig M = N X 21 . 4 D2.64, naar D angives i
Meter og M i Kubikmeter. Vil man tillige kende
Træsamfundets Intensitet I = Vedmassen
divideret med Træsamfundets hele Rumfang, maa
man finde Middelhøjden; Højderne forholder
sig almindeligvis som Tykkelserne; derfor
maaler man dem paa et Antal Træer, som har
omtrent de valgte Grænsetykkelser, og kan da af
Fordelingen til de 3 Klasser udfinde
Middelhøjden H; er Træsamundets Areal A, bliver
I = M : AH, og da det har vist sig, at I er
uafhængig af Træsamfundets Alder, kan man
finde Vedmassen M = IAH blot ved at maale
Højden, idet IA er konstant for den enkelte
Træart.
En Maaling af det enkelte Træ foretages
oftest som Forberedelse til dets Salg og gaar
da umiddelbart forud for dets Fældning. En
Maaling af Skovens Træsamfund hører derimod
til Forarbejderne for en Driftsplan, idet man
fra den nuværende Vedmasse slutter til, hvor
meget der kan fældes i Løbet af de nærmest
følgende 10—20 Aar; T. udføres oftest af 1
Bogfører med 2 Klupførere, og de kan med
Dobbeltklub maale c. 16—17 ha om Dagen, naar unge
og gamle Træsamfund tages under eet.
C. V. P.
Træmasse, se Cellulose.
Træmorder, se Celastrus.
Træn [træŋ], se Train.
Træna, Herred, Rana Sorenskriveri,
Helgeland Politidistrikt, Nordland Fylke, 17,3
km2 med (1920) 620 Indbyggere, altsaa c. 36
pr km2, udgøres af T. Sogn af Lurøy
Præstegæld. — Herredet bestaar af en Del Øgrupper
med en Mangfoldighed af Øer, Skær og Holme,
liggende ude i Havet mellem 66° og 67° n. Br.
og adskilt fra Fastlandet ved Trænfjorden, hvor
det støder op til Lurøy Herreds Grænser; de
forskellige Øgrupper er Trænen sydligst,
Sannavær, Tørvær, Arvær, Dørvær og Selvær i Nord.
Øerne er nøgne og for det meste bjergfulde;
særlig er Gruppen Trænen bekendt for sine
vakre Fjeldformationer; de største Øer i denne
Gruppe er Sanna (3 km2) og Husøen (1,5 km2),
der tillige er de største af Herredets samlede
Øer, i alt over 400. De højeste Fjeldtoppe
ligger paa Sanna, som Trænstaven (331 m),
bekendt for sine vakre Linier, Mjaatind (300 m),
Breitind (275 m), Gompen (245 m) m. fl.; de
paa de øvrige Øer liggende Fjelde er ganske
lave, men ogsaa flere af disse har
ejendommelige og smukke Former, som Dørværtinderne og
Breitind (126 m) paa Buøen (0,7 km2) m. fl.
Af Herredets Areal ligger i det hele 16,6 km2
under 60 m o. H., 0,67 km2 mellem 60 og 300 m
og kun 0,025 km2 over 300 m. Elve, Indsøer ell.
Dalfører af Betydning findes ikke i Herredet, hvis
opdyrkede Areal er lidet, men der forekommer
adskillige Myrer og dyrkbart Jordsmon; Skov
findes ikke, saaledes er f. Eks. Selvær Gaards
Huse og Rorboder for 200 Mand opførte af
ilanddrevet Tømmer. Agerbrug og Kvægavl er
derfor af liden Betydning i Sammenligning med
Fiskerierne og Indtægten af Æg og Dunvær,
særlig Torskefiskeriet, der er
Hovednæringsvejen; i Fiskeriet kan i gode Aar deltage op
til 1200—1500 Mand med 400—500 Baade paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
