Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træna - træne - Trænen - Træner - Træning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de forskellige Fiskepladser, særlig Sjøholmen,
Sanna, Husøm og Selvær. Paa Dørvær og Sanna
spiller Æg- og Dunsamlingen en Rolle, og
Edderfugleavl drives paa flere Steder. Af
Arealet er 0,69 km2 Ager og Eng, 0,2 km2 Skov;
Resten er Snaufjeld og Myr. — Herredets
Gaarde, i alt 8, er smaa; den største er
Selvær. T. Kirke er opført 1773, men gentagne
Gange restaureret; den ældre Kirke var opført
før 1589. — Paa Sjøholmen, en af de sydligste
Øer, c. 1/2 km S. f. Trænen, staar T. Fyr, et
første Ordens Kystfyr med Blinklys hvert
Minut. Lysstyrken er 115000 Normallys og
Lysvidden 17 nautiske Mil. Fyret er en
Graastensbygning med Jerntaarn, bygget 1877, men
forandret 1921. — Fast Dampskibsforbindelse med
Fastlandet har Herredet som Regel een Gang
om Ugen. Antagen Formue 1925 var 717000 Kr,
Indtægt 226000 Kr.
(N. S.). M. H.
træne, opdrage, forberede, indøve.
Trænen, se Træna.
Træner, en Person, der som Levevej
beskæftiger sig med at forberede Mennesker eller Dyr
til Idrætspræstationer. De fleste T. er Folk,
der tidligere selv har drevet vedkommende
Slags Idræt, men som enten ifølge deres Alder
eller af anden Grund ikke mere kan deltage i
Idrætskampene.
(C. G. B.). O. P.
Træning, Opdragelse, Forberedelse,
Indøvelse. Hvad enten det drejer sig om
Mennesker eller Dyr, er T.’s Maal at frembringe
den størst mulige Krafttilstand, altsaa fremfor
alt et sundt og over for Anstrengelser hærdet
Legeme, dens Midler en omhyggelig
gennemført Sundhedspleje og et efter Arten af de
Ydelser, man vil naa, afpasset systematisk Arbejde.
Her kan der ikke være Tale om at komme
nærmere ind paa Særegenhederne ved T. til
de mange forskellige Slags Idræt. Der skal
kun angives Hovedtrækkene af den Art T., som
længst har været sat i System, nemlig T. til
Hestevæddeløb. Af al Hestetræning er
Væddeløbstræningen den mest intensive. Enhver, der
skal bruge Heste, kan kun have Fordel af at
gøre Bekendtskab med den; thi den kan med
visse Ændringer, især hvad Arbejdet angaar,
komme til Nytte paa alle Omraader, hvor
Heste skal yde noget overordentligt. Ja den,
som er kyndig i Væddeløbstræning, kan ikke
alene let træne en Hest til et hvilket som helst
andet Brug, blot han har Kendskab til, hvad
dette Brug særlig kræver, men han sidder for
den Sags Skyld ogsaa inde med væsentlige
Erfaringer med Hensyn til T. af Mennesker. Thi
ikke alene er en hel Del af Hovedprincipperne
gyldige baade for Mennesker og Heste, men
Væddeløbsrytteren maa i Reglen ogsaa selv
gennemgaa en T., og det endda en T., som kan
være særlig vanskelig, fordi den jævnlig kræver
en Nedgang i Vægt samtidig med, at
Krafttilstanden skulde forøges. — Som
Hovedbetingelse for et godt Resultat af Hestens
Væddeløbstræning maa fremhæves den store
Regelmæssighed i Fodring, Behandling og Arbejde i
Forbindelse med Trænerens Evne til at
bedømme, hvilke Afvigelser fra de almindelige
Regler hvert enkelt Individ kræver for at naa
sin bedste Krafttilstand. Ved Staldplejen
kommer det særlig an paa at bevare Hestens
Sundhed. Altsaa frisk og god Luft, hverken for
varmt eller for koldt, omhyggelig Hud- og
Hovpleje, uopholdelig Behandling af selv den
mindste Sygdomsskavank, kraftig og rigelig
Næring, uden at Hesten proppes til Madlede.
Arbejdets Opgave er at fremme det fri, lette
Aandedræt og den størst mulige Udvikling af
Kød, at fjerne overflødigt og generende Fedt
og indøve Krop og Lemmer saaledes, at
Bevægelserne ikke alene vinder i Kraft, men ogsaa
i Hensigtsmæssighed, for at Hesten kan komme
frem uden Kraftspild. Især søger man at
fremkalde lange, rolige Galopspring, der
medfører langsomt, dybt og roligt Aandedræt, idet
Hesten aander i den Takt, hvori den
galoperer. — Man regner i Almindelighed en Tid
af 2—3 Maaneder for at gøre en utrænet Hest
færdig til Væddeløb. Har den aldrig været
trænet tidligere, maa man helst tage sig endnu
bedre Tid og tilmed nøjes med et lavere Maal,
end man ellers kan naa. Under alle
Omstændigheder maa Arbejdet skride langsomt og
gradvis frem. Slaar Hesten pludselig af paa
Ædelysten, eller viser den andre Tegn til, at
Arbejdet har været for strengt, maa man
øjeblikkelig nedsætte Fordringerne. Saadanne
Tilfælde vil dog sjælden indtræde for den, der er
vant til at træne, og som derved har erhvervet
sig den Taalmodighed, der er nødvendig for at
gaa tilstrækkelig langsomt frem, samt Øvelsen
i straks at opdage selv de mindste Tegn paa,
at Arbejdet ikke er Hesten tilpas. I tidligere
Tider brugte man meget Medicineren og
Svedninger for at fjerne Fedt og tog derved let
noget af Kødet med. Disse Midler bruger man
nu yderst lidt, men de kan dog blive
nødvendige over for enkelte Heste, som er saa
tilbøjelige til Fedtdannelse, at Aandedrættet besværes
og Benene lider paa Grund af for stor
Legemsvægt. — Som Regel giver man Hesten 2—3
Timers Bevægelse daglig. Hovedgangarten er
Skridt for Motionens og Appetittens Skyld. Til
Afveksling eller for at holde Varmen traver
man af og til. Selve det egentlige Arbejde
udfører man imidlertid i Galop. I den første
Halvdel af Træningstiden giver man hver Dag
Hesten en jævn Galop paa nogle Minutter eller
senere et Par saadanne Galopper, hvis det
viser sig, at den taaler dem godt, og Bunden,
hvorpaa man galoperer, er jævn og elastisk.
Det almindeligste Kendetegn paa, at Hesten
hverken har faaet for meget eller for lidt, er,
at den efter Galoppen pruster kraftig ud og
derved ligesom tilkendegiver, at den befinder
sig vel ved den Motion, den har faaet. Pruster
den ikke ud, og viser den sig samtidig noget
forpustet, er det Tegn til, at den har faaet for
meget, og at man maa gøre Galoppen mindre
lang. I anden Halvdel af Træningstiden gaar
man gradvis over til at gøre Galopperne hurtige,
til at begynde med over en kortere Afstand,
senere over en længere, dog som Regel ikke
ud over 1600—2000 m, idet de hurtige
Galoppers Længde og Antal retter sig efter
Fordringerne i det Løb, der trænes til. Paa enkelte
Dage maa man dog henimod T.’s Slutning give
Galopper af samme Længde som det Løb, man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
