Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 857 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træprøvning - Trærør - Træsejlere - Træsko

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilket der maa tages Hensyn til ved
Fastsættelsen af den tilladelige Spænding. Knaster
nedsætter navnlig Trækstyrken og gør derfor mest
Skade i den strakte Side af en Bjælke. Ved
Siden af Prøver med fejlfrit Træ har dog
Prøver med Bjælker og Stolper af normale
Dimensioner og med normale Fejl stor Interesse. 4)
Vægtfylden i vandfri eller luftør Tilstand
er den fjerde Hovedfaktor, der bestemmer
Styrken. Baade Styrken og Elasticitetstallet ved
Tryk, Træk, Bøjning og Forskydning saavel
som Bøjningsarbejdet er proportionale med
Vægtfylden i lufttør Tilstand. Styrken er
derfor afhængig baade af Træsorten, Voksestedet,
Træets Alder og forskellig i de forskellige Dele
af Træet. Derimod er den uafhængig af
Fældningstiden. Træsorternes Styrke aftager i
Ordenen: Bøg, Avnbøg, Eg og Ask, Ælm, Fyr,
Gran. Rækkefølgen bestemmes væsentligst af
Vægtfylden, men Afvigelser kan dog
forekomme, idet to lige tunge Træsorter kan have en
forskellig Struktur. Styrkeforskellen mellem
godt og daarligt Træ af samme Sort kan være
meget stor. Forholdet mellem Tryk-, Træk-,
Bøjnings- og Forskydningsstyrken er meget
variabelt, men gennemsnitlig som 1: 2,75 : 1,75 : 0,25,
naar Spændingsretningen er parallel med
Fiberretningen. Er Spændingsretningen vinkelret
paa Fiberretningen, er navnlig Træk- og
Bøjnings-, men ogsaa Trykstyrken meget ringe.

Haardheden bedømmes nu ofte ved
Kugleindtryk i Endetræ, undertiden ved Hjælp
af Sandblæst. Vridningsforsøg og
dynamiske Bøjningsforsøg har faaet
Betydning i de senere Aar ved Bygningen af
Luftfartøjer. Ved Svind- og
Udbulningsmaalinger bestemmes Længdeændringen i
kordal, radial og aksial Retning. Svindet i de
tre Retninger forholder sig tilnærmelsesvis som
100 : 50 : 1 og angives i % af det nyfældede
Veds Dimensioner.
E. Su.

Trærør brugtes i ældre Tid ofte til
Vandledninger. De fremstilledes ved Udboring
af Træstammer og samledes, som Figur 1 viser.
Senere gik man over til at støde stumpt og
indlægge en
skærpet
Svejsejernsring til
Tætning
(Figur 2).
Omkring Aar 1800
indførtes
Jernrørene og T. gik af Brug lige indtil 1860,
da de opstod i en ny Form, der kunde
konkurrere med Jernrørene, og af hvilke der
gjordes en udstrakt Brug i Amerika. Navnlig i
dette Aarhundrede har Anvendelsen bredt sig,
og baade Norge og Sverige har nu
Rørfabrikker. De moderne T. fremstilles i Lighed
med Tønder af smalle Staver af Fyr eller
Gran, der omvikles stramt med forzinket
Jerntraad, eller om hvilke der drives sværere
Jernbaand. Lysvidden kan variere fra 5 til 500 cm;
er den under 50 cm, kan Rørene bygges til at
taale op til 200 m Vandtryk. De fremstilles
baade som Mufferør og kontinuerlige Rør, og
Stavetykkelsen kan f. Eks. være 6—8 cm.
Mufferørene er 5—60 cm i Lysvidde og c. 5 m
lange. De faas fuldt færdige fra Fabrikken,
maskinbeviklede med Jerntraad og udvendig
behandlede med varm Asfalt, saaledes at de
kan nedgraves i Jorden uden at raadne.
Muffesamlingen bliver tæt uden Brug af
Tætningsmidler. De kontinuerlige Rør er 40—500
cm i Lysvidde og bygges paa Stedet
fortløbende, hvorved Staverne sammenholdes med
Rundjernsbaand. T. udmærker sig fremfor Jernrør
ved paa Grund af deres glattere Inderflade at
føre 15—25 % mere Vand under i øvrigt ens
Forhold. Rørene maa altid være fulde af Vand,
ellers bliver de utætte; de egner sig derfor
bedst til at føre Trykvand, og under disse
Forhold angives de at være varigere end Jernrør.
Særlig passer de som Tilførselsledninger for
Turbiner, da de fjer er ved stødvise Variationer
i Vandtrykket, hvorved baade de selv og
Turbinerne skaanes. Som Drikkevandsledninger
udmærker de sig ved at give rustfrit Vand uden
Afsmag og ved at kunne lægges mere
overfladisk i Jorden end Jernrør, fordi de holder
Frosten ude. Deres varmeisolerende Evne gør
dem ogsaa egnede til Varmtvandsledninger.
Prisen er 20 % under Jernrørs, og Transport
og Montering er billigere.
E. Su.

Fig. 1.

Fig. 2.

Træsejlere, se Mursvale.

Træsko er en Fodbedækning, udhulet i Træ
efter Fodens Form med ydre Tildannelse som
en Sko; et Metalbaand er lagt om den over
Vristen for at give Styrke. Bunden er forsynet
med Hæl og Klamp
foran Baandet. En gammel
Form for T. ses i
Skovby Herredssegl (Guld i
rødt Felt).

T. er overleveret som
en Prøve paa den ældste
Arbejdsmaade i Træ. At
danne en Genstand i
Hulform ved at sammenstykke den af
indbyrdes forbundne, forud tildannede Stykker var
ukendt i Træ- som i Skrædderkunst og
forholdsvis en nyere Opfindelse. Man gjorde sig
en Baad ved at udhule et Rum i en kløvet
Træstamme. Det hed at holke, og endnu i 16.
Aarhundrede kaldtes Fartøjet Holker.
Saaledes frembragtes oprindelig Hulrum til Kar,
Skaale, Bikuber, Møbler (Knubstole, -kister),
ja Strygeinstrumenter (Rebekker; i Norden
Træskovioliner).

T. er særlig Fodtøj for agerdyrkende
Sletteboer t>g er i Brug i søndre Skandinavien,
Holland og i Frankrig. Her spillede de en politisk
Rolle i den store Revolution. Det gjaldt for de
agiterende Politikere at gøre sig saa
almueagtige som muligt, og de overbød hverandre i
at gaa med grove og smudsige Klæder.
Chaumette fandt paa at gaa i T. og kommanderede
Medlemmerne i Kommunens lydige Conseil
général til at vise sig med samme Pynt.

I Danmark er T. indført i den senere
Middelalder. T. lavedes for indtil en Menneskealder
siden som Haandværk, nu er de saa godt som
alle Maskinarbejde. Tern, Ry og Linaa Sogne i
Aarhus Amt var Hovedtilvirkningssteder for T.
Først savedes Stykkerne til, saa skothuggedes
med en stor »Skotøws«, derpaa blokkedes med

Træsko.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>