Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trøgstad - Trøjborg eller Trøjborg Slot - Trøjenborg - Trölladyngja - Troeltsch, Anton Friedrich - Troeltsch, Ernst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eidsbergelven, der inden for Distriktet har
forskellige Navne; den gennemløber Kallakvand (0,3
km2), Hærsetsjøen (1,1 km2) og Grefslivandet
(0,4 km2). Af Øieren tilhører 12,5 km2 Herredet,
der i den vestre Grænse paa en Strækning af 2
km berøres af Glommen (s. d.), der her gaar
i trangt Løb med flere Fossefald og Stryg. Ved
Herredets østre Grænse ligger Indsøen
Øgderen eller Hemnessjøen (1,7 km2 inden for
Herredet); desuden findes i alt 36 mindre Indsøer
og Tjern. De højeste Aaspartier i Herredets
vestlige Del er Trøgstad Varde (298 m),
Vardeaasen (276 m) m. fl. Jordbrug og Kvægavl er
Hovednæringsvejene, og Herredet har mange
anselige Gaarde; Skovdriften er af mindre
Betydning. Af Arealet er 68,2 km2 Ager og Eng,
102,2 km2 Skov, 16,7 km2 Ferskvand; Resten er
Udmark, Snaufjeld og Myr. Blandt de største
Brug kan nævnes Riser, Laslet, Jørentvet,
Øiestad, Eikeberg, Solberg, Hærset, Sørbraate m.
fl. T. Kirke er en gammel Stenkirke fra
Middelalderen, da Herredet sammen med Askim
udgjorde Frøland Skibrede. Af industrielle
Anlæg findes særlig langs Lekumelven adskillige,
som flere betydelige Sav- og Møllebrug,
Tørvestrøelsesfabrik, Cementstøberi, m. v. —
Kommunikationerne er gode. Jernbane har Herredet
ikke, men adskillig af dets Trafik gaar over
Askim, Slitu og Mysen Stationer paa
Smaalensbanens østre Linie, der gaar i Nærheden af
Distriktets søndre Grænse; dets nordre Del staar
ved Dampskibstrafikken paa Øieren i
Forbindelse med Banen Oslo—Lillestrøm. Hovedvejen
over Mysen mellem Høland og Rakkestad
gennemskærer Herredet fra N. til S. og staar ved
Hovedveje i Forbindelse med Askim og Slitu
samt Baastad, ligesom Herredet har et vel
udviklet Net af Bygdeveje og Gaardveje. Antagen
Formue (1925) var 17,7 Mill. Kr og Indtægt 2,7
Mill. Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: A. N.
Kiær, »Smaalenenes Amt« [Oslo 1885]; H.
Veiby, »T. Herred 1814—1914. Bidrag til
Bygdebeskrivelse« [Fredrikshald 1914]; A.
Baastad, »Et hundredaarsminde fra Trøgstad og
Baastad« [Fredrikstad 1914]).
(N. S.). M. H.
Trøjborg eller Trøjborg Slot, Hovedgaard i
Sønderjylland, NV. f. Tønder, tilhørte i 14.
Aarhundrede Slægten Limbek. 1407 solgte Klaus
Limbek Trøjborg Len til Dronning Margrete,
der pantsatte det til Ribe Bispestol og lagde det
under Viborg Landsting. Den sidste
biskoppelige Lensmand paa T., Wolf Pogwisch, beholdt
Lenet ogsaa efter Reformationen, ved hvilken
Begivenhed T. som de andre gejstlige Godser
kom under Kronen. Frederik II forlenede den
berømte Daniel Rantzau med T. Hans Broder
Peder Rantzau blev 1570—75 ved Mageskifte
Ejer af T. og opførte 1580 den firfløjede,
grundmurede Hovedbygning med fire Hjørnetaarne,
der stod indtil 1854. T. var ved sin
Beliggenhed ude i en Sump og ved sine dobbelte Grave
saa vel befæstet, at Svenskerne 1644 ikke kunde
gøre sig til Herre over den, til Trods for at de
beskød den med Falkonetter. T. har senere
været ejet af Mænd af Slægterne Buchwald og
Moltke, senest af den sønderjyske Slægt
Knudsen, hvis sidste Mand 1906 solgte den til
Grosserer Holger Pedersen, der overdrog den
til Boy Højer, som i 1927 maatte lade Staten
overtage den. Den menes nu at ville blive
udstykket. Af P. Rantzau’s gamle Borg staar der
endnu anselige Rester.
B. L.
Trøjenborg, se Trojaborg.
Trölladyngja [’tröd.la’deŋ.gja]. Paa Island
findes to Vulkaner af dette Navn, hvoraf den
største, T. i Odádahraun, saa vidt vides ikke
har haft Udbrud i historisk Tid. Denne Vulkan
er en svagt hvælvet Lavakuppel med 3—7°
Hældning og 1491 m’s Højde over Havet samt
et Tværsnit af 15 km; Krateret er elliptisk, 1100
m langt og 380 m bredt. Vulkanen har bl. a.
udsendt en 110 km lang Lavastrøm
(Frambruni) ned til Barðardalur (s. d.). Den anden
Vulkan af samme Navn findes paa Halvøen
Reykjanes 24 km SSV. f. Reykjavik, den er
meget mindre, har kun en Højde af 398 m og
en Mængde smaa og store Kratere paa flere
parallelle Spalter. T. paa Reykjanes har i
historisk Tid haft 4 Udbrud (1151, 1188, 1360 og
1510).
(Th. Th.). B. Th. M.
Troeltsch [trölt∫], Anton Friedrich,
Freiherr v., tysk Ørelæge, f. i Schwabach ved
Nürnberg 3. Apr. 1829, d. i Würzburg 9. Jan.
1890. Blev Dr. med. 1853 og studerede Øjen- og
Øresygdomme, rejste 1855 til England og
studerede blandt andet hos Wilde og Toynbee. T.
var den første, som i større Udstrækning
anvendte Konkavspejlet til Belysning af
Trommehinden. I Würzburg begyndte han som
praktiserende Læge, men gav sig snart mere og mere
af med Øresygdommene, uagtet det blev
foreholdt ham, »at han derved satte sit gode Navn
paa Spil«. I 1859 begyndte han at undervise
en mindre Kreds af Studenter i Behandlingen af
Øresygdomme. Han udgav en Række Arbejder
om Ørets patologiske Anatomi, blev 1861
Docent og udgav 1862 sin berømte »Lehrbuch der
Ohrenheilkunde«, som opnaaede 7 Oplag og blev
oversat paa flere Sprog. Det var den første
virkelig moderne Lærebog i Øresygdomme, og
med den og Toynbee’s Arbejder indvarsledes
en ny Æra i Otologien. 1864 blev han Prof.
extraord., men først i 1879 opnaaede han at faa
en Universitetspoliklinik. Ved sin klare,
overbevisende Fremstilling opnaaede T. at bringe
Kirurgerne til at indse Nødvendigheden af
Undersøgelse og Behandling af Ørets Sygdomme,
og han skrev Afsnittet om Øresygdomme i
Pitha-Billroth’s store »Handbuch der Chirurgie«.
1883 udkom hans »Gesammelte Beiträge zur
pathologischen Anatomie des Ohres«.
J. M.
Troeltsch [trölt∫], Ernst, tysk Teolog og
Filosof (1865—1923), blev 1891 Lic. theol. og
Privatdocent i Göttingen, 1892 Professor i Teologi i
Bonn, 1894 Professor i Teologi i Heidelberg og
1914 Professor under det filosofiske Fakultet i
Berlin. Oprindelig var T. paavirket af Ritschl,
men han sluttede sig til den religionshistoriske
Skole, dog saaledes, at han stadig indtog et
originalt Særstandpunkt. Kristendommen var
for ham den højeste hidtil eksisterende
Religion, men ikke absolut i den Forstand, at der
ikke skulde kunne tænkes eller opstaa en
Religion, som var endnu højere. Luther og
Reformatorerne i det hele betegner for ham ikke
noget nyt Afsnit i Historien, de hører ret nøje
sammen med Middelalderen og dens
Aandsstrømninger. I Slutningen af sit Liv knyttedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
