- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
863

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Troeltsch, Ernst - Trøndelagen - Trøske (se Træ) - Trøske (i Mundhulen) - Trøstens Bolig - Trøstrup, Jens Andersen - Trözen - Tsad - Tsai-feng - Tsai-ji - Tsai-tsung - Tsakoner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

T. til Regeringen i Berlin og deltog i Statens
administrative Arbejde. Blandt hans mange
Værker maa nævnes »Die Absolutheit des
Christentums und die Religionsgeschichte« (1902),
»Die Bedeutung des Protestantismus für die
Entstehung der modernen Welt« (1911), »Die
Soziallehren der Christl. Kirchen und Gruppen«
(1912) og »Zur religiösen Lage« (1913).
A. Th. J.

Trøndelagen er en almindelig benyttet
Benævnelse paa Egnen omkring
Trondhjemsfjorden eller — i noget udvidet Betydning — paa
begge Trondhjemsfylkerne. I Middelalderen
anvendtes Benævnelsen T. paa hele
Landstrækningen fra Romsdalen Nord over til
Hálogaland, saa langt den norske Befolkning da
boede.
(P. N.). M. H.

Trøske, se Træ.

Trøske i Mundhulen hos spæde Børn viser
sig som smaa hvide Pletter, der sidder ret fast
paa Tunge, Indsiden af Læberne,
Kinderne og paa Ganen. Naar Affektionen breder sig,
danner den større sammenflydende
Belægninger, der kan strække sig ned i Svælget. T.
skyldes en Svamp, Oidium albicans. Den kan
findes hos sunde spæde Børn, men dog
hovedsagelig hos syge og svagelige. Da Munden ved
Tilstedeværelse af T. kan blive øm, har
Børnene Vanskelighed ved at patte, og det kan paa
denne Maade gaa ud over Ernæringstilstanden.
T. undgaas ved en strengt gennemført
Renholdelse af Flaske, Pattetolde, Narresutter og,
hvis Barnet faar Bryst, ogsaa af Brystvorterne.
Derimod maa det spæde Barns Mundhule ikke
aftørres efter Maaltiderne, selv om det gøres
nok saa forsigtigt, da Slimhinden derved meget
let beskadiges, hvorved Opstaaen af T. lettes.
Naar T. har vist sig, forsvinder den som Regel
let igen under Lægebehandling ved Pensling f.
Eks. med tynde Lapisopløsninger.
P. H.

Trøstens Bolig, Admiral
Winterfeldt’s Stiftelse
, oprettet ved Fundats af
3. Febr 1812 af Admiral Jørgen
Balthasar Winterfeldt
(1732—1821) m. fl., ejer
to Bygninger i Klerkegade og en i Hindegade,
Kjøbenhavn, hvor Trængende mod en moderat
Leje skaffes Bolig, idet Stiftelsen ogsaa yder
en Række Legatportioner til Enker og ugifte
Kvinder.
P. B. G.

Trøstrup, Jens Andersen, dansk
Museumsstifter, f. 1830, d. 1915. T. var i
1862—1892 Skolelærer i Thorsted ved Tim. Først som
ældre Mand tog han fat paa sit Livs
Hovedopgave: Oprettelsen af et vestjydsk
Hjemstavnsmuseum i Herning, men gennemførte den
desuagtet med sejg jydsk Energi, idet han foruden
store Samlinger af Enkeltgenstande ogsaa fik
tilvejebragt en (delvis rekonstrueret) typisk
vestjydsk Bondegaard (aabnet 1907). En stor
grundmuret Hovedbygning indviedes 1910. T.
har i Bogform udgivet »Gamle Minder fra
Hammerum Herred«.
J. O.

Trözen, se Troizen.

Tsad, arabisk: Bahr-es-Salam, stor Sø i
den centrale Del af Sudan i Mellemafrika,
ligger mellem 12° 20′-14° 30′ n. Br. og 13°-15°
ø. L. f. Grw., c. 2000 km S. f. Middelhavet og
c. 1000 km NØ. f. Guinea-Bugten og omgives af
Landskaberne Bornu mod V., Bagirmi mod S.
og Kanem mod Ø. og N. T. danner Bunden af
et stort Bækken, og da det omgivende Land de
fleste Steder sænker sig ganske jævnt ud mod
Søen, er Arealet meget forskelligt i Regntiden
og Tørtiden; men desuden synes der at foregaa
en fremadskridende Udtørring, maaske p. Gr. a.
Klimaforandring. Medens saaledes Overweg og
Barth, der besøgte den 1851—52, anslog dens
Areal til c. 27000 km2 i Tørtiden, var efter
Gentil’s Undersøgelser c. 1900 det aabne Søbækken
svundet ind til c. 13000 km2, og i 1908 fandt
Tilho, at den ved en Landtunge Ø. f. Kuka
deltes i to Søer. Senere skal Vandet dog være
steget noget, men Dybden overstiger sjælden 3—4
m. Aabent Vandbassin findes kun mod NV. og SØ.,
Resten af Søbækkenet udgøres af uhyre Rør- og
Papyrusbevoksninger gennemskaarne af
Kanaler. Langs hele Østsiden ligger en Vrimmel af
Smaaøer, der samler sig i to Hovedgrupper
Kuriøerne i S. og Budumaøerne i N., de sidste
tidligere berygtede for at huse en vild
Sørøverbefolkning; nu er de dog pacificerede af
Franskmændene. Af Søens Tilløb er kun to betydelige:
Komadugu (Waube), der udmunder paa
Vestsiden, og Schari, der med et stort Delta
udmunder i det sydlige Hjørne. Skønt navnlig
sidstnævnte Flod tilfører Søen en meget
betydelig aarlig Vandmængde, mangler T. et
regelmæssigt Afløb. Tidligere førtes en Del af Søens
Vand i Regntiden bort gennem en Lavning,
Bahr-el-Ghasal, mod NØ. indtil Sænkningen
Bodele i Sahara, men denne Wadi er allerede
for flere Aar siden tørlagt, og Partiet nærmest
Udløbet i T. er nu et veldyrket Agerland.
Franskmanden Lenfant mente 1903 at kunne
paavise et Afløb ved Højvande gennem
Scharis Biflod Logone. Paa Grund af sin ringe
Dybde er T. kun lidt sejlbar for andre
end Fiskere, men den har dog længe haft
Betydning som et Centrum i Sudan, hvor
Karavanvejene fra Middelhavet til Guinea og
fra Kongo til Nilen mødtes; store
muhammedanske Negerstater som Bornu, Kanem, Vadai,
Bagirmi har eksisteret langs dens Bredder fra
Middelalderen. I Øjeblikket er Bredderne i
Englands og Frankrigs Besiddelse. — De første
Europæere, der har givet bestemte
Efterretninger om Søen, er Clapperton og Denham 1823;
1851 berejste Overweg den og blev dræbt der,
1852 besøgtes den af Barth, og 1871—72
undersøgtes den af Nachtigal. Mere indgaaende er
den undersøgt 1900 af Gentil og Foureau-Lamy.
1903 naaede Lenfant T. fra Binuë, og 1905
besøgtes den af Englænderen Boyd Alexander,
som da kun fandt faa Strækninger aabent Vand.
De bedste Undersøgelser skyldes den franske
Major Tilho, som i flere Aar indtil 1908 var
stationeret i Tsadterritoriet og har kortlagt det
meste af Søen og givet den bedste Beskrivelse
(Le Tchad et les Pays-bas du Tchad [1910]).
C. A.

Tsai-feng, se Tsjun.

Tsai-ji, se Tuan.

Tsai-tsung, se Sung.

Tsakoner, Tzakoner, græsk Stamme paa
Peloponnes, hvor de bebor Østsiden af
Malevon-Bjergene paa Grænsen mellem Arkadien og
Lakonien; deres Omraade Tsakonia
grænser mod Øst til Havet og er en vild Bjerg- og
Klippeegn. I Oldtiden forstod T., hvis Hjemegn
dengang kaldtes Kynuria, at hævde deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0871.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free