Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tsakoner - Tsana - Tsar - Tsarevitsch - Tsarevna - Tsaritsa - Tsaritsyn - Tsarskoje Selo - Tsch . . ., - Tschaadajev, Peter Jakovlevitsch - Tschabuschnigg, Adolf Ritter von - Tschadda - Tschaggeny, Charles Philogène
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uafhængighed mod Spartanerne, og den Dag i Dag
har de bevaret en næsten oldtidsagtig Dialekt
med dorisk Særpræg. (Litt.: G. Deville,
Étude du dialecte Tzaconien [Paris 1866]).
(H. P. S.). K. B.-S.
Tsana, se Tana.
Tsar (Czar) [tsarj], udledet ligesom det
germanske »Kejser« af »Cæsar«, oprindelig den
slaviske Betegnelse for de østromerske
Herskere i Konstantinopel; men fra Ivan den
Skrækkelige’s Tid 1547 antog de russiske
regerende Storfyrster, som hidtil havde ladet sig
nøje med at kalde sig »Velikij Knjazj«
(Storfyrste), denne Titel, der herefter blev den
gængse for de russiske Suveræner. Tsaritsa
var Benævnelsen for T.’s Gemalinde;
Tronfølgeren og dennes Hustru tituleredes henholdsvis
Tsarevitsch og Tsarevna. Siden
Bulgarien 1908 erklærede sig uafhængigt, kaldes
den bulgarske Konge ogsaa T.
(C. V. N.). K. B.
Tsarevitsch [tsa’rjevit∫], se Tsar.
Tsarevna [tsa’rjævna], se Tsar.
Tsaritsa, se Tsar.
Tsaritsyn [’tsa’ritsin], Zarizyn, nu
Stalingrad. 1) Guv. i det sydøstlige
Storrusland ved nedre Volgas højre Bred, omfattende
Dele af det gamle Guv. Saratov og
Don-Distriktet. Arealet er 101260 km2 med (1925)
1253477 Indbyggere eller 12 pr km2. — 2)
Hovedstaden T., nu Stalingrad, ligger ved højre
Bred af Volga 65 km fra Don nær ved det
Sted, hvor Floden bøjer mod SØ., og 380 km
fra Astrachan. (1920) 80747 Indbyggere.
Befolkningen er størst om Sommeren p. Gr. a. de
mange tilrejsende Arbejdere. Byen har en
Kreml, Rester af Fæstningsværker fra 17.
Aarhundrede, Gymnasium, teknisk Skole, Filial af
Rigsbanken og meteorologisk Station. Den er
Knudepunkt for 3 Jernbaner, hvoraf den
vigtigste er Volga—Don-Banen, som transporterer
Varerne, der fra Sortehavet sejles op til
Mishne- og Verkhne-Tshirskaja. I Nærheden findes
et betydeligt Naftabækken. Stor Melonavl og
betydeligt Fiskeri. Handel med Korn, Trævarer,
Sennep, Nafta, Meloner, Uld og Salt. — Byen
er anlagt i 14. Aarhundrede.
N. H. J.
Tsarskoje Selo [’tsarskåjæ-sjæ’£å],
Czarskoje Selo, Zarskoje Selo, 1) tidligere
kejserligt Lystslot og Sommerresidens i
Rusland, Guvernement Petrograd (Leningrad),
ligger 25 km SØ. f. Petrograd og stammer
fra Peter den Store, der hyppig opholdt sig
her, hvor der oprindelig laa en finsk Landsby,
hvis Navn Saarimois 1716 forandredes til
Zarskoje. Det nuværende prægtige Slot opførtes af
Kejserinde Elisabeth og udstyredes yderligere
af Katharina II. Et nyt Palads i mere enkel
Stil, som opførtes af Alexander I, benyttedes
af Kejserfamilien til Sommerresidens. Ved T. S.
findes en særdeles smuk i engelsk Stil anlagt
Park med talrige Triumfbuer, Statuer, Grotter,
Ruiner og smukke Broer. — 2) Den i Nærheden
af Slottet opstaaede By T. S., som
Bolschevikerne har omdøbt til Dietskoje Selo
(»Børnebyen«), staar i Forbindelse med Petrograd
ved en Jernbane, der aabnedes allerede 1838
og saaledes er Ruslands ældste. (1920) 13930
Indb. Byen har et Arsenal med en interessant
krigshistorisk Samling. 1919 udkæmpedes
omkring T. S. heftige Kampe mellem
Bolschevikerne og General Judenits’ Hær.
(H. P. S.). N. H. J.
Tsch . . ., se Tji og Tsj . . .
Tschaadajev [t∫a-jif], Peter
Jakovlevitsch, russisk Forfatter (1794—1856), fik en
omhyggelig Opdragelse og en god Undervisning
i Hjemmet, studerede i Moskva og kom derefter
til Petrograd som Junker i Livgarden. Han
deltog i Felttoget til Paris, og allerede dette
første Besøg i Vesteuropa fik stor Betydning
for ham. Efter Hjemkomsten laa han en Tid som
Officer i Tsarskoje Selo og gjorde der den
ganske unge Puschkin’s Bekendtskab. Hans
Optræden under en Soldaterrevolte i 1820 gav
Anledning til, at der blandt Officererne spredtes
ondsindede Rygter om, at han skulde have gjort
sig skyldig i Angiveri. Sagen blev aldrig fuldt
opklaret, og den efterlod et dybt og bittert
Indtryk hos T. og bidrog uden Tvivl til, at han
1821 tog sin Afsked. Paa en lang
Udenlandsrejse til de vesteuropæiske Lande studerede han
Filosofi og Historie og gjorde bl. a. Schelling’s
Bekendtskab. Efter at være vendt tilbage til
Rusland, forberedte han et stort Værk om
Historiens Filosofi, men fik kun udarbejdet en lille
Del deraf, der fremkom 1836 i Tidsskriftet
»Teleskop« under Titlen »Filosofskija pisma«
(»Filosofiske Breve«). Kun det første Brev
naaede at blive trykt og vakte den største
Interesse hos hele det læsende Publikum; saa skred
Regeringen ind med Voldsomhed baade mod
Tidsskriftets Redaktør Nadezhdin, der blev
forvist til Ust-Sysolsk, og mod T., som erklæredes
for sindssyg og et Par Aar igennem holdtes
indespærret under en Læges Tilsyn. T.’s Skrift,
der er fremkaldt ved hans mørke og bitre Syn
paa Ruslands kulturelle Standpunkt i
Sammenligning med de vestlige Landes, gaar i
Hovedsagen ud paa at vise det skæbnesvangre i den
Isolation, hvori Rusland har levet
Aarhundreder igennem, uden hverken som givende eller
modtagende at have haft Del i Europas
Kulturudvikling. Størst Vægt lægger T. paa den
Omstændighed, at Rusland sluttede sig til den
østlige Kirke og derved kom til at staa uden
for den aandelige Enhed, som Europa en Tid
udgjorde under den katolske Kirkes Ledelse.
Hverken T.’s »Filosofiske Breve« eller det
senere Skrift »Apologija sumasšedšago« (»En
sindssygs Apologi«) blev trykt i hans Levetid.
Først 1862 udkom i Paris Œuvres choisies de
Pierre Tschadaïeff.
H. C-e.
Tschabuschnigg [t∫a’bu∫nek], Adolf
Ritter von, østerrigsk Lyriker, f, i Klagenfurt 20.
Juli 1809, d. i Wien 1. Novbr 1877. Han
studerede Jura i Wien, traadte ind i Statstjenesten,
blev 1854 Overlandsretsraad i Graz, var
1870—71 Justits- og Kultusminister. Han skrev en
Række Digte og Romancer, der viste ham i
Besiddelse af fin sproglig Sans og deskriptiv Evne.
Efter »Gedichte« (1833, 3. Oplag 1864), fulgte
»Neue Gedichte« og »Aus dem Zauberwalde«,
»Gesammelte Werke« (6 Bind, 1875—77).
C. B-s.
Tschadda, se Binuë.
Tschaggeny [’t∫agзö’ni?], Charles
Philogène, belgisk Maler, f. 26. Maj 1815 i Bryssel,
d. 13. Juni 1894 smst., Elev af E.
Verboeckhoven, videre uddannet i England, vandt
Anseelse ved en Række Landskabs- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
