Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscharvaka - Tschataldscha - Tschataldschalinien - Tschatschak - Tschatyr Dagh - Tschaussy - Tschebischev, Pafnutij Lvovitsch - Tscheboksary - Tschech, Heinrich Ludwig - Tschechanov - Tschechov, Anton Pavlovitsch - Tscheidze, Nicolaj S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tscharvaka, d. s. s. Carvaka, se indisk
Filosofi, S. 304.
Tschataldscha [t∫a’talt∫a]. Čataldža.
Metres, Vilajet i europæisk Tyrki med (1924)
50873 Indb. Hovedstaden T. ligger 43 km VNV. f.
Konstantinopel ved Jernbanen fra denne By
til Adrianopel. Den ligger i en tør og sandet
Egn og er en ubetydelig By med c. 1000 Indb.
Ved T. anlagde Tyrkerne 1877 Fæstningsværker
til Forsvar af Konstantinopel. Ved Freden 1920
blev Grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland
trukket lige V. f. T., men ved
Lausanne-Traktaten 1923 flyttedes den længere mod V.
(H. P. S.). N. H. J.
Tschataldschalinien [t∫a’talt∫a-], tyrkisk
Forsvarslinie c. 40 km V. f. Konstantinopel, tværs
over den 33 km brede Landtunge mellem
Marmarahavet og Sortehavet. T. strækker sig fra
Tjekmedjesøen til Derkossøen, som kun er
skilt fra Sortehavet ved et c. 2 km bredt Næs.
Forsvarslinien gaar langs Karasuderestrømmen,
der er en fortrinlig Hindring til Støtte for
Forsvaret. Stillingen er derfor stærk af Naturen
og har ogsaa haft Betydning for
Konstantinopels Forsvar trods Tyrkernes mangelfulde
Befæstningsanlæg. Navnlig under Krigen i 1912
spillede T. en stor Rolle (se
Balkankrigene 1912—13, S. 568).
O. F.
Tschatschak [’t∫at∫ak], Čačak. By i
Serbien, ligger 105 km S. f. Belgrad paa højre
Bred af Morava. 4000 Indb. T. har en
Domkirke, der oprindelig er opført som Moské, og
driver nogen Industri og Handel. Ved T. har
Serberne baade 1815 og 1816 sejret over
Tyrkerne.
(H. P. S.). N. H. J.
Tschatyr Dagh [t∫a’tir-’dak]
(»Teltbjerget«) eller Palat Gora, Bjergparti i
Jaila-Bjergene paa Sydkysten af Halvøen Krim,
ligger 24 km SSØ. f. Simferopol og 12 km fra
Kysten og har en rektangulær Form med et
Areal af 20 km2 og en Maksimumshøjde af
1521 m. Ved Foden af T. D. ligger Aluschta.
De nedre Egne er dækkede med Vinhaver, og
de øvre med Græsgange. I Oldtiden kaldte
Grækerne T. D. Trapezos. De nuværende
Navne, af hvilke det første er tatarisk og det sidste
russisk, betyder »Teltbjerget«, hvad der staar
i Sammenhæng med dets Form.
(H. P. S.). N. H. J.
Tschaussy [t∫ausi], By i det vestlige
Storrusland, Guv. Homel, ligger 45 km ØSØ. f.
Mohilev paa højre Bred af Bassia. 6000 Indb.,
hvoraf over Halvdelen er Jøder. Ved T. gik Karl
XII af Sverige 1708 over Bassia.
(H. P. S.). N. H. J.
Tschebischev [t∫æbi∫if], Pafnutij
Lvovitsch, russisk Matematiker, f. i Borovsk ved
Moskva 14. Maj 1821, d. 26. Novbr 1894 i
Petrograd. T. blev 1859 Professor ved Universitetet i
Petrograd og Medlem af Petrograd-Akademiet.
Hans talrige Afhandlinger i Petrograd- og i
Paris-Akademiets Skrifter og i Liouville’s
Journal, der især behandler Talteori, bl. a.
Primtallenes Fordeling i Talrækken, og
Integralregning, er paa Petrograd-Akademiets
Foranstaltning blevne samlede i to Bind under Titlen
Œuvres mathématiques. Særlig udgiven er
»Theorie der Kongruensen« (»Elementen der
Zahlentheorie«), 1849, oversat paa Tysk 1889.
Chr. C.
Tscheboksary [t∫ibå’ksari], Hovedstaden i
Tschuvash-Distriktet, ligger 130 km VNV. f.
Kasan paa højre Bred af Volga. 5000 Indb. T.
er kendt for sit Troizki-Kloster med et anset
Billede af den hellige Nikolaj. Byen driver
Garveri samt Handel med Voks og Honning.
(H. P. S.). N. H. J.
Tschech [t∫æk], Heinrich Ludwig
(1789—1844), Borgmester i Storkow, gjorde 26.
Juli 1844 et Mordattentat paa Fr. Vilhelm IV
— af privat Hævnsyge — og henrettedes 14.
Decbr samme Aar.
Tschechanov [t∫æ’kanåf], Zjechanov,
polsk Ciechanów, By i polsk Wojewodi
Warszawa, ligger 75 km NV. f. Warszawa.
(1921) 12000 Indb. T. har Ruiner af et gammelt
Slot, nogle katolske Kirker samt en Synagoge
og driver lidt Industri og Handel.
N. H. J.
Tschechov [’t∫ækåf], Anton Pavlovitsch,
russisk Forfatter (1860—1904), blev født i
Taganrog som Søn af en tidligere Livegen. T.
besøgte Gymnasiet i sin Fødeby og studerede
derefter Medicin i Moskva. Allerede i Studieaarene
begyndte han at skrive, og efter endt Eksamen
helligede han sig helt Litteraturen. Hans
tidligste Frembringelser var korte
Smaafortællinger og Skitser, der under Forfatternavnet
Antoschka Tschechonte fremkom i
Vittighedsblade. 1886 udgav han en Del af dem samlet
under Titlen »Jumorističeskie razskazy«
(»Humoristiske Fortællinger«), og 1887 og 1890
udkom to andre Samlinger »V sumerkach« (»I
Mørkningen«) og »Chmurye ljudi« (»Triste
Folk«). Disse elegant formede, ofte vittige
Smaafortællinger, hvori T. staar køligt objektivt eller
let ironisk over for sine Personer, fulgtes
efterhaanden af en lang Række Fortællinger og
Skuespil, skrevet med samme Objektivitet, men
varmere i Tonen. Det er en uhyre Rigdom paa
Typer ud af alle Befolkningsklasser, T. har
skildret — tilsammen giver de et levende og
rigt nuanceret Billede af det russiske Samfund
i Slutningen af forrige Aarhundrede, da
Skuffelse og træt Pessimisme havde bredt sig, efter
at saa mange af den tidligere Reformperiodes
Bestræbelser var løbet ud i Sandet. Af T.’s
Fortællinger kan nævnes: »Step« (»Steppen«),
»Ogni« (»Blus«), »Skučnaja istorija« (»En
kedelig Historie«), »Duel«, »Palata Nr. 6« (»Stue 6«),
»Mužiki« (»Bønder«) o. fl. 1890 gjorde T. en
Rejse til Sachalin og skildrede sine Indtryk
fra de derværende russiske Straffekolonier i
»Ostrov Sachalin« (»Øen Sachalin«, 1895). I sine
senere Aar skrev T. hovedsagelig Skuespil:
»Ivanov« (1888), »Čajka« (»Maagen«, 1896),
»Djadja Vanja« (»Onkel Vanja«, 1900), »Tri
sestry« (»Tre Søstre«, 1902), »Višnevyj sad«
(»Kirsebærhaven«, 1904), der alle er rige paa
Stemning og interessante ved deres
Menneskeskildring, men uden nogen fast bygget
dramatisk Handling. Alligevel har de særlig i den
mesterlige Fremførelse paa »Chudsžestvennyi
teatr« i Moskva gjort stor Virkning. — T.’s
Samlede Værker udkom første Gang 1901—02
i 10 Bind.
H. C-e.
Tscheidze [’t∫ejdzi], Tjeidze, Nicolaj
S., russisk Politiker, d. 1926 (Fødselsaaret
ubekendt), var ved Udbrudet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
