- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
868

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscheidze, Nicolaj S.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

længere mod Øst den vældige Bjergkam Lave
Tatra, hvor den brede, flade Granitkuppel
Dumbjer (2045 m) og andre Toppe naar højt
op over Skovgrænsen. Syd for dette Strøg
ligger de slovakiske (tidligere ungarske)
Malmbjerge, plumpe, vanskeligt tilgængelige
Bjergknuder, i hvis tætte Skove der endnu lever Ulve
og Bjørne, og som ikke er foldede siden
Kultiden, men hvis krystallinske og palæozoiske
Bjergarter delvis er dækkede af fladt liggende
Triaskalksten, der har givet Anledning til
Dannelsen af pragtfulde Drypstenshuler som den
berømte Ishule ved Dobsina. Malmbjergene, der
ikke naar 1500 m’s Højde, har deres Navn af
de rige Jern- og Kobberlejer, hvorfra der
aarlig udvindes c. 1 1/2 Mill. t Malm. Mod Vest og
Øst begrænses Malmbjergene af unge
vulkanske Bjerglande, nemlig henholdsvis
Schemnitz-Kremnitzer-Bjergene og Presov-Bjergene,
begge godt 1000 m høje. — Skovkarpaterne
danner en Fortsættelse af Vestkarpaternes
Sandstenszone, medens de indre Zoner fuldstændig
mangler med Undtagelse af den vulkanske, der
repræsenteres af Vihorlat-Bjergene, der gaar
parallelt med den østlige Del af
Skovkarpaterne. Den vestlige Del kaldes undertiden
Øst-Beskiderne; de naar sjældent over 900 m,
medens Højden længere Øst paa stiger til 2058 m
i Hoverla og 2026 m i Pop Ivan. — Den
sydligste Del af Slovakiet er en Del af den
ungarske Slette og danner et af tertiære Salt- og
Ferskvandsaflejringer samt derover liggende
Løsslag opbygget, fladt bølget Bakkeland med
en Højde af 150—250 m o. H. I Modsætning
til de rigt skovbevoksede Karpater er
Lavlandet en vel opdyrket Steppe. Langs Váh, Nitra,
Gran o. a. Floder, hvis Dalbækkener er dannet
ved Brud i Miocæntiden, sender Slettelandet
bugtagtige Udløbere ind i Bjerglandet.

Klima.
Landets ringe Udstrækning fra N. til S.
betinger ingen klimatiske Forskelligheder,
medens dets store Længde i øst—vestlig
Retning (over 900 km) foraarsager en Tiltagen af
Klimaets kontinentale Karakter fra Vest til Øst.
Ogsaa de stærkt skiftende Terrainforhold
betinger store klimatiske Forskelligheder. I
Böhmen er de lavere, nordlige Egne de varmeste og
tillige de regnfattigste. Middeltemperaturen for
Januar ligger ved ÷ 2 — ÷ 1°, for Juli ved
19°; Nedbøren er under 60 cm aarlig. Paa det
sydbøhmiske Plateau har Januar en
Middeltemperatur af ÷ 3,5°— ÷ 2°, Juli af godt 17°.
Paa Randbjergene synker Januartemperaturen
under ÷ 5°, Julitemperaturen til 10° —14°,
medens Nedbøren stiger til 100 cm. Lavlandet i
Mellem- og Syd-Mähren, som er afspærret fra
oceanisk Indflydelse af Böhmens Højland, men
er aaben mod det varme Wienerbækken, hører
til de varmeste og tørreste Dele af T. Januar
og Juli har i Gennemsnit c. ÷ 2° og 20°,
Nedbøren er sine Steder under 50 cm. Lavlandet
S. f. Karpaterne har et stærkt kontinentalt
præget Steppeklima; tørre Somre med 20° som
Julimiddel, tørre Vintre med ÷ 3°— ÷ 2° som
Januarmiddel, overvejende Foraarsnedbør, den
samlede Nedbørsmængde omkr. 60 cm,
stigende til 70 cm ved Bjergenes Fod. Karpaterne
har i Overensstemmelse med deres store Højde
et koldere Klima end de bøhmiske
Rand-bjerge, medens Nedbørsmængden er omtrent
den samme.


Befolkningsforhold.

I T. bor (1921) 13611349 Mennesker, 97 pr.
km2. Befolkningstætheden er meget ulige, idet
Böhmen rummer 128 pr. km2, Mähren 119,
Slovakiet 61, Schlesien 152 og Podkarpatská Rus
kun 48 pr. km2. I det Schlesiske
Industriomraade har Dept Teschen (Těšin) 244 Indb. pr.
km2, medens den laveste Befolkningstæthed
træffes i Dept Liptau (Liptov): 42 pr. km2. Det
sidste Tiaar har i Böhmen opvist en Aftagen
af Befolkningen med 1,7 %, medens
Befolkningen er tiltaget med 1,1 % i Mähren, med 2,2 %
i Schlesien, med 2,3 % i Slovakiet og med 1,2 %
i Podkarpatská Rus. Fødselshyppigheden saavel
som Fødselsoverskudet stiger fra Vest mod Øst.
Den første var i Sudeterlandene for 1901—10
32,5 ‰, i Slovakiet 36,9 ‰ og i Podkarpatská
Rus 44,1 ‰, medens Fødselsoverskudet
udgjorde henholdsvis 10,2 ‰, 12 ‰ og 16,7 ‰. Da
Udvandringen er betydeligt større end
Indvandringen, er Befolkningstilvæksten mindre end
Fødselsoverskudet. — T. er en mangesproget
Stat. Efter Tællingen 1921 fordelte Befolkningen
(bortset fra de udenlandske Statsborgere) sig
nationalt paa følgende Maade: Tschekkere
6747145 (50,5 %), Slovakker 2013812 (15 %),
Tyskere 3123448 (23,3 %), Magyarer 747096
(5,6 %), Ukrainere 461466 (3,4 %), Jøder 180535
(1,3 %), Polakker 75852 (0,6 %), andre
Nationaliteter 23052 (0,2 %). Fordelingen af disse
mange Folkeslag er ret broget. Tyskerne danner
Flertal i en Zone af vekslende Bredde (størst
mod NV.) langs næsten hele Randen af
Böhmen, kun ikke mod SØ. mellem Iglava og
March; tillige findes større tyske Sprogøer
omkring Iglau og omkring Landskron-Zwittau og
mindre f. Eks. ved Brünn, Olmütz og
Pressburg. Større tyske Mindretal træffes i Prag,
Pilsen, Brünn, Olmütz og i Ostrau-Egnen.
Magyarerne udgør Flertallet i de sydlige Dele af
Slovakiet og Podkarpatská Rus, og Ukrainerne
danner Hovedmassen af det sidstnævnte
Omraades Befolkning, foruden at de træffes i
Bjergdalene i de slovakiske Øst-Beskider.
Polakkerne beboer sammen med Tyskere og
Tschekkere Teschen-Omraadet. Jøderne taler i
den vestlige Del af T. samme Sprog som de
Folk, de bor iblandt, medens østpaa mange
taler »Jiddisch«. De »andre Nationer« omfatter
væsentlig Rumænere og Zigeunere. Af de 238943
Udlændinge (1,7 % af Befolkningen) er største
Delen Tyskere eller Østerrigere, altsaa
tysktalende. Hovedfolket, Tschekkerne og
Slovakkerne, hvis Sprog staar hinanden meget nær,
nærmest som to Dialekter af samme Sprog,
tilhører den vestlige Gren af den slaviske
Sprogstamme. — 10384860 Mennesker eller 76,1 % af
Befolkningen tilhører (1921) den
romersk-katolske Kirke, 532608 (4 %) den græsk-katolske
Kirke, 525332 (4 %) den i 1920 oprettede
tschekkoslovakiske Nationalkirke, 353925 (2,6 %) den
mosaiske Konfession, 992083 (7,3 %) forskellige
protestantiske Konfessioner, 72696 (0,5 %) den
græsk-ortodokse Kirke, og 25342 tilhører andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0876.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free