Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscheidze, Nicolaj S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grænser skal Kursen holdes af den
halvofficielle Aktiebank, som har Seddelmonopol fra
1926. De forud af Finansministeriet udstedte
Sedler paa 1, 5, 10, 20, 50, 100, 500, 1000 og
5000 K Č er stadigt lovligt Betalingsmiddel.
Dette gælder derimod ikke nogle i Henhold til
Lov af 23. Marts 1923 udmøntede Gulddukater
af Vægt 3,949 g, Finhed 986 1/9. Skillemønt
udmøntes af Sølv, Nikkel og Kobber i Stykker
paa 2, 5, 10, 20, 50 og 100 h.
Maal og Vægt. Metrisk Maal og Vægt
anvendes.
H. J. N.
Sprog.
Sproget i Böhmen (Tschekkisk) er kun
ubetydelig forskelligt fra det slaviske Sprog i
Mähren og det nordvestlige Ungarn (Slovakkisk).
Tschekkisk-Slovakkisk danner sammen med
Sorbisk og Polsk (samt Kašubisk og Polabisk)
den vestslaviske Gruppe, hvis tydeligste
Skelnemærke over for de øvrige slaviske Sprog er
Udviklingen af et oprindeligt tj eller kt til c:
polsk og tschekkisk noc »Nat«, men russisk
noč o. s. v. (se Slaviske Sprog). En anden
vestslavisk Ejendommelighed er Bevarelsen af
d og t foran l: tschekkisk modliti se »bede«,
men russisk moliti, oldbulgarisk moliti,
serbisk moliti; men ogsaa nogle slovenske
Dialekter har -dl- (det slovenske Skriftsprog har
moliti). Med Hensyn til et andet af de
Hovedpunkter, hvori de slaviske Sprog fra gammel
Tid af afviger fra hinanden, Behandlingen af
Selvlyd + r eller l + Konsonant, stiller
Tschekkisk-Slovakkisk sig i Modsætning til
Sorbisk og Polsk og slutter sig til Sydslavisk:
tschekkisk hrad »Borg« smlg. serbisk og
bulgarisk grad, men polsk gród, sorbisk hród.
En meget interessant Udvikling i
Tschekkisk-Slovakkisk er Forvandlingen af det oprindelige
g til et stemt h (ved hvis Udtale den bageste
Del af Stemmeridsen, Bruskridsen, er aabnet
til at frembringe den for h ejendommelige
Gnidning, medens den forreste Del, Baandridsen,
er indstillet til Frembringelse af Stemme). Den
samme Overgang har fundet Sted i
Øvresorbisk, i nogle slovenske Dialekter, i Lillerussisk
og nogle russiske Dialekter. Overgangen fra g
til h forudsætter som Mellemled Lyden γ
(aabent g som i dansk Sag). Selve Endepunktet
i Udviklingen, det stemte h, er ikke
ældgammelt; i Tschekkisk optræder h først fra Midten
af 13. Aarh. i Skriften; indtil da skrev man g;
med g maa man imidlertid ganske sikkert have
ment γ (aabent g), og den aabne Udtale af g
maa nødvendigvis dateres meget langt tilbage,
ja er maaske endogsaa den oprindelige
fællesslaviske Udtale (der da i en Del Dialekter har
forandret sig til lukket g, i andre til stemt h).
Accenten er i de vestslaviske Sprog (med
Undtagelse af Nordkašubisk og Polabisk) efter en
mekanisk Regel bundet til bestemte Stavelser.
I Tschekkisk-Slovakkisk (og Sorbisk) ligger den
altid paa Ordets første Stavelse (i Forbindelser
af Præposition med Styrelse ligger Accenten
paa Præpositionen).
Den senere Lydudvikling er i alt væsentligt den
samme i Tschekkisk og Slovakkisk; dog har
Slovakkisk i nogle Tilfælde været mere
konservativt end Tschekkisk. Et langt o har
udviklet sig til en Diftong uo, som endnu er bevaret
i Slovakkisk (skrevet ô), men i Tschekkisk er
gaaet over til langt u (endnu skrevet ů). Af
en lang e-Lyd har udviklet sig en Diftong ie,
der er bevaret i Slovakkisk, men blevet til langt
i (skrevet f) i Tschekkisk. Omvendt har et
oprindeligt langt ú holdt sig i Slovakkisk, medens
det i Tschekkisk er blevet til ou. I Tschekkisk
er a og u i talrige Tilfælde ved Omlyd blevne
e og i; denne Omlyd findes derimod ikke i
Slovakkisk. I begge Dialekter forekommer et
stavelsedannende r og l (prst »Finger«, vlk
»Ulv«); i Tschekkisk kan disse Lyd kun være
korte, i Slovakkisk forekommer de dels lange,
dels korte. Udviklingen af de oprindelige
mouillerede Konsonanter er lidt forskellig i de to
Dialekter (i Forbindelse hermed staar det, at
den slovakkiske Ortografi ikke bruger Tegnet
ě, som i Tschekkisk betegner je). Et mouilleret
r har i Tschekkisk udviklet sig til en meget
ejendommelig Lyd ř (samtidig ž-agtig og
r-agtig Artikulation); Slovakkisk har simpelt hen
faaet r; dz er bevaret i Slovakkisk, men blevet
til z i Tschekkisk (slovakkisk cudzi, »fremmed«,
tschekkisk cizi, slovakkisk núdza
»Nød[vendighed]«, tschekkisk nouze).
Den moderne tschekkiske og slovakkiske
Ortografi har udviklet sig paa det Grundlag, som
skabtes af Jan Hus (Johannes Hus). Et Par af
dens mest fremtrædende Ejendommeligheder
er 1) Brugen af en Hage til Betegnelse af
sch-agtige eller j-holdige Konsonanter (š =
tysk sch. č = tysk tsch i Modsætning til c =
ts, ž = fransk j i Modsætning til z = fransk z;
ň = mouilleret n; ved de opløbende
Konsonanttegn erstattes Hagen til Dels af en Apostrof:
ď, ť = mouilleret d, t) og 2) Brugen af en
Akut til at betegne Vokallængde (á = langt a
o. s. v.).
Det tschekkiske Folks historiske Skæbne har
grebet stærkt ind i Sprogets Udvikling. Jan
Hus blev den egentlige Grundlægger af et
mønstergyldigt tschekkisk Skriftsprog; og omvendt
medførte Reformationens Nederlag i Böhmen
(efter Slaget paa det hvide Bjerg 1620), at det
tschekkiske Sprog blev trængt stærkt tilbage og
syntes at skulle uddø fuldstændig som
Litteratursprog. Ved den nationale Vækkelse i
Begyndelsen af 19. Aarh. blev det dog igen bragt
til Ære, men samtidig hermed gennemgik det
en ikke uvæsentlig Forandring, idet man
(særlig Jungmann) berigede Ordforraadet med
en Mængde nydannede eller fra andre slaviske
Sprog optagne Ord. Sprogets fortrykte Stilling
fremkaldte ganske naturlig puristiske
Tendenser, der i første Linie var rettede mod de
yngste tyske Laaneord; men heller ikke andre
fremmede Ord gik Ram forbi, end ikke den
almeneuropæiske græsk-latinske Terminologi for
Fagvidenskaberne forblev uantastet (tschekkisk
mluno »Elektricitet« o. s. v.); naturligvis har
paa dette Punkt senere nogen Reaktion gjort
sig gældende. Nydannelserne i Tschekkisk var
medvirkende Aarsag til, at Slovakkerne, som
hidtil havde haft Skriftsprog tilfælles med
Tschekkerne, begyndte at skille sig ud. Vel var
et Par af den bøhmiske Vækkelses berømteste
Mænd (Kollár og Safařik) af Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
