- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
877

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tscheidze, Nicolaj S. - Tschembar - Tschemulpo - Tscheng - Tschenstokov - Tschepang - Tscherdyn - Tscheremisser - Tscherepovets - Tscherikov - Tscherkaski, Vladimir Alexandrovitsch - Tscherkasy - Tscherkesser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oprindelige Guvernement Orenburg. T., der ligger
Ø. f. Uralkæden, har et Areal paa 121784 km2
med 1172000 Indb. og er et af de mere
betydelige Kulomraader i Ural. 1920 produceredes c.
500000 t. Hovedstaden T. ligger 555 km ØNØ.
f. Orenburg paa begge Bredder af Mijas og
ved den transsibiriske Jernbanes Forening med
Uralbanen. (1920) 56766 Indb. T. har flere
Kirker, et Nonnekloster, Pigegymnasium og
Seminarium og driver Industri samt Handel med
Korn. Byen er Midtpunkt for et betydeligt
Gulddistrikt. T. er grundlagt 1658.
N. H. J.

Tschembar [t∫æmbar], By i det mellemste
Storrusland. Guv. Penza, ligger 110 km VSV. f.
Penza paa højre Bred af den lille Flod T.
(1920) 5586 Indb. T. har lidt Industri og driver
Handel med Kvæg, Korn, Hør, Hamp og
Honning.
(H. P. S.). N. H. J.

Tschemulpo [t∫e-], se Chemulpo.

Tscheng [t∫eŋ] (Cheng), et gammelt
kinesisk Blæseinstrument; det bestaar af et udhulet
Græskar, der tjener til
Luftbeholder, og paa hvilket er
anbragt i Kreds 12—24
Tungepiber af Bambusrør, hvis
Lydhuller aabnes og lukkes med
Fingrene. Det blæses gennem et
S-formet Rør, der er fæstet til den
nederste Del af Instrumentet.
S. L.

Tscheng
Tscheng


Tschenstokov [t∫æn-], se
Czenstochowa.

Tschepang, se Chepang.

Tscherdyn [t∫jæ’rdin], By i det
østlige Storrusland, Guvernement
Perm, ligger 272 km N. f. Perm
paa højre Bred af Kolva, 161 m
o. H. (1920) 4603 Indb. T. driver
betydelig Flodskibsfart samt
Handel med Korn, Fisk, Tømmer og
Pelsværk. T., der i
Middelalderen var et Stridens Æble mellem Russer og
mongolske Folkeslag som Nogajer og Permier,
blev 1535 Hovedstad i Provinsen Perm.
(H. P. S.). N. H. J.

Tscheremisser [’t∫e-], et finsk-ugrisk Folk
(jfr. finsk-ugrisk Sprog), der væsentlig
bor N. f. Volga (»Eng.-T.«), fra Egnen ved
Kosmodemjansk til hen imod Kasan, derfra mod NØ.
indtil Floden Vjatka omtrent mellem Malmysch
og Urschum; mod V. naar de ikke helt hen til
Floden Vetluga. En mindre Del af dem
(»Bjerg-T.«) bor paa en lille Strækning S. f.
Volga; endelig findes en østlig Afdeling spredt
i det nordlige af Guvernementet Ufa og lidt ind
i Perm. Tidligere har de strakt sig længere
mod S. og V.; i de gl. russiske Krøniker
omtales de saaledes endnu som boende ved Oka.
Oprindelsen til Navnet T. er usikker; selv
kalder de sig Mari, ɔ: Mennesker, Mænd (jfr.
Merier). Deres Tal anslaas til noget over 250000;
de lever væsentlig af Agerdyrkning. Mange af
dem er endnu Hedninger, og selv de, der af
Navn er Kristne, vedbliver at holde fast ved
mange hedenske Skikke og Ofringer. En
egentlig Litteratur findes ikke, men en Del
Folkeeventyr, -digte o. l. er fremdragne i nyere Tid.
Arbejder om Sproget haves af Castrén
(Elementa grammatices tscheremissæ [Kuopio
1845]), J. Budenz (bl. a. »Vocabularium
čeremissicum« [Pest 1866]), Szilasi, A. Genetz, G. J.
Ramstedt, Y. Wichmann, o. a. Jfr. ogsaa I. N.
Smirnov, Les populations finnoises des bassins
de la Volga et de la Kama trad. du russe par
P. Boyer
, I (Paris 1898).
Vilh. T.

Tscherepovets [t∫je’rjæpåvits], Guvernement
i det vestlige Storrusland, oprettet efter
Revolutionen, udgørende i det væsentlige den
nordøstlige Del af det tidligere Guvernement
Novgorod. Mod Ø. grænser det til Guvernementerne
Rybinsk og Vologda, mod N. til Olonez, mod
V. til Petrograd (Leningrad) og mod S. til
Novgorod. Arealet er 63186 km2 med (1920)
632360 Indb. eller 10 pr km2. Hovedstaden T.
ligger 440 km ØSØ. f. Petrograd (Leningrad)
paa højre Bred af Shekschma og har (1920)
13786 Indb. T. har Maskinindustri og betydelig
Flodskibsfart paa Petrograd og Volga-Systemet.
N. H. J.

Tscherikov [t∫.rji’kåf], By i det vestlige
Storrusland, Guvernement Homel, ligger 81 km
ØSØ. f. Mohilev paa højre Bred af Dnjeprs
Biflod Soj. 5500 Indb., hvoriblandt mange Jøder.
T. driver Handel med Korn og Hamp samt
Flodskibsfart. T. fik Byrettigheder 1604 af den
polske Konge. Karl XII af Sverige forsøgte
1708 at gaa over Soj ved T., men blev slaaet
tilbage af Russerne. 1772 blev Byen russisk.
(H. P. S.). N. H. J.

Tscherkaski [t∫jæ’rkaskij], Vladimir
Alexandrovitsch, Fyrste, russisk Embedsmand
af en oprindelig tscherkessisk Æt (1821—78),
traadte tidlig ind i Statstjenesten og hørte til
det udpræget nationale Parti; medvirkede
væsentlig til Livegenskabets Afskaffelse 1861 og
gennemførte 1864 Bøndernes Frigørelse i Polen
samt vigtige Ændringer i Kirkeforholdene for
at bryde Godsejernes og Præsteskabets Magt.
Han blev derefter Borgmester i Moskva (indtil
1867) og udtalte sig paa den slaviske Kongres
her 1867 imod den tschekkiske Fører Rieger’s
Forslag om en Udsoning imellem Rusland og
Polen, idet han holdt fast ved Nødvendigheden
af at gøre Polakkerne til Russere og græske
Katolikker. 1877 fulgte han med den russiske
Hær til Bulgarien, og blev i Juli sat i Spidsen
for Landets Forvaltning, men døde straks efter
Fredsslutningen i San Stefano.
E. E.

Tscherkasy [t∫ær’kasi], Czerkasy, By i
ukrainsk Guvernement Krementschug, ligger
105 km NV. f. Krementschug paa højre Bred
af Dnjepr og ved en Banelinie til Bobrinskaja.
(1923) 31000 Indb. T. har Mel-, Sukker- og
Tobaksindustri og driver vigtig Flodskibsfart.
Byen hørte oprindelig til Polen og var indtil
Kosakoprøret 1650 Sæde for Provinsen Ukraines
Administration. 1795 blev T. russisk.
(H. P. S.). N. H. J.

Tscherkesser [t∫ær-], Folk i den
nordvestlige Del af Kaukasus og de tilstødende
Lavlandsegne, hvor de bebor et Omraade, der mod
V. begrænses af Sortehavskysten fra
Kertsch-Strædet til Mundingen af Floden Ingur i
Mingrelien og mod N. omfatter Kuban-Dalen, mod
Ø. Malka-Dalen samt til Dels det Parti af
Terek-Dalen, der forløber fra S. til N. Endelig
begrænses det mod S. af Kaukasus’ Hovedkæde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0885.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free