Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tschernigov - Tscherning - Tscherning, Andreas - Tscherning, Anton Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2) Guvernementets Hovedstad T., der af
Polakkerne kaldes Czernichow, ligger 634
km SV. f. Moskva 177 m o. H. paa højre Bred
af Desna. (1920) 30101 Indb., hvoraf 1/3 Jøder.
T. bestaar af 5 Kvarterer og er Sæde for en
Guvernør og for Ærkebiskoppen over T. og
Njeshin. Byen har Rester af et gammelt Slot,
en Domkirke (Spaskij Katedralen) fra 11. Aarh.,
flere Kirker og Klostre, et ærkebiskoppeligt
Palads samt et Lærerseminarium, et klassisk
Gymnasium og Kvindegymnasium. I Tarnowskij
Museet findes en betydelig Samling af
ukrainske Genstande fra Kosakherredømmet. T.
driver lidt Industri samt Handel og Flodskibsfart.
Byen, der omtales første Gang 907, var længe
Hovedstad i Fyrstendømmet T. 1239 blev den
indtagen og brændt af Mongolerne under Batu
Chan. I 14. Aarh. hørte T. og Omegn under
Litauen. Senere kom den til Polen, og 1648
blev den russisk.
(H. P. S.). N. H. J.
Tscherning [’(t)sjærneŋ], en fra Tyskland
stammende Slægt, der føres tilbage til
Mertin T., som i Begyndelsen af det 16.
Aarhundrede var Mølleejer i Neuhaus a. Tschirne. En
af hans Efterkommere, Poul T. (1627—66),
kom 1655 til Danmark og blev to Aar senere
Generalauditør, i hvilken Stilling han fungerede
under Svenskekrigene. Han synes at have
spillet en Rolle under Statsforandringen og
udnævntes til Medlem af det nyoprettede
Krigskollegium. Broderen, David T., der havde været
Kobberstikker i Schweiz, og som 1664 kom til
Danmark, har efterladt Afkom. Hans Sønnesøns
Søn, Kræmmer og Borgerkaptajn i Kbhvn
Andreas T. (1708—81), var Fader til Te- og
Porcelænshandler smst. Andreas Gottlieb
T. (1732—80), hvis Efterslægt blomstrer baade i
Danmark og Norge, og til Oberst Eilert
Peter T. (1767—1832), der i Egenskab af
Inspektør paa Frederiksværk viste betydelig
Dygtighed, og som under Krigen med Sverige
1808—09 spillede en stor Rolle, idet han forsynede
den danske Regering med Efterretninger. Hans
Søn, Oberst Anton Frederik T. (s. d.),
blev Fader til Blomstermalerinden Anthonie
Eleonore (Anthonore) Christensen
(s. d.) og til Professor Eilert Adam T. (s.
d.). En yngre Linie nedstammer fra Apoteker i
Tønder Johann Heinrich T., der sikkert
var den ovennævnte Kræmmers yngre Broder.
Hans Sønnesøns Søn, Veterinærfysikus,
Etatsraad, Professor Hans Christian T. (s. d.),
bekæmpede forskellige Smitsoter med
anerkendt Nidkærhed. Hans Brodersøn er
Professor Marius Hans Erik T. (s. d.).
P. B. G.
Tscherning [’t∫jærneŋ], Andreas, tysk
Digter, f. i Bunzlau 18. Novbr 1611, d. i
Rostock 27. Septbr 1659. Han studerede Litteratur
i Rostock, var en Tid Lærer i Breslau og
udnævntes 1644 til Professor i Poesi i Rostock.
Som Digter tilhørte han Opitz’ Skole. T. har
udgivet »Deutsche und lateinische Gedichte« (2
Bind, 1634), »Deutsche Gedichte Frühling«,
»Judith« og »Vortrab des Sommers deutscher
Gedichte«. Blandt hans Digte maa særlig Fablerne
fremhæves. (Litt.: H. H. Borchardt, »A.
T. als deutscher Lyriker« [1911]).
C. B-s.
Tscherning [’(t)sjærneŋ], Anton
Frederik, dansk Officer og Politiker, f. 12. Decbr
1795 paa Frederiksværk som Søn af Værkets
Inspektør, Oberst E. P. T., d. 29. Juni 1874 i
Kbhvn. Under
sin Opvækst
blev han
fortrolig med
mange Haande
praktiske Forhold,
navnlig
Fabriksdrift og
Landbrug, og hans
nøje Kendskab
til
Landboforhold saavel
som hans
Kærlighed til
Bondebefolkningen
grundlagdes i
hine Aar. 1813
blev han
Sekondløjtnant i
Artilleriet,
gjorde Tjeneste under Krigsforhold, var 1816
og følgende Aar med det danske Hjælpekorps
i Frankrig, var som Premierløjtnant Faderens
Assistent paa Frederiksværk 1820—28 og
indtraadte derefter som tjenstgørende Officer i
Artillerikorpset, hvor han avancerede til
Kaptajn. Efter Rejser, delvis paa Embeds Vegne,
til Grækenland og Frankrig, blev T. 1830 første
Skoleofficer ved den militære Højskole og
virkede her indtil 1833. Ved en Række
Smaaskrifter, der skarpt kritiserede det danske
Hærvæsens Ordning og anbefalede en Reorganisation
efter nyere og sundere Grundsætninger, havde
han vakt Frederik VI’s Uvillie og fjernedes nu —
under Form af en Sendelse til forskellige
europæiske Stater, for at studere deres Hærvæsen
og hjemsende Beretninger derom — i 5 Aar fra
Landet. 1838 traadte han uden for Nummer og
virkede 2 Aar i Frankrig som Leder først af et
Kulværk i Auvergne, siden af Jernbanen fra
Montpellier til Cette. Ved sin Hjemkomst
traadte han paa ny i Nummer i Artillerikorpset, blev
Batterichef, men allerede 1841 fik han, efter
Ansøgning, sin Afsked med Pension. Derefter
levede han som Privatmand, beskæftiget med
forskellige kommercielle og industrielle
Foretagender, bl. a. for Handelshusene Suhr, Hage
og Puggaard.
T.’s politiske Interesse var meget tidlig blevet
vakt. Han hilste Indførelsen af den norske
Konstitution 1814 med Begejstring og fik samtidig
i Danmark et levende Indtryk af, i hvilken
Grad Frederik VI’s Regeringssystem truede
med at forsumpe alle offentlige Forhold. I
Paris indførte P. A. Heiberg ham i frisindede
politiske Kredse, og paa sine senere Rejser, især
under de 5 Aars »milde Landsforvisning«, kom
han i levende Berøring med Tidens politiske og
sociale Strømninger og stiftede Bekendtskab
med fremtrædende offentlige Personligheder i
de fleste Lande. Hans demokratiske
Grundopfattelse rodfæstedes i hine Aar og gav sig
Udslag i en Række Smaaskrifter og Bladartikler,
først i »Kjøbenhavnsposten«, siden væsentlig i
 |
| A. F. Tscherning. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
