- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
884

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tschernyschevskij, Nikolaj Gavrilovitsch - Tscherokeser - Tscheschskaja Guba - Tschesme - Tschetschener - Tschetverik - Tschetvert - Tschetvertak - Tschi - Tschibtscha - Tschibuk - Tschichatschev, Peter Alexandrovitsch - Tschiftlik - Tschigirin - Tschigorin, Michael - Tschikasa - Tschintschotscho - Tschinuk - Tschippevaer - Tschirikov, Evgenij Nikolajevitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(»Skitser af den GogoI’ske Periode i den
russiske Litteratur«) og Aaret efter en større
Afhandling om Lessing. Formodentlig p. Gr. a.
Artiklerne i »Sovremennik«, som Censuren dog
stadig havde ladet passere, blev T. i Juli 1862
fængslet og sad fangen i Peter Paul’s
Fæstningen til Maj 1864, da han blev dømt til
Forvisning til Østsibirien og Tvangsarbejde i Minerne.
Uden at lade sig kue havde T. i Fængslet
arbejdet videre og fuldendte i 1863 sin berømte
Bog »Čto dělat?« (»Hvad er der at gøre?«), en
Blanding af en Roman og en Socialøkonomi i
socialistisk Aand, der blev et Evangelium for
den Tids russiske Ungdom. 1883 blev T. delvis
benaadet og fik anvist Guvernementet Astrachan
til Opholdssted. Kun 6 Aar efter døde han. —
Den første Udgave af T.’s samlede Værker
begyndte at udkomme i Vevey 1868, en anden
russisk Udgave udkom senere i London. Først
1905 blev Forbudet mod hans Skrifter hævet i
Rusland, og 1905—06 udkom hans samlede
Værker dér i 10 Bind.
(Gerstenberg). H. C-e.

Tscherokeser, d. s. s. Cherokeser
(s. d.).

Tscheschskaja Guba [’t∫æ∫kaja-], Bugt fra
det nordlige Ishav paa Nordkysten af Rusland,
ligger mellem Halvøen Kanin mod V. og
Timan-Tundraen mod Ø. ell. mellem Forbjergene Tolstyj
Noss og Svjatoi Noss. Bredden er indtil 103 km2.
Længden 104 km; dens Areal er 11143 km2.
T. G. er saaledes en bred og rummelig, men
meget lidet dyb Bugt med lave Bredder, der
kun hist og her hæver sig til brede, 20—30 m
høje Klinter. T. G. er ganske blottet for Øer
eller for gode Ankerpladser for større Skibe,
men besøges dog hyppig af Fiskere og
Sæljægere.
(H. P. S.). N. H. J.

Tschesme [t∫æs-], se Tshesme.

Tschetschener, en Gruppe Stammer,
hørende til den nordkaukasiske Sprogæts østlige
Gren, som bebor Kaukasus’ skovklædte
Nordskraaning mellem Daghestan i Ø. og Tereks
øvre Løb i V. Betegnelsen T. hidrører
formodentlig fra Tscherkessernes Benævnelse for
dem: Schescher. Navnlig tidligere brugtes
ogsaa det georgiske Navn Khister og det
lesghiske Misdcheger. T. er høje, slanke
Folk med kort Hovedskal og brunet, delvis
ogsaa blond Hudfarve. Oprindelig boede de spredt
eller i smaa Landsbyer med Huse opført af
Sten og Træ og holdt sig til Bjergdalene, men
har derfra bredt sig til de lavere Egne ved
Kaukasus’ nordlige Fod. De driver kun ringe
Agerbrug, men en betydelig Kvægavl (Bøfler,
Okser, Heste og Faar). T. antog allerede i 8.
og 9. Aarh. Muhammedanismen. 1818 blev de
undertvungne af Russerne, men under
Opstandene 1839—59 og 1877—78 hørte de til
Russernes farligste og uforsonligste Fjender. Efter
Nederlaget udvandrede en stor Del af dem til
Tyrkiet.
K. B.-S.

Tschetverik [t∫itjvje’rik], russisk Maal for
tørre Varer, à 2 Poltschetveriki à 2
Tschetvjerka = 26,23845 l.
(N. J. B.). H. J. N.

Tschetvert [’t∫jetjvjirtj], russisk Maal for
tørre Varer, = 2 Osmini à 2 Polosmini = 1/10
Last = 209,91 l.
(N. J. B.). H. J. N.

Tschetvertak [t∫itjvjæ’tak], russisk Sølvmønt,
= 1/4 Rubel.

Tschi, Længdemaal i Kina (engelsk Covid)
à 10 Tsun i Provinserne og efter den Brug,
der gøres af det, af noget forskellig Størrelse,
lovmæssig = 31,8072 cm, Hai-Kvan-T. = 35,81
cm; Flademaal = 1124 cm2, i Japan = 922
cm2; Hulmaal = 103,1 l; Vægt = 72,575 kg.
(N. J. B.). H. J. N.

Tschibtscha [’t∫ibt∫a], d. s. s. Chibcha, se
Muisca.

Tschibuk [t∫i-] d. s. s. Chibuk.

Tschichatschev [t∫ikat∫if] (Tjihatjev),
Peter Alexandrovitsch, russisk
geografisk Rejsende og Forfatter (1812—1890). Han
berejste 1845 Altai og 1847—58 Lilleasien ikke
mindre end 6 Gange. Senere besøgte han
1877—78 Spanien, Algier og Tunis. Hans
Undersøgelser drejede sig særlig om Landenes
geologiske, klimatiske og floristiske Forhold. Blandt
hans Skrifter kan fremhæves Voyage scientifique
dans l’Altaï oriental
(Paris 1845) og hans
Hovedværk Asie Mineure (8 Bd, Paris 1852—68),
der i formindsket Skikkelse »Klein-Asien« er
udkommet i »Das Wissen der Gegenwart«
(1877).
C. A.

Tschiftlik [t∫ift-] (tyrkisk) ɔ: Landejendom,
Bondegaard, i den ældre Tid den gængse
Betegnelse for de Statsejendomme, med hvis
Forlening Officererne lønnedes. En Besidder af T.
kaldes Tschiftlikdschi.
T.-i-Humalûn ɔ: kejserlig T., var Benævnelsen for de til
Sultanens Chatolkasse hørende Domæner, som
navnlig i Lilleasien fandtes i stor Udstrækning.
J. Ø.

Tschigirin [t∫i’gjirjin, -’rjin?], By i ukrainsk
Guvernement Krementschug, ligger 50 km V. f.
Krementschug paa begge Bredder af Tiasmin,
en Biflod til Dnjepr. 10000 Indb. T. ligger i en
frugtbar Steppeegn og tilvirker Sæbe, Læder og
Lærred. Byen er grundlagt i Begyndelsen af
16. Aarh. og blev 1546 Hovedstad i Ukraine.
1659 blev T. russisk, og 1677—78 belejredes den
af Tyrkerne, der indtog og ødelagde Byen.
(H. P. S.). N. H. J.

Tschigorin [tS∫i-], Michael, russisk
Skakspiller, født 1850 i Petrograd, død Januar 1908,
udmærkede sig ved Turneringerne 1881 i
Berlin, 1883 i London og Korrespondance-Matchen
1886—87 mellem Petrograd og London, men
vandt særlig Berømmelse under en Kampagne
i Amerika 1889. Ved den store Match i New
York i nysnævnte Aar stod han og Weiss som
jævnbyrdige og delte de to største Præmier
(1750 Dollars).

Tschikasa [’t∫ikäså.], d. s. s. Chickasaw,
se Cherokeser.

Tschintschotscho (Chinchosko), lille
By i den portugisiske Koloni Loango, lidt N. f.
Kongo-Flodens Munding, var 1873—76
Hovedstation for den tyske Loango-Ekspedition.
C. A.

Tschinuk, d. s. s. Chinook eller
Chenook (s. d.).

Tschippevaer [’t∫i-], Odschibwaer, d.
s. s. Chippeways (s. d.).

Tschirikov [t∫irikåf], Evgenij
Nikolajevitsch
, russisk Forfatter, f. 1864, har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0892.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free