Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tshita - Tshitral - Tshittagong - Tsho - Tshoh - Tshoshi - Tshoushan - Tshu - Tshugutshak - Tshukiang - Tshukoten - Tshuku - Tshungho - Tshungkiang - Tsien - Tsimshian - Tsin - Tsinan - Tsingtau - Tsinghai - Tsinhai - Tsinlingshan - Tsintsarer - Tsitsikar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
højre Bred af Ingoda, der her optager
Bifloden T. (1923) 63000 Indb. T. ligger paa den
lave, sandede Flodbred og er en ganske
uregelmæssig By uden brolagte Gader. Den er af
Vigtighed som Flodskibshavn. T. grundlagdes
i 18. Aarh., men var indtil 1851 kun en
Kosaklandsby.
(H. P. S.). M. V.
Tshitral [t∫i-], Chitral, indobritisk
Vasalstat under Nordvestgrænseprovinsen, ligger
ved Afghanistans Grænse paa Sydskraaningen
af Hindukush, et vildt Bjergland,
gennemstrømmet af T.-Floden. Ved Nordgrænsen hæver
Tirach Mir sig til 7750 m, og længere Øst fører
Baroghil Passet (3708 m) over til
Ab-i-Panja-Dalen i Pamir. Klimaet er køligt paa Grund af
den store Højde over Havfladen. Paa Bjergene
findes løvfældende Skov og Naaleskov.
Befolkningen (c. 150000) hører til den eransk-ariske
Sprogstamme og er hedensk. Der dyrkes
Hvede, Byg, Hirse, Majs, Vin og Grønsager.
Agerbruget er Kvindearbejde, medens Kvægavl
(Hornkvæg, Faar, Geder) er Mandsarbejde.
Hovedstaden T. ligger ved T.-Floden i en Højde
af 1518 m o. H. (Se Kafiristan og
Kunar).
M. V.
Tshittagong (Islamabad, engelsk
Chittagong), Division i Provinsen Bengal,
Forindien, 30339 km2 med (1921) 600524
Indbyggere. T. ligger Ø. f. Ganges Deltaet. Distriktet
T., 6577 km2 med (1921) 1611422 Indbyggere,
1361 Kristne. Ø. f. T. ligger Distriktet T. Hill
Tracts, 13327 km2 med (1921) 153830 Indb.,
overvejende Aandedyrkere af lav Kultur.
Hovedstaden T. ligger ved højre Bred af Karnapuli,
19 km oven for dens Munding i den bengalske
Havbugt, (1921) 36030 Indb., overvejende
Muhammedanere, betydelig Handelsstad, udfører
Ris, Jute, Te, Oliefrø etc., indfører især
Bomuldsvarer og Petroleum. (Litt.: Riebeck,
»Die Hügelstämme von Chittagong« [Berlin
1885]).
M. V.
Tsho (Tschu eller Masti, »Landevej«),
engelsk: Chow, japansk Længdemaal = 60 Keng
= 360 Schaku, officielt (fransk tshô) = 109,00
m; ogsaa Flademaal à 10 Tang = 99,573 m2.
(N. J. B.). H. J. N.
Tshoh (Tschoh, engelsk Chow), ideel
Størrelse ved Bestemmelse af Værdien af Perler i
Østasien. I Bombay udtrykkes Værdien af
Perler i Tanks (Tænks), à 4,66552 g, multipliceret
med sig selv og Tallet 330, i Madras udtrykkes
Vægten i Mangelin (s. d.) à 1/12 Tank,
multipliceret med sig selv og 3/4; begge Steder
divideres Produktet med Antallet af Perlerne, saa
at de to T. forholder sig som 55 : 18.
(N. J. B.). H. J. N.
Tshoshi [’t∫å∫i], By i Provinsen Shimosa paa
den japanske Ø Hondo paa Østkysten, ved
Tenegavas Munding, med betydelig Fiskeri og
25000 Indbyggere.
M. V.
Tshoushan, d. s. s. Chusan.
Tshu [t∫u(j)], Tshuj, Chu, Steppeflod i
Turan eller russisk Centralasien, udspringer i
Provinsen Semirjetshensk under Navn af
Koshgar paa Terskei-Alatau, strømmer mod
NØ. gennem en 10—20 km lang græsrig Dal,
der bebos af kirgisiske Nomader, og passerer
i en Afstand af 5 km Søen Issyk-Kul (1615 m
o. H.), der maaske engang har haft Afløb
gennem T., men hvortil T. nu lejlighedsvis afgiver
en Del af sin overflødige Vandmængde gennem
Lavningen Kutemady. T. bøjer derefter mod
NV., gennembryder Kungei-Alatau i den snævre
Slugt Buam og modtager Tilløbet Kebin fra
Alatau. Efter at være kommet ned paa Steppen
strømmer T. videre med nordvestlig og senere
med vestlig Retning, idet den først danner
Grænsen mellem Provinserne Semirjetshenk
og Syr darja og derefter mellem sidstnævnte
og Akmolinsk. Til sidst udmunder T. i Saltsøen
Saumal-Kul efter et Løb paa 920 km. Den er
usejlbar og spiller kun en ringe Rolle for
Vandingskulturen, men er ret rig paa Fisk. T. er
tilfrossen fra Begyndelsen af December til
Begyndelsen af Marts.
(H. P. S.). M. V.
Tshugutshak, se Tarbagatai.
Tshukiang, Navn for Mundingen af
Tung-kiang, se Sikiang.
Tshukoten, d. s. s. Tschuktschernes Halvø,
den nordøstlige Del af Sibirien.
Tshuku, se Tshikoj.
Tshungho, se Sikiang.
Tshungkiang, Traktathavn i Centralkina,
Provins Szetshwan, ligger ved Sammenløbet af
Kialingkiang og Jangtsekiang, 260 m o. H., c.
540000 Indb., med Silke- og Sukkerindustri. For
den udenlandske Handel spiller T. endnu en
beskeden Rolle.
M. V.
Tsien eller Tsin (Mas, Mehs), kinesisk
Vægt: 10 Fen (Candarin) = 1/10 Liang (se
Tael, Kina, S. 862.
(N. J. B.). H. J. N.
Tsimshian, Tschimsian,
Indianerstamme paa Nordamerikas Nordvestkyst, hvor den
bebor Fastlandskysten lige over for Prince of
Wales Island. Sproget viser intet Slægtskab med
Nabostammernes, men er muligvis fjernt
beslægtet med Algonkin-Folkenes. Dette og andre
Forhold tyder paa, at T. oprindelig er
udvandret til Kysten fra Indlandet. Den har dog helt
tilegnet sig den karakteristiske,
nordvestamerikanske Fiskerkultur og staar i denne
Henseende navnlig nær ved Haidaer og Tlingiter (s. d.).
(Litt.: Handbook of Amer. Indians N. of
Mexico, Bd I—II [30. Bull. Bureau Amer.
Ethnol., Washington 1912]).
(H. P. S.). K. B-S.
Tsin, se King og Tsien.
Tsinan, Hovedstad i den kinesiske Provins
Shantung, ligger nær ved højre Bred af
Hoangho, har c. 200000 Indb., hvoraf 20000
Muhammedanere, og mange Kristne; betydelig
Silkeindustri. T. tildelt Japan 1920.
M. V.
Tsingtau, Tsingtao, Havneby i Kina ved
Indløbet til Kiautshau Bugten, 1892—1922
Hovedby i den tidligere tyske Koloni Kiautshau,
har Havneanlæg, Regeringsbygninger fra den
tyske Tid og (1922) 44000 Indb.
M. V.
Tsinghai, se Kuku-Nor.
Tsinhai, se Ningpo.
Tsinlingshan, se Kwenlyn.
Tsintsarer, Aromuner, kaldes det med
Rumænerne beslægtede Befolkningselement,
som, helt omgivet af Grækere, har holdt sig i
visse afsides Bjergegne i det vestlige
Makedonien.
K. B.-S.
Tsitsikar, Hovedstad i Provinsen
Holungkiang, Mantshuriet, ved venstre Bred af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
