- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
894

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuaillon, Louis - Tuam - Tuamoto Øer - Tuan - Tuapait - Tuarek

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Leder af et Mesteratelier i Berlin. T. vandt hurtig et
Navn ved sin karakterfulde, i Rom 1895 udførte
Rytterstatue »Amazone« (Bronze, uden for
Berlins Nationalgalleri). Arbejder i lignende
Retning er Rytterstatuen »Siegesreiter« (udstillet i
Gips 1899 i Dresden, i Bronze til Berlin) og
»Hestetæmmer« (1902 Bremen). 1905 afsløredes
i Bremen hans Mindesmærke for Kejser
Frederik; andre Monumenter: Rytterstatue af
Vilhelm II (Kölns Rhin-Bro), Frederik Vilhelm III
(Merseburg), Kejser Frederik (Bremens
Raadhus), Model til Vilhelm I (Lübeck), Statue af
Lægen R. Koch (i Marmor 1916 paa Luisenplatz
i Berlin), et af T.’s bedste Arbejder. 1907
udførte han den store Gruppe »Hercules med
Tyren«. I sin Stil med dens klare Form og sikre
Behandling af Legemsorganismen staar han A.
Hildebrand nær. Paa den baltiske Udstilling i
Malmö 1914 saas i Bronze »Hercules og
Vildsvinet« og »Ungarsk Tyr«.
A. Hk.

Tuam [’tju.əm], By i det vestlige Irland,
Galway County, Provinsen Connaught, er Sæde for
en katolsk Ærkebiskop og en anglikansk Biskop,
har en smuk, ny rom.-kat. Katedral, opført i
ældre gotisk Stil, et katolsk Præsteseminarium
og (1911) 9496 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

Tuamoto Øer (Paumoto, de lave
eller farlige Øer
, Perleøer, fjerne
Øer
), fransk Øgruppe Ø. f. Tahiti, 700 km2
med (1924) 3715 Indb.; til T. slutter sig
imidlertid naturligt den franske Gruppe
Gambier-Øerne, 230 km2 med (1924) 1512 Indb. og den
britiske ubeboede Ø Ducie (2 km2) og den
ligeledes britiske Ø Pitcairn, 5 km2 med (1914)
140 Indb. Hele Øgruppens Areal bliver da c.
940 km2 med 5400 Indb. T. Ø. er den største
sammenhængende Gruppe af Koraløer paa
Jorden; de dannes af ikke mindre end 78 Ringrev,
der hver i Reglen bærer et stort Antal Øer, der
kun hæver sig faa m over Havets Spejl, enkelte
Rev danner dog helt ringformede Øer. Hertil
kommer endnu nogle isolerede Rev og nogle
Vulkanøer mod SØ. T. Ø. falder i flere
Grupper, I) De nordlige T. Ø., 8 Atoller, er
ubetydelige med faa Palmer, til Dels ubeboede, II) De
centrale T. Ø., 54 Atoller, hvoriblandt
Rairoa, Fakarava, den tætbeboede Anæa
(Anaa), Tatakoto, Hao, Pukaruha,
Natupe (en ringformet Ø), III) de sydlige T. Ø.,
16 Atoller, hvoriblandt Gloucester
(Coronados), Maturevavao (Aktæon),
Maturea. Alle disse Øer er meget lave undtagen
den 30 m høje Metia eller Aurora i
Central-T. Ø. Inden for Ringrevet findes en
Lagune, der i nogle Atoller er næsten udfyldt, i
andre har en Dybde af 30—70 m. Længere mod
SØ. følger IV) Gambier-Øerne, 4 større
og 9—10 mindre skovklædte Klippeøer af
vulkansk Oprindelse omgivne af et fælles
Koralrev, der paa sin Ryg bærer flere Smaaøer,
medens flere Afbrydelser af Revet danner
Indsejlinger til den indtil 70 m dybe Lagune,
hvori de høje Øer ligger. Den betydeligste af
disse er den 401 m høje Mangareva, med
vilde Basaltklipper, frugtbar Jord og rigeligt
Vand. Blandt de øvrige Smaaøer er
Elisabeth (Henderson) en 80 m høj hævet
Koralø, medens Pitcairn (s. d.) er en
Vulkanø uden Koralrev. Klimaet er tropisk,
Regnmængden er størst i Sommerhalvaaret, men paa
de lave Øer ikke betydelig. Floraen er meget
artsfattig, og Vegetationen er kun yppig, hvor
der findes vulkanske Bjergarter i Grunden.
Beboerne er Polynesiere, paa de østlige Øer
overvejende katolske, paa de vestlige evangeliske.
Kokos, Bomuld, Taro, Bananer, Ananas er de
vigtigste Kulturplanter. Fiskeriet er betydeligt.
Revene har været uhyre rige paa
Perlemuslinger, men Perlefiskeriet er ved hensynsløs
Rovdrift gaaet stærkt tilbage. Der udføres især
Kopra, Trepang, Perler og Perlemor og
indføres især Korn, Tobak og Industrivarer. T.
opdagedes af Quiros (1606) og har senere været
besøgt af mange Sydhavsfarere. 1845 kom de
vestlige Øer under Frankrig, 1881 de øvrige.
M. V.

Tuan, egentlige Navn Tsai-ji (født 1855),
kinesisk Kejserprins. Som en af de mest
energiske Fremmedhadere blandt Mantshuprinserne
fik T. ikke ringe Indflydelse under Reaktionen,
efter at Enkekejserinden Tsu-Hsi, havde gjort
Ende paa Kejser Kuang-Hsu’s og Kang-ju-wei’s
Reformforsøg Sommeren 1898. Ved Nytaarstid
1900 blev T.’s Søn Pu-jyn erklæret for
Tronarving og Adoptivsøn af Kejseren. T., der var
en raa Mantshukriger, korrumperet og uden
politisk Forstaaelse, stillede sig nu i Spidsen
for den fremmedfjendtlige Bevægelse i
Nordkina og blev Hovedmanden for Hoffets
hemmelige, senere aabenlyse Forstaaelse med
Bokserne. Højdepunktet i Magt naaede han ved
sin Udnævnelse til Præsident for
Udenrigsministeriet (Tsung-li-jamen) 10. Juni 1900 og
paavirkede nu energisk Tsu-Hsi til aabent at tage
Parti for Bokserne og fordrive de Fremmede
fra Kina. Nederlaget i Kampen mod de
europæiske Tropper gjorde definitivt Ende paa T.’s
Indflydelse, hans Søn berøvedes sin
Tronfølgerværdighed, medens han selv ifølge § 2 i
Pekingfreden af 7. Septbr 1901 degraderedes og
forvistes til Turkestan, hvor han siden har
opholdt sig. (Litt.: Bland and
Blackhouse
, China under the Empress Dowager
[London 1910]).
F. de F.

Tuapait, d. s. s. Stenrovsen, se
Tasermiut.

Tuarek, Touareger (Sing. Targi),
Berberstamme i det vestlige Sahara. Deres
Omraade strækker sig fra en Linie mellem Tuat og
Timbuktu mod V. til en Linie mellem Ghadames
og Bornu mod Ø. Navnet T., »de frafaldne«, er
givet dem af Araberne, som derved lod dem
høre, at de havde forladt deres oprindelige
Kristendom; selv kalder de sig Imoscharh
(Imoschagh) »de uafhængige«, »fri Mænd«. Mod
NØ. i Tassili-Plateauet bor Asgar stammen
(Aodscher, Azdjer), V. f. den Hogar stammen
(Kel Haggar), i Ahaggars Bjergparti, medens
Bjergmassen Aïr længere mod S. bebos af
Stammen Kel Oui (Kelovi’erne), der omtrent 1740
trængte derind og underkastede sig den
derboende Negerbefolkning, med hvilken der
senere er indtraadt stærke Blandinger; endelig bor
længst mod SV. Auelemmiderne i det
dels bjergfulde, dels ørkenagtige Terrain, der
strækker sig hen imod Timbuktu. T. er i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:17 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0902.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free