- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
898

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuberkulose

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

organiseret, havde man søgt at bekæmpe Skrofulosen
ved Oprettelsen af Kystsanatorier, som nu
findes i de fleste Lande. Først senere kom de til
Bekæmpelse af Lungetuberkulosen bestemte
Sanatorier frem, først i Tyskland ved
Brehmer’s Initiativ, senere efterhaanden i alle
civiliserede Lande. I Danmark toges allerede 1895
Initiativet til saadanne Sanatorier, og det første
danske Sanatorium, Sanatoriet ved Vejlefjord,
toges i Brug allerede 1900. Aaret efter byggede
Kjøbenhavns Kommune sit Folkesanatorium i
Boserup Skov, og s. A. stiftedes
»Nationalforeningen til T.’s Bekæmpelse« med det
væsentlige Formaal at oprette Folkesanatorier, og
siden den Tid har denne Forening først bygget
Sanatoriet ved Silkeborg, senere talrige andre
Sanatorier for Voksne og Børn. Der er ogsaa
af Andelsselskaberne og af religiøse Ordener
oprettet Sanatorier i andre Egne af Landet,
ligesom der findes adskillige mindre, private
Sanatorier.

Ved Oprettelsen af Sanatorier tilsigter man
navnlig at behandle, eventuelt helbrede, de
lettere eller noget sværere Former af
Lungetuberkulosen. Af stor Betydning vilde det ogsaa være
at skaffe Hjælp til de Patienter, hvis
Helbredelse maatte anses for saa godt som udelukket,
men som paa den anden Side er til ikke ringe
Fare for Samfundet paa Grund af deres
Smittefarlighed. I den Henseende har man søgt at
hjælpe sig paa forskellig Maade. I Hovedstaden
og i talrige Provinsbyer findes
Tuberkulosehospitaler og Plejehjem for svært Angrebne.
Dernæst findes der »Tuberkulosestationer«. Det er
Institutioner, som først er oprettet i Frankrig,
hvor der under Navnet Dispensaires findes et
Slags Poliklinikker, fra hvilke der gives
tuberkuløse Patienter Raad og Hjælp, og fra hvilke
Hjemmene i mange Tilfælde besøges. Tanken
har vundet stort Indpas i Tyskland, hvor man
har oprettet lignende Institutioner under Navnet
»Fürsorgestellen«. I Kjøbenhavn, ligesom i
nogle Provinsbyer, er der oprettet saakaldte
Tuberkulosestationer, hvor der foretages
Undersøgelse saavel af den Syge som af hele Familien, og
hvorfra Sygeplejersker sendes ud for at ordne
de Hjem, hvori der findes Tuberkelsyge, paa
bedste Maade, saa at den Syge bliver isoleret
og Smittefaren formindskes. Men foruden alt
dette har man i Danmark gjort Adgangen til
Hospitalerne lettere, og har særlig ved
Tuberkuloselovene af 1905 tilvejebragt Betingelser for
udstrakt Hjælp til ubemidlede tuberkuløse
Patienter, ikke alene de helbredelige, men ogsaa
de uhelbredelige, som vil kunne optages i
Plejehjem. De paagældende Love gaar væsentlig ud
paa to Ting, dels at yde Statstilskud til alle
Tuberkulosehospitaler, Tuberkulosesanatorier og
Plejehjem, saaledes at den ydede Hjælp ikke
regnes som Fattighjælp, dels at give
Sundhedsautoriteterne Bemyndigelse til at træffe
Foranstaltninger til Renselse og Desinfektion af
Lokaler, der har været benyttede til varigt
Ophold for Tuberkuløse, og til at vaage over
Sundhedstilstanden i Skoler baade for
Skolebørnenes og for Lærernes Vedkommende. I det
hele er Kampen mod T. alle Vegne taget
energisk op, og i denne Bevægelse indtager
Danmark en fremskudt Plads. Dette har ogsaa
bevirket, at Dødeligheden af denne Sygdom er
lavere i Danmark end i noget andet Land i
Europa.

Medens den nyeste Tids Bestræbelser i
Kampen mod T. væsentlig har gaaet ud paa
forebyggende Foranstaltninger, har man dog ikke
glemt den for den enkelte Patient vigtige
helbredende Behandling. Man søger her først
og fremmest at styrke Patienten i alle
Henseender og derved gøre ham modstandsdygtig
og i Stand til at overvinde Sygdommen.
Samtidig har man stadig ledt efter det specifikke
Middel, som med eet Slag skulde standse
Sygdommen i dens Fremskriden. Allerede 1890
mente R. Koch at have fundet et saadant
Middel i det af ham fremstillede
Tuberkulin, hvis Fremkomst vakte de allerstørste
Forhaabninger, men samtidig bragte de største
Skuffelser. Tuberkelbacillerne indeholder en
stærk Gift. Ved at uddrage denne Gift ved
Hjælp af Glycerin var det, at Koch
fremstillede det saakaldte Gammel-Tuberkulin. Det
viste sig, at naar man indsprøjtede en vis ringe
Mængde af dette Middel paa sunde Mennesker,
saas der ingen Virkning; men hvis den, man
indsprøjtede Midlet paa, var tuberkuløs, kom
der en meget stærk Virkning, idet der viste sig
Ildebefindende, høj Feber og
Betændelsesfænomener i Omegnen af det syge Sted. Disse
Fænomener tabte sig dog hurtig igen, og i Stedet
for den helbredende Virkning, man haabede af
saadanne Injektioner, som baade dengang og
senere er blevne prøvede i stor Udstrækning,
har man af og til set skadelige Følger. Haabet
om i dette Middel at have fundet et
Helbredelsesmiddel mod T. blev saaledes skuffet; men
Tuberkulinet har bevaret sin Evne som
diagnostisk Middel ɔ: Middel til at erkende saakaldt
skjult (latent) T. og har derved fundet stor
Udbredelse i Veterinærvidenskaben, men
benyttes sjældnere hos Mennesker paa Grund af den
med Anvendelsen forbundne Fare.

Hos Mennesker og i øvrigt ogsaa hos Dyr kan
Tuberkulinet bruges paa anden Maade i
diagnostisk Øjemed. Først og fremmest i Form af
Pirquet’s Reaktion, som udføres ved at gøre
et lille Hudsnit, paa et Sted, hvor der i
Forvejen er anbragt en Draabe af en
Tuberkulinopløsning. Derved opsuges lidt i Huden. Dagen
efter, eller senere, opstaar der hos Mennesker,
der har en større eller mindre (selv ganske
lille) tuberkuløs Lidelse, en Papel (lille
betændelsesagtig Knude) paa Stedet. Man har ogsaa
benyttet Indgnidning af en Salve eller
Indsprøjtning i Hudens øverste Lag; derimod er
Inddrypning i Øjet (Calmette’s Reaktion)
opgivet, da den Reaktion, der herved
fremkommer, kan blive generende stærk.

Da Tuberkulinet skuffede som kurativt
Middel, fremkom Koch senere med
»Nytuberkulin«, men hverken dette eller de andre
lignende Præparater, der har været anvendte, har
vist sig effektive.

Tyskeren Friedmann anbefalede at
indsprøjte Tuberkelbaciller, vundne fra angrebne
koldblodige Dyr. Behandlingen vandt i
Begyndelsen en Del Tiltro, men er nu atter opgivet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/23/0906.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free