- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
905

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tuel Sø - Tuesildre - Tuf - Tufsten - Tuftefolk - Tugan-Baranovskij, Michail Ivanovitsch - Tugela - Tugendbund - Tuggurt - Tugra - Tugthus - Tugtning - Tuguegarao - Tui

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligesom den østligere havde direkte
Forbindelse med Sorø Sø, saa at Byen laa paa en Ø
(Soer-Ø).
(H. W.). M. S.

Tuesildre, se Saxifraga.

Tuf kaldes de Stenarter, som er opstaaede
ved Hærdning af sammenhobede, løse,
vulkanske Udbrudsprodukter. T. er i Reglen skør og
porøs; undertiden udstrækkes Navnet ogsaa til
en skør og porøs Stenart af helt anden
Oprindelse, nemlig Kildekalk (se Kalktuf). Den
vulkanske eller egentlige T. er ofte rig paa
Pimpstensstykker og andre af Vulkanen
udkastede større Klumper, ofte bestaar den
overvejende af fine Askepartikler. Foruden i
Kornstørrelse og Hærdningsgrad afviger de
forskellige Slags T. fra hverandre efter den kemiske
og mineralogiske Beskaffenhed af de enkelte
Fragmenter; de stemmer i sidstnævnte.
Henseende overens med de Lavastrømme, der
fremkommer ved samme Udbrud, og kan derfor
klassificeres med Benyttelse af Betegnelsen for
den tilsvarende Slags Lava. Man taler saaledes
om Liparit-, Felsit-, Porfyr-, Basalt-, Tefrit-T.
o. s. v. Den T., som dækker Pompeji og
Herculaneum, er en Leucittefrit-T. Foruden
egentlig vulkansk Materiale indeholder mange Slags
T. ogsaa Fragmenter af de ældre Stenarter i
Jordskorpen, som er slyngede op ved de
vulkanske Udbrud; saaledes er den T., som spiller
saa stor en Rolle i de fleste vestindiske Øers
Opbygning, ofte rig paa Brudstykker af
Koralkalk. T. kan danne anselige Bjergmasser, især
hvor der har været Vulkaner med udpræget
eksplosionsmæssige Udbrud; saaledes f. Eks. i
Vestindien, mange Steder i Mellemeuropa og
delvis paa Island. Vulkaner med roligere
Lavaudflyden (Sandwich-Øerne, Færøerne) danner
derimod kun ubetydelige Tufaflejringer. T.
anvendes ofte til Bygningssten, saaledes
Tufstenen fra Andernach o. a. St. i
Rhin-Provinsen (bl. a. anvendt i Ribe Domkirke), og
mange Arter T. egner sig til Cementtilvirkning
(Tras, se Cement).
(N. V. U.). O. B. B.

Tufsten, se Tuf.

Tuftefolk, i nordisk Folketro overnaturlige
Væsener, der er knyttede til Slægtsgaarden og
den bebyggede Grund (af Tuft, Tomt).
Tuftekall, d. s. s. Haugebonde (se Art.
Tuntræ).
Wt. K.

Tugan-Baranovskij [tugən-bara’nåfskij],
Michail Ivanovitsch, russisk
Nationaløkonom (f. 1865, d. 1919), 1895 Privatdocent
ved Petrograd Universitet, af politiske Grunde
fjernet 1899, genansat 1905, fra 1914 Professor
ved den polytekniske Højskole, fra den første
Revolution 1917 Professor ved Universitetet,
rejste efter Novemberrevolutionen s. A. til Kiev
som Professor. T., der var Socialdemokrat, er
navnlig kendt for sit Værk »Studien zur
Theorie und Geschichte der Handelskrisen in
England« (1894, tysk Udgave 1901), af hans
andre Arbejder kan nævnes: »Proudhon, sein
Leben und seine Tätigkeit« (1891), »Die russische
Fabrik in Vergangenheit und Gegenwart« (1898),
»Soziale Grundlagen der Kooperation« (1916).
Sv. N.

Tugela, Flod i Sydafrika, udspringer i Natal
paa Mont au Sources, optager Bushman og
Sunday, derpaa Buffalo, danner derefter Grænsen
mellem Natal og Zululand og udmunder ved
St Andrews i det Indiske Ocean. Ved dens
Bredder stod 1899—1900 flere blodige Kampe
(Spion Kop, Vaalkrantz, Colenso o. a. St.)
mellem Boerne og Englænderne under disses
Forsøg paa at undsætte Ladysmith.
C. A.

Tugendbund [’tugəntbont], Dydsforbundet,
tysk »sædelig videnskabelig Forening«, som i
Foraaret 1808 dannedes i Königsberg med det
Formaal at udvikle det preussiske Folk i
aandelig Henseende, vække Fædrelandskærlighed,
Sparsommelighed og andre gode Egenskaber.
Den fik dog ikke stor Udbredelse (kun 400
Medlemmer), og Tidens fremragende Mænd tog ikke
Del i den: Major Schill, den senere
Friskarefører, var dog maaske Medlem. Alligevel vaktes
den franske Kejsers Mistanke, og i Decbr 1809
maatte Foreningen opløses. Flere af dens
Medlemmer kom senere til at spille en Rolle, men
dens Betydning med Hensyn til at forberede
Frihedskampen 1813 er blevet meget
overdreven. Efter 1815 blev endog flere Deltagere i T.
regnede for at være politisk farlige Demagoger.
(Litt.: Stettiner, »Der T.« [1904]).
E. E.

Tuggurt, Touggourt, Oasesamling i det
algierske Sahara omkring Oued Rirh c. 170 km
SØ f. Biskra. Den har c. 300 vandførende
Brønde og Palmelunde med tilsammen c. 170000
Daddelpalmer. Hovedpladsen T., c. 2000
Indbyggere, ligger paa Vestsiden af »Schott«’en
Chemora. Gennem Oasesamlingen løber fra N.
til S. en Jernbanelinie fra Biskra til den
sydligere liggende Oase Ouargla. T. er Hovedby i
et Forvaltningsdistrikt af de algierske
Territoires du Sud. Besat af Franskmændene 1854.
C. A.

Tugra (tyrkisk) kaldtes det sammenslyngede
Navnetræk af den regerende Sultans Navn, der
anvendtes som det officielle tyrkiske
Statsstempel paa Dokumenter, offentlige Bygninger o. l.
For Sultan Abdul-Hamid II, for at tage et
moderne Eksempel, lød Indholdet af T. saaledes:
Abdul-Hamid chân ibn Abdil-Medschid chân
muzaffir dâiman
ɔ: A.-H. Chan, Søn af A.-M.
Chan, bestandig sejrrig. Den ejendommelige
Form af T. forklares ved en Anekdote om
Sultan Mahmud I, der dyppede hele Haanden i
Blækket og satte et Aftryk heraf paa Papiret
Ordet T. er en Fordrejelse af en ældre tyrkisk
Imperativform, som betyder »det staa fast« og
hentyder til dette Stempels Anvendelse i
Spidsen af officielle Dokumenter.
J. Ø.

Tugthus, se Fængselsvæsen.

Tugtning (Afbaning, Hugningsgrad 0)
kaldes en simpel Tildannelse af Granitsten,
hvorved disse beholder deres raa Kløvflade, kun
bliver de værste Fremspring fjernede med
Spidsmejsel og derpaa med Hughammer,
saaledes at største Fremspring ikke overskrider
en vis Værdi (15 eller 25 mm).
E. Su.

Tuguegarao [tugwæga’raå], By paa Luzon,
Filippinerne, ved højre Bred af Floden Cagayan,
Station paa den østlige Længdebane gennem
Øen. 16000 Indb., Centrum for Luzons vigtigste
Tobaksdistrikt, stor Udførsel af Tobak.
M. V.

Tui, d. s. s. Poë (Prosthemadera Novæ
Selandiæ
), se Honningfugle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0913.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free