- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
907

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tula (Rusland) - Tula (Mexico) - Tulancingo - Tulare - Tulasi Das

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

T. tiltager Frugtbarheden mod S., hvor
Tschernosem-Laget faar en større og større
Udbredelse og Mægtighed. Skovene dækker 10 % af
Arealet, og Eng og naturligt Græsland 14 %.
Det dyrkede Areal opgives 1916 til 1254019
Desjatiner, 1920 til 813619 Desjatiner, altsaa en
Formindskelse af det tilsaaede Areal paa 35,1
%. Efter dette udgør det tilsaaede Areal 31 %
af hele Guvernementet. Jorden giver kun ringe
Udbytte, dels paa Grund af de tarvelige
Landbrugsmetoder, dels paa Grund af Jordens
Udpinthed. Landbruget er dog stedse den
vigtigste Næringsvej for den næsten udelukkende
storrussiske Befolkning. Størst Udbytte giver
Avlen af Havre og Rug, hvorefter følger
Kartofler, Byg, Hvede, der kun dyrkes mod S.,
Roer, Raps, Tobak af en meget ringe Kvalitet
samt Hør og Hamp. Biavlen er i stærk
Fremgang, hvorimod Kvægavlen er af ringe
Betydning; der findes efter Tællingen 1920 279136
Heste og 296241 Stkr Hornkvæg; desuden er der
615376 Faar og 86368 Svin. I Kredsen Bjelev
spiller Kulsvieriet en stor Rolle, og navnlig i
de ufrugtbare nordlige og vestlige Egne er
Hjemmeindustrien af Vigtighed. I Kredsen
Kaschira driver flere Landsbyer Tilvirkning af
Lærred og Bomuldsvarer. Omkring Kolna laves
Pottemagervarer, og Egnen om Hovedstaden er
kendt for sine Samovarer og Harmonikaer.
Handelen koncentrerer sig navnlig i
Hovedstaden og lettes ved et ikke ringe Jernbanenet;
desuden sker en meget betydelig Trafik ad den
sejlbare Oka. Guvernementet deles i 12 Kredse,
Alexin, Bjelev, Bogorodizk, Epifan, Jefremov,
Kaschira, Krapivna, Novosil, Odojev, Tschern,
T. og Venev. 1708, da Rusland første Gang
deltes i Guvernementer, blev T. delt mellem
Moskva, Kijev, Asov og Smolensk. Et eget
Guvernement oprettedes dog allerede 1719, men
først 1808 fik det sin nuværende Form.
Lokalnavne og Oldsagsfund viser, at T. oprindelig
beboedes af mongolske Folkeslag, Mordviner
mod N. og Meschtscherjæker mod S. Efter at
være koloniseret af Storrusserne hørte T. først
til Fyrstendømmet Tschernigov, senere til
Moskva og Rjazan. Lige til 16. Aarhundrede
led T. stadig under Tatarernes Indfald, og for
at standse disse anlagde de moskovitiske
Fyrster en Række Smaafæstninger som
Bogorodizk, Epifan, Jefremov og Tschern.

2) Guvernementets Hovedstad T. ligger
160 km S. f. Moskva 250 m o. H. paa begge
Bredder af Upá, der er Biflod til Oka. (1920)
130332 Indb. T. har en ret malerisk
Beliggenhed og bestaar af den egentlige By med en
Kreml, der omgives af en 1 km lang Mur med
5 Taarne, samt af de to Forstæder, den
Tschulkov’ske, der er Arbejderkvarter, og den
Moskva’ske med de store Geværfabrikker. T. er
Sæde for en Biskop over T. og Bjelov og har c.
40 Kirker, 2 Klostre, et Par Gymnasier,
Industriskole samt Industrimuseum, Teater og et 1912
fuldendt Stadsbibliotek. Yderligere findes et
stort Arsenal og store statslige Fabriksanlæg,
hvoriblandt fremhæves den 1712 grundlagte
tidligere kejserlige Geværfabrik. Den private
Industri tilvirker Jagtgeværer, Pistoler, Revolvere,
Samovarer, Harmonikaer, Læder, Fodtøj, Sæbe
og Øl. Af særlig Vigtighed er Tilvirkningen af
nogle Varer af Staal og Jern som fysiske og
matematiske Instrumenter, Knive, Sakse og
Tænger samt af forskellige Metallegeringer, blandt
hvilke først og fremmest nævnes det i Rusland
saakaldte T.-Metal ell. Niello (s. d.). T. har en
betydelig Handel dels med
Landbrugsprodukter, dels med Industrivarer, og Byen tager
livlig Del saavel i den store Markedshandel ved
Nishnij Novgorod som i den russiske
Omsætning med Udlandet. Handelen fremmes ved
gode Jernvejsforbindelser, idet T. ligger ved
Skæringspunktet for de vigtigste Linier fra
Moskva til Kursk og fra Vjasma til Rjaschsk,
samt ved Filialer af Statsbanken og den
Moskva’ske internationale Bank. T. omtales
første Gang 1146 og var allerede da en ikke
ubetydelig By. Indtil 1503 hørte T. til
Fyrstendømmet Rjazan; herefter kom den under
Moskva og kom til at spille en Rolle i dette
Riges Kampe med Tatarerne. 1605 sluttede T.
sig til den falske Demetrius, men 1607 tog de
moskovitiske Tropper Byen tilbage. I 16.
Aarhundrede opdagedes Jernlejerne ved Byen. Den
første Vaabenfabrik grundlagdes 1632. I 17.
Aarhundrede forbød Tsar Alexis
Vaabenmagerne at arbejde for andre end Staten. Byens
Opkomst begyndte særlig, da Peter den Store
grundede Arsenalet og den store Vaabenfabrik.
(H. P. S.). N. H. J.

Tula, 1) By i Mexiko, Stat Tamaulipas
1220 m o. H., i en frugtbar Egn, driver
Handel med Majs, Bønner og spansk Peber samt
med Agavehamp. 7000 Indb. — 2) Landsby
i Mexiko, Stat Hidalgo, ligger 70 km VSV. f.
Pachuca 2080 m o. H. paa venstre Bred af
Rio de T. og ved Banen fra Mexiko til
Queretaro. T. har c. 1000 Indb., der for største Delen
taler Otomi-Sproget. Dette T. er det gamle T.
eller Tollan, der spiller en stor Rolle i
Toltekernes mytiske Historie, idet den angives at
have været deres Hovedstad. Man har i T. og
nærmeste Omegn gjort flere interessante Fund
dels af Redskaber og Vaaben, dels af
Bygningsrester.
(H. P. S.). M. V.

Tulancingo [-’siŋgå], By i Mexiko, Stat
Hidalgo, ved en lille Flod. 10000 Indb. T. er
anlagt ved Foden af en Vulkan hen imod den
yderste østlige Del af det mexikanske Plateau.
Fra det nærliggende Bjerg har de gamle
Mexikanere lige til Erobringen hentet Materiale til
deres Obsidianknive, og Byen T. synes at være
af meget stor Ælde.
(H. P. S.). M. V.

Tulare [tu’£ä.ə], T. Lake, Indsø i U. S. A.,
California, ligger i den sydlige Del af
San-Joaquin-Dalen, hvor den med ringe Dybde og
en Udstrækning, der varierer fra 1800—2000
km2, dækker Bunden af Dalen mellem Sierra
Nevada og Kystkæden. T. omgives af lave,
sumpede Bredder med udstrakte Bevoksninger
af Siv. I den tørre Tid er T. uden Afløb, men
under den fugtigere Aarstid modtager den
gennem sine Tilløb saa meget Vand, at de sumpede
Lavninger, der fra T. strækker sig N. paa til
San-Joaquin, forvandler sig til en strømmende
Flod.
(H. P. S.). G. Ht.

Tulasi Das, se Tulsi Das.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0915.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free