Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tulipantræ - Tulit - Tulium - Tullamore - Tullberg, Sven Axel Teodor - Tullberg, Tycho Fredrik Hugo - Tulle - Tullear - Tullin, Christian Braunman - Tullins - Tullius - Tulln
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bygget og kun i ringe Grad ændres i Rumfang
eller Form under skiftende Temperatur og
Fugtighed i Luften (det »arbejder« ikke).
C. V. P.
Tulit, d. s. s. Thalit, se Epidot.
Tulium, Tm med Atomvægten 168,5, er et
af de sjældneste af de sjældne Jordarters
Metaller; det blev opdaget af Cleve 1879.
S. P.
Tullamore [ta£ə’må.ə], By i det centrale
Irland, Hovedstad i Kings County, ved Grand
Canal, med livlig Handel, Brænderier,
Lærreds-, Bomulds- og Tobaksfabrikker. (1911)
4926 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Tullberg [’tulbærj], Sven Axel Teodor,
svensk Botaniker, Palæontolog og Geolog, f. i
Landskrona 1852, d. i Lund 1886. Han blev
Student i Lund 1871, var i Begyndelsen
væsentlig botanisk interesseret, og skrev flere
botaniske Afhandlinger, f. Eks. »Öfversigt af de
skandinaviska arterna af slägtet Ranunculus«
(Bot. Not. Lund 1873). Fra 1875-77 var han
Lærer ved Göteborgs og Bohus Läns samt
Västmanlands Folkehøjskoler. Han kastede sig
nu over Geologi og Palæontologi, tog den
filosofiske Doktorgrad og blev 1880 Docent i
Geologi ved Lunds Universitet paa sin Afhandling:
»Om Agnostusarterna i de kambriska
aflagringarna vid Andrarum« (1880). Senere beskrev
han de af Nordenskiöld hjemførte
Juraforsteninger fra Novaja Semlja (1881), og arbejdede
væsentlig med Graptolitter, hvorom han har
udgivet flere Afhandlinger. Som Geolog har
han bearbejdet 2 Kortblade og udgivet nogle
Afhandlinger, hvoraf særlig kan mærkes:
»Ueber die Schichtenfolge des Silurs in
Schonen« (»Zeitschr. deutsch. geol. Ges.«, Bind 35,
Berlin 1883). Han var fra 1881 ansat som
Geolog ved »Sveriges geologiska undersökning«.
(N. W.). A. M.
Tullberg [’tulbærj], Tycho Fredrik
Hugo, svensk Zoolog, f. 9. Oktbr. 1842 i
Uppsala, blev 1863 Student, 1869 Dr. phil., 1871
Docent og knyttedes derefter 1876 til det
zoologisk-zootomiske Institut i sin Fødeby. Han
virkede her med stor Iver og Dygtighed og
beklædte 1882—1907 Stillingen som Professor i
Zoologi. T.’s videnskabelige Produktion
behandler meget forskellige Emner; han har
saaledes skrevet om Sveriges Podurer og
Collemboler, om den ejendommelige, afvigende
Mollusk Neomenia (1875), om Blaamuslingens
Byssus og om Molluskskallens og Hummerpanserets
Bygning, om Fiskenes Labyrinth, om
Hvalbardernes Bygning og Udvikling, samt den store
Monografi »Das System der Nagethiere« 1899.
Selv en Descendent af Linné har T. gentagne
Gange beskæftiget sig med denne store Forsker;
1878 udkom saaledes »Familje-traditioner om
Linné«, 1907 den rigt illustrerede
»Linnéporträtt«.
R. H. S.
Tulle [tyl], By i det centrale Frankrig,
Hovedstad i Departementet Corrèze, ved
Orléans-Banen og malerisk liggende i en dyb Dal ved
Floden Corrèze, som her optager Solane, SØ. f.
Limoges, 16000 Indbyggere. T. er med sine
mange gamle Huse og en i 12. Aarhundrede
opført Domkirke med Korsgang og et 71 m højt,
gotisk Taarn en stemningsrig By. T. er en
livlig Handelsby med en Del Fabriksvirksomhed.
Der fabrikeres Klæde, Jernvarer og Papir, og
Staten ejer en Vaabenfabrik. Byen er Sædet
for Departementspræfekten, en Biskop og
forskellige Domstole. Arrondissementet T. (12
Canton’er, 119 Kommuner) har 132000
Indbyggere. T. er det gamle Tutela og var tidligere
Hovedstad i Nedre Limousin.
(M. Kr.). E. St.
Tullear (Tolia, Ankotsarka),
Havnestad paa Sydvestkysten af Øen Madagaskar, er
Hovedstad i en Provins af samme Navn, og har
den største Del af Sydvestsidens Udførsel
navnlig af Kvæg til Natal. (1921) 10100 Indbyggere.
C. A.
Tullin, Christian Braunman, norsk
Digter, f. i Oslo 6. Septbr 1728, d. smst. 21. Jan.
1765. Forældrene, som var Bønder fra Ringebo
i Gudbrandsdalen, havde slaaet sig op ved
Handel i Hovedstaden. 1745 blev T. Student og tog
1747 teologisk Attestats. Efter Hjemkomsten til
Oslo købte han en Fabrik ved Lysaker og lagde
sig efter Lovkyndighed; 1759 blev han
Toldinspektør, 1763 Raadmand og Justermester. Som
Medlem af den lille Hovedstads angliserede
Selskab blev T. snart fortrolig med engelsk Sprog
og Litteratur og fandt her ligesom i den
nøgterne førklopstockske tyske Digtning
(Schweizerskolen) en med hans personlige Smag
stemmende Ansporelse til selv at forsøge sig som
Poet. Til et Bryllup Foraaret 1758 skrev han
det stemningsfyldte Digt »En Maidag«, hvis
gammeldags Ramme i Hyrdestil omslutter et
fortryllende Billede af Vaar en i al dens
berusende Ynde i Modsætning til det travle Byliv.
Aaret efter vandt hans Læredigt »Søfartens
Oprindelse og Virkninger« den Pris, som det
netop stiftede kjøbenhavnske »Selskab for de
skjønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse«
havde opstillet; ogsaa den næste Pris vandt han
med sit mediterende Poem »Om Skabningens
Ypperlighed i Henseende til de skabte Tings
Orden og Sammenhæng«. Hans »Samlede
Skrifter« blev udgivet i 3 Bind (Kbhvn 1770—73);
her medtoges, foruden nogle Lejlighedsdigte og
Gravskrifter, tillige en Række alfabetisk
ordnede »Afbrudte Tanker over forskjellige
Materier«, der i alt Fald viser, at T. var et alsidig
interesseret Barn af sin reflekterende Samtid.
1799 udgav Rahbek hans »Udvalgte Digte«.
(Litt.: Jæger, »Ill. norsk Literaturhistorie«
I og »Literaturhistoriske Pennetegninger«;
Elster, »Ill. norsk literaturhistorie« I; L. Daae,
»Det gamle Christiania« og i »Dansk biografisk
Leksikon«; G. Gran i Rolfsen, »Norske
Digtere«; Just Bing i »Norske Digte og
Digtere«).
(C. Br.). E. S-n.
Tullins [ty’læ], By i det sydøstlige Frankrig,
Dept Isère, ved Lyon-Banen, ligger paa
Isère-Sletten, NV. f. Grenoble, 4400 Indbyggere. T.
har Slotsruiner, og i Nærheden findes
Mineralkilder, hvortil der er knyttet en Badeanstalt.
Fabrikation af Maskiner, Bind, Pakkepapir og
Dækkener.
(M. Kr.). E. St.
Tullius, romersk plebejisk Slægt, hvis
betydeligste Medlem var Cicero (s. d.).
H. H. R.
Tulln [toln] (Tuln), By i Nedre-Østerrig,
Hovedstad i Bezirk T., 30 km NV. f. Wien ved
højre Bred af Donau i den frugtbare Slette
Tullner Feld, har (1923) 4282 Indbyggere;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
