Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tumason - Tumba - Tumbez - Tumenol - Tumit - Tumler - Tumling (se Duer) - Tumling (et Bæger) - Tummerum - Tumor - Tumor cerebri - Tumt - Tumuc-Humac-Bjerge - Tumult - Tumulus - Tun (aabne Plads) - tun (engelsk Maal) - Tun (engelsk By) - Tuna Vilajet - Tunbridge - Tunbridge Wells - tunc tua res agitur, paries cum proximus ardet - Tundra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tumason, se Kolbeinn Tumason.
Tumba (lat., af græsk týmbos, Grav), et
fritstaaende Gravmæle af rektangulær Form,
der hæver sig op over Gulvet, og som i Reglen
paa alle fire Sider er smykket med
ornamental eller figural Skulptur og desuden paa
Oversiden bærer en liggende Statue af den Afdøde
eller eventuelt flere Statuer. Som oftest er
Monumentet saa stort, at det inden for
Stenpladerne kan rumme Liget, og stundom hviler da
ogsaa det afsjælede Legeme i selve Gravmælet.
T. minder i meget om Grækernes og Romernes
Sarkofager, men den specielle Type tilhører dog
Middelalderen og forekommer særlig i den
gotiske Stil. Smlg. Gravmæle, Side 71.
C. A. J.
Tumbez [-bæs], Havneplads ved Mundingen
af Rio T. i Dept Piura, Peru, nær Grænsen af
Ecuador, 2000 Indbyggere. Ved T. landede
Pizarro 1527.
M. V.
Tumenol. Ved Raffinering af Paraffinolier
er Behandlingen med koncentreret Svovlsyre et
vigtigt Led, og naar den Tjære, der er vundet
ved tør Destillation af visse bituminøse
Bjergarter, underkastes denne Behandling, vil
Svovlsyren opløse nogle af de af Tjærens
Bestanddele, som ikke er Paraffiner, og heraf vil atter
en Del være opløselige i Vand, muligvis som
Sulfonsyrer. Mættes denne vandige Opløsning
med Kogsalt, udskilles atter en tjæreagtig
Masse, som er det raa T., der kan opløses i Vand,
Vinaand og Æter. Af dette raa T. fremstilles
atter andre Tumenolpræparater, hvoraf flere
har fundet Anvendelse som Lægemidler mod
Hudlidelser.
E. K.
Tumit, se Tum.
Tumler, se Delfiner.
Tumling, se Duer, Side 492.
Tumling, et Bæger med afrundet Bund,
hvori et tungt Metal er indsat, saa at Bægeret
kan rejse sig op, naar det lægges ned. Smaa T.
udhamredes ofte af en Specie. T. er nu smaa
Bægere, men de engelske tumblers var store
og indrettede, saa at de faldt om, naar man
satte dem fra sig. De maatte altsaa først
drikkes ud.
(Bernh. O.). J. O.
Tummerum, Tummerumme eller
Tommerom, bruges især i Forbindelsen »gaa i sin
egen (eller sit eget) T.«, d. e. gaa i sine egne
Tanker; i nyere Tid bruges det undertiden
ogsaa i Betydningen »ensformigt Liv« (»Dag ud,
Dag ind, i et glædeløst T.«). Ordets ældste
kendte Betydning er »uforstyrret Ro, Fritid«
(»disse historieskrivere have havt good tom-rum
til deres arbejde«, A. S. Vedel). Utvivlsomt er
det opstaaet af den gammeldanske ensbetydende
Forbindelse: tom oc rum, Tid og Lejlighed, Ro
og Mag (oldn. og gammelsvensk tóm, god Tid,
i góðu tómi, i Ro og Mag).
V. D.
Tumor, lat. Navn for Svulst eller Hævelse.
Tumor cerebri, d. s. s. Hjernesvulst.
Tumt, se Tum.
Tumuc-Humac-Bjerge, en 800 m høj,
skovklædt Plateauryg paa Grænsen mellem fransk
Guayana og Brasilien.
M. V.
Tumult (lat.), Oprør, Larm, Tummel,
Opløb; tumultuarisk, støjende, larmende,
voldsom.
Tumulus (lat.), Gravhøj.
Tun, norsk, den af Huse omgivne aabne Plads;
paa en Landsgaard. Egentlig Indhegning (=
tysk Zaun). Samme Ord er engelsk town
(By).
H. F.
tun [tan], engelsk Maal for flydende Varer
= 2 Butts = 3 Puncheons = 4 Hogsheads =
6 Barrels = 12 Kilderkins = 24 Firkins = 216
Gallons = 864 Quarts = 1728 Pints; for Øl og
Ale = 1/2 Load = 981,39 l; ellers = 252
Gallons = 1144,95 l; for Olie en Vægt af 20 1/4 Cwt.
(N. J. B.). H. J. N.
Tun, By i det nordøstlige Persien,
Provinsen Chorasan, 190 m o. H., 8000 Indb.,
producerer Tobak, Opium og Silke. Byen er
strategisk vigtig, dens Fæstningsværker dog kun
lidet værd.
M. V.
Tuna Vilajet, se Donau-Provins.
Tunbridge [’tanbridз], se Tonbridge.
Tunbridge Wells [’tanbridз-’*we£z], By i det
sydøstlige England, Kent County, 8 km S. f.
Tonbridge, er næst efter Bath Englands ældste
Badested, søges navnlig paa Grund af den
friske Luft og sine jernholdige Kilder. Ligger
smukt paa 3 Høje, har talrige Villaer og flere
til Badegæsterne beregnede Bygninger. (1921)
35697 Indb. 9 km Ø. f. Byen ligger det smukke
Renaissance-Herresæde Bayham-Abbey
med Klosterruiner fra 13. Aarhundrede.
(M. Kr.). M. H-n.
tunc tua res agitur, paries cum
proximus ardet (lat.). »Naar Nabohusets Væg
brænder, er der Fare for dig«, Citat efter Horatius
(Epist. I, 18, V. 84), som dog i Stedet for
tunc har nam»thi«. Derimod citeres Verset i
den her angivne Form af Holberg i »Erasmus
Montanus« 3. Akt, 4. Scene.
H. H. R.
Tundra, russisk Lokalnavn for de skovløse
Egne langs Ishavet, stammer fra det finske
Ord, tunturi, Ødemark, betegnende det
skovløse Land saavel N. f. som i Bjergene oven
for Skovgrænsen. I Plantegeografien har
Navnet T. været anvendt i noget forskelligt Omfang
for at betegne de for Polarlandene
karakteristiske Plantesamfund, der er dannede væsentlig af
Mosser og Lichener, og som med deres
stærkere eller svagere Dannelser af sure
Humusstofler slutter sig nærmest til Moserne eller
Hederne. Den stærke Forsumpning af store
Landstrækninger, hvor Terrainets Fald ikke
begunstiger et hurtigt Afløb af Overfladevandet, er
meget karakteristisk for Polarlandene.
Væsentlig bidrager hertil Grundisen, der forhindrer
Vandet fra at synke ned i Jorden. I det
nordlige Rusland er allerede betydelig S. f.
Skovgrænsen næsten alt Land forsumpet og dækket
af vidtstrakte Moser. Selv hvor der ikke findes
Grundis, er Forsumpningen almindelig, da den
korte og kølige Sommer er en Hindring for
Fordampning fra Overfladen. Skoven er her i
Reglen kun til Stede paa Skraaningerne af
Floddalene, hvor Afløbet er lettere. N. f.
Skovgrænsen bliver Mosen endnu mere eneraadende. I
Lavninger, hvor Sneen om Vinteren kan samle
sig, kan Vinterens lave Temperaturer ikke
trænge ned i Jorden. Om Sommeren tøer den
da endnu langt N. f. Skovgrænsen fuldstændig
eller til betydelig Dybde. Her danner sig
bundløse Sphagnum-Moser, hvor der foruden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
