- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
916

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tunghørighed - Tungkiang - Tungnafellsjökull - Tungræs - Tungsind - Tungspat - Tungsten - Tungstenit - Tungtingho - Tung-ting-hu - Tung-tshou - Tung-Tsji - Tunguragua - Tunguser - Tunguska

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dele af Øret, dels skyldes Sygdomme eller
Fejl i de lydopfattende Dele af Øret og
Hjernen. Det maa ubetinget tilraades at raadspørge
en Ørelæge ved indtrædende T., tilmed da
adskillige af de Sygdomme, som fremkalder T.,
kan være meget farlige.
(G. N.). J. M.

Tungkiang, se Sikiang.

Tungnafellsjökull [’tuŋ.gnafæls’jö.kødl], en
Sne- og Ismark i det indre Island V. f.
Vatnajökull og adskilles fra denne ved Passet
Vonarskard. T. har en aflang Form, et Areal af
c. 100 km2 og ligger 1600 m o. H.; den hører
til de mindst kendte af de islandske Jøkler, da
den ligger i Landets Midte omgivet af
uvejsomme Ørkener.
(Th. Th.). B. Th. M.

Tungræs, se Polygonum.

Tungsind, d. s. s. Melankoli (s. d.).

Tungspat, se Baryt.

Tungsten, se Scheelit.

Tungstenit, et jordagtigt, blygraat Mineral
af Sammensætning WS2, der er fundet ved
Emma Mine, Salt Lake Co., Utah.
O. B. B.

Tungtingho, Biflod til Jang-tse-kiang
(s. d.).

Tung-ting-hu, Sø (c. 5000 km2) i
Provinsen Hunan, Kina, gennemstrømmes af
Jangtsekiangs sejlbare Biflod Hsiangkiang.
M. V.

Tung-tshou, Navn paa flere Byer i Kina,
hvoriblandt 1) By i Prov. Kiangsu ved den
nordlige Bred af Jangtsekiangs Æstuarium, 2)
By ved Floden Paiho, forbundet med Peking
ved en Jernbane, 3) By ved højre Bred af
Floden Loho i Prov. Shensi.
M. V.

Tung-Tsji, kinesisk Kejsertitel 1861—75,
anvendt af den 8. Kejser af Mantshudynastiet
Ta Tsing, f. 1856, d. i Peking Jan. 1875,
egentligt Navn Tsai-Sjun, eneste Søn af Kejser
Hsien Feng og dennes 2. Hustru Jehonala
(senere Tsu-Hsi). T. blev kun Kejser i Kraft
af sin Moders Indflydelse, og hun overtog
samtidig Regentskabet i hans Navn. T. ægtede 1872
Alute, Datter af en mantshuisk Hertug, og
overtog formelt selv Regeringen Aaret efter.
T., der ligesom Faderen førte et udsvævende
Liv, interesserede sig kun lidet for
Regeringens Anliggender, og intet af Betydning skete
uden Enkekejserinde Tsu-Hsi’s Billigelse. Juni
1873 modtog T. de fremmede Magters
Gesandter i højtidelig Audiens, for første Gang i
Kinas Historie.
F. de F.

Tunguragua [tuŋgu’ragwa], Provins i
Ecuador, 5000 km2 med (1903) 103000 Indb., omfatter
Plateauet omkring Hovedstaden Ambato, og
strækker sig herfra ned ad Østcordillerens
Østskraaning. I Østcordilleren ligger den
virksomme Vulkan T. (5087 m).
M. V.

Tunguser, nordasiatisk Folk, nær beslægtet
med Mantshuer og Daurer, sammen med
hvilke de udgør en egen Sproggruppe, der
muligvis er fjernt beslægtet med Tyrker,
Mongoler og Japanere. De er det videst udbredte
Folkeslag i Øst-Sibirien, hvor de færdes fra
Baikal-Søen og Amur-Floden lige til Polarhavet,
som de naar dels paa Nisovaja-Tundraen, dels
i Jana-Flodens Bassin. Denne Udbredelse er
dog pletvis indskrænket af andre Folk, navnlig
i N. og NØ. af de sent indvandrede, tyrkiske
Jakuter og af de saakaldte palæasiatiske
Stammer, som synes at udgøre et ældre
Befolkningslag i disse Egne. Tyngdepunktet for T.’s
Udbredelse er nu til Dags Jenisseis store, østlige
Bifloder, som netop har Navn efter T.; men
oprindelig stammer de fra S., hvor de allerede
f. Kr. nævnes af kinesiske Forfattere under
Betegnelsen Tung-hu. De falder i en stor Mængde
Stammer, af hvilke de vigtigste er
Manegrer, Goldere, Orotscher og
Samagirer i Egnen om Floderne Amur og Ussuri,
Orotschonerne N. f. Amur,
Lamuterne i Landet V. f. det Ochotskiske Hav og spredt
paa Kamtschatka samt Orokerne paa Øen
Sachalin. T. trænges imidlertid nu mere og
mere tilbage ikke blot af russiske Kolonister,
men ogsaa af Jakuterne. Dolganerne paa
Taimyr-Halvøen er saaledes en oprindelig
tungusisk, men jakutiseret Stamme. — I
antropologisk Henseende er T. udpræget mongoloide,
omend de synes at sammensættes af mere end
een Racetype. De er temmelig smaa af Vækst,
slankt byggede og vel proportionerede. Deres
Karakter roses almindelig som aaben, ærlig,
munter, gæstfri og frygtløs; Castrén betegner
dem som »Sibiriens Adel«. Spredt over et saa
uhyre Omraade, som T. er, maa deres Levevis
selvfølgelig udvise betydelige Forskelligheder.
De sydligste har af deres Naboer lært
Agerbrug og Kvægavl, medens Golderne væsentligt
er en Fiskerstamme, hvis vigtigste
Næringsmiddel er Laks. De fleste T. er imidlertid Jægere
og Nomader, som med Renen som Last- og
Ridedyr gennemstrejfer de uhyre, flodrige
Naaleskove, hvorimod Renerne i Reglen
betyder mindre som Slagte- og Malkedyr.
Overensstemmende med det omflyttende Liv er
Samfærdselsmidlerne højt udviklede i Form af lette
Slæder, Ski og Kanoer af Bark eller udhulede
Træstammer, og Boligen er et simpelt,
kegleformigt Telt med Dække af Bark eller garvet
Renskind. Af det sidstnævnte Materiale sys
ogsaa Dragten. En Del T. har, i hvert Fald
officielt, antaget den græsk-katolske Kristendom,
men de fleste hylder endnu deres gamle
Shamanisme. Nogle T. ved Kinas Grænse blev
allerede i det 18. Aarhundrede gjort til Kosakker.
(Litt: F. Müller, »Unter Tungusen und
Jakuten« [Leipzig 1882]; C. Hiekisch, »Die
Tungusen« [Dorpat 1882]; S. Patkanov i
Revue orient, pour les études ouralo-altaïques,
Bd IV-VI [Buda-Pest 1903-05]).
K. B.-S.

Tunguska er 3 sibiriske Floder, som alle
falder i højre Bred af Jenissej. 1) Øvre-T.,
russisk Verchnaja Tunguzka, kaldes
ogsaa Angara (s. d.). — 2) Mellemste
eller Stenede T., russisk Srednaja
Tunguzka
eller Podkamennaja
Tunguzka
, udspringer i den nordlige Del af
Guvernementet Irkutsk og strømmer i nordvestlig
Retning gennem Jenissejsk. T. er 1304 km
lang og har navnlig i sit øvre Løb klippefulde
Bredder og talrige Strømhvirvler. Den er
sejlbar paa en Strækning af 790 km, og dens
Betydning som Færdselsaare er tagen til, efter at
man har fundet Guld i dens Opland. — 3)
Nedre T., russisk Nižnaja Tunguzka,
udspringer ligeledes i Guvernementet Irkutsk
paa Nordsiden af Witim-Plateauet, strømmer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0924.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free