- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
917

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tunguska - Tunhøvdfjord - Tunica - Tunicata - Tunicella - Tunicin - Tunika - tunikat - Tunis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

først i nordlig Retning ind i Jakutsk og
derefter mod NV., indtil den i Nærheden af
Turuchansk udmunder i Jenissej. Nedre T.’s
vigtigste Tilløb er Ilimpeja fra S. samt Turu og
Falturicha fra N. Den har en Længde af 2699 km,
men er paa Grund af Strømhvirvler kun
sejlbar paa de nedre 750 km. Flodens Omgivelser
er meget mineralrige og indeholder Malme af
Kobber og Jern samt Grafit, Jaspis, Røgtopaser
og Ametyst. Af Tunguserne benævnes Nedre T.
Kotu, af Ostjakerne Bognal og af
Jakuterne Chatangan.
(H. P. S.). M. V.

Tunhøvdfjord, et 17 km2 stort, fiskerigt
Vand i Opdal Herred, Numedal. T. ligger i en
Højde af 720 m o. H. og har Afløb gennem
Numedalslaagen, som kort efter Udløbet af T.
danner en Række Fosser og Stryg, der gaar
under Navn af Norefaldene. For Udbygning af
disse er der opbygget en mægtig Dæmning ved
Sydenden af T. og en Vandtunnel, hvorigennem
Vandet føres til Kraftstationen. Se
Norefossene og Nore Kraftanlæg.
M. H.

Tunica Scop., Slægt af Nellikefamilien
(Nellike-Gruppen), en- eller fleraarige Urter
af forskelligt Ydre. Bægeret er femkantet, med
hindeagtige Striber. 2 Grifler. Frøene er
skjoldformede. T. prolifera (L.) Scop.
(Knopnellike) er enaarig og 15—45 cm høj.
Blomsterne, der er knippeformet samlede, har
lyserøde Kronblade; den blomstrer i Juli—August
og dyrkes som Prydplante. Det samme gælder
T. Saxifraga (L.) Scop., der er fleraarig og
indtil 25 cm høj, med liniedannede Blade og
rødligt eller lila farvet Krone (Juli—August). Den
har hjemme i Sydeuropa og benyttes især paa
Stenhøje.
A. M.

Tunicata, se Sækdyr.

Tunicella, egentlig: lille Tunica,
Embedsdragt for den romersk-katolske Subdiakon ved
liturgiske Handlinger.
A. Th. J.

Tunicin, dyrisk Cellulose, er et Stof,
der staar Plantecellestof nær, og som findes hos
lavere Dyr (Ascidier). Ved Hydrolyse giver det
Druesukker.
(O. C.). S. P.

Tunika var Navnet paa den Underklædning,
som Romerne brugte; den var i Reglen forsynet
med korte Ærmer. I ældre Tid bar man kun
een T.; senere blev det almindeligt at bære to,
og den underste kaldtes da særlig subucula
(Skjorte). Medens man kun anlagde Togaen,
naar man vilde vise sig paa Gaden, bar man
altid sin T., baade i Hjemmet og ved Arbejdet.
Hos de højere Stænder var T. forsynet med en
Purpurbræmme, en bredere for Senatorerne og
en smallere for Ridderne (tunica laticlavia og
angusticlavia). En særlig pragtfuld T., t.
palmata
, bares af Triumfatorer.
H. H. R.

tunikat (bot.) kaldes Løget, naar det yderst
er beklædt med et enkelt (indtørret) Løgskæl,
f. Eks. Rødløg, Tulipan.
(V. A. P.). A. M.

Tunis, Tunesien, Ifrikija (arabisk),
1) fransk Vasalstat (fra 1881) i Nordafrika. Den
begrænses mod N. og Ø. af Middelhavet, mod
SØ. af Tripolis, mod SV. af Sahara og mod V.
af Algier. Arealet er 125130 km2 (hvoraf
Sydterritoriet 40000 km2) med (1921) 2093939
Indbyggere eller 16,7 paa 1 km2. Fysisk og
etnografisk stemmer T. nøje overens med de øvrige
nordafrikanske Atlaslande. Den c. 650 km lange
Kyst er mod N. de fleste Steder stejl med bratte
Styrtninger ud mod Havet, paa Østsiden er den
derimod overvejende flad, sandet og ufrugtbar.
Begge Kyster er rige paa Bugter; blandt disse
kan fremhæves T.-Bugten, Hammamet- og
Gabes-Bugten med Kerkennaøerne i N. og Øen
Djerba i S. Paa det nordøstlige Hjørne,
indesluttende T.-Bugten, springer to Halvøer frem,
af hvilke den sydøstlige ender i Kap Bon (Ras
Addar), den nordlige i Kap Blanco (Ras el
Abiad), der almindelig betragtes som
Verdensdelens nordligste Punkt; i Virkeligheden ligger
det nærliggende Forbjerg Ras Engela en
Ubetydelighed nordligere. Den nordlige Del af
Landet opfyldes af Bjerglandet Krumir
(Khroumirie), Udløbere fra Lille Atlas, som begrænses
af Medjerdas Floddal mod S. Sønden for denne
ligger flere Udløbere fra Store Atlas, nordligst
Monts de Zeugitane (med Toppe paa over 1300
m), der løber ud paa Kap Bon Halvøen,
sydligere en Række lavere Kæder løbende til det
inderste af Gabesbugten. Mellem disse ligger et
tarveligt Plateau, der skraaner mod Ø. og har
flere Smaasøer og Sumpe i Nærheden af Havet.
De sydlige Kæder falder brat af mod en
Depression, Biled ul Dsherid, der indeholder flere
»Schotts«, hvoraf den største er Schott el
Djerid. De fleste Floder er ubetydelige og
usejlbare; som Regel taber de sig i Sandet eller naar
efter et kort Løb Havet; kun een har større
Betydning, nemlig Medjerda (Bagradas),
der udmunder lidt N. f. Hovedstaden og i
Regntiden frugtbargør store Strækninger ved sine
Oversvømmelser. Hvor Regnfaldet er
tilstrækkeligt, eller hvor man raader over kunstig
Vanding, er Jordbunden i Almindelighed frugtbar
og Vegetationen rig, mindende om de bedre
Egne i Algier. Den frugtbareste Del er
Medjerdadalen og Oaserne i Biled ul Dsherid med deres
store Palmelunde. Meget værdifulde er ogsaa
de store Korkegeskove paa Krumirs Bjerge. S.
f. Medjerda bliver Vegetationen hurtig fattigere,
Skovene paa Bjergskrænterne aftager
efterhaanden og forsvinder til sidst helt. Den
sydlige Del af Landet er dels tør Steppe, dels ren
Ørken. — Befolkningsantallet udgør (1921)
2093939, hvoraf de indfødte (Berber, Arabere,
Maurer) udgør 1889388, hvortil kommer 48436
Jøder. Europæernes Antal er 156115, hvoraf
54476 Franskmænd, 84799 Italienere og 13520
Maltesere. Den herskende Religion er
Muhammedanismen, men foruden Jøderne findes dog
ogsaa 35000 Kristne, næsten alle romerske
Katolikker. C. 10 % af Arealet er under Kultur.
Der dyrkes (1923) især Hvede (270000 t), Byg
(250000 t) og Havre (40000 t); desuden avles
Oliven (15 Mill. Træer med en Produktion af
30500 t), Vin (17 Mill. Galloner), Dadler (2,1
Mill. Træer), som navnlig fra de sydlige Oaser
anses for at være de bedste i Verden, Mandler,
Appelsiner, Pistacier, Halfagræs, Henna og
Kork. De mindre frugtbare Egne benyttes
overvejende til Kvægavl, især Faareavl (1451000
Faar), men desuden holdes Geder (777000),
Hornkvæg (400000), Heste (72000), Æsler
(123000), Muldyr (30000) og Kameler (114000).
Fiskeriet gælder især Sardiner, Anchiovis og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0925.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free