Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tunnel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennembryder man Kernen ved Tværstoller og
bygger i dem adskilte Bælter af
Bundhvælvingen, saa Sidehvælvingernes Vederlag støttes,
inden Kernen og Afstivningerne mod den
fjernes.
Ved den østerrigske Byggemetode føres
baade en Topstolle og en Bundstolle, begge i
Tunnelaksen, forud som Retningsstoller; man
kan saa enten først udvide Topstollen til fuld
Bredde, derefter uddybe i hele Bredden til
Toppen af Bundstollen og saa udvide denne.
Eller man begynder med at udvide Bundstollen
ved Parallelstoller, bryder derpaa igennem fra
Topstolle til Bundstolle og udvider saa ovenfra
til begge Sider. Men i alle Tilfælde holder man
lige lange Strækninger under Arbejde og
bringer dem samtidig paa næste Stadium, og først
naar hele Profilen er udgravet, opføres
Murværket, inden man gaar videre. I løs Grund tager
man kun to sammenhængende Strækninger à
c. 1.5 m i Arbejde og udmurer det bageste,
inden man gaar videre. I fast Grund kan man
have indtil 5 sammenhængende Strækninger à
c. 9 m’s Længde i Arbejde samtidig og tilmed
gennem Retningsstollerne aabne flere saadanne
Serier med passende Mellemrum.
Ved den engelske Byggemetode drives
Retningsstollen som Bundstolle. Selve
Udgravningen begynder med en 1—8 m lang Topstolle,
der udvides til Siderne og nedad, til hele
Profilet er udgravet i samme Længde, hvorefter
det udmures, inden man gaar videre.
Tømmerafstivningen kan udføres enten som
Spærfagsbygning eller som Aagbygning. Ved
Spærfagsbygningen (Fig. 4) danner de
Tømmerstykker, som bærer Brædebeklædningen, et
polygonalt Spærfag vinkelret paa Tunnelaksen; de
støttes af Stivere i Spærets Plan og afstives
mod hinanden ved Tømmersprosser paa langs
af T. Bræderne i Beklædningen ligger paa
langs. Ved Aagbygningen (Fig. 5) ligger de
bærende Tømmerstykker paa langs understøttede
af lodrette og skraatstillede Stolper, stillede i
Planer tværs paa Længderetningen og afstivede
mod hinanden ved Tømmersprosser paa tværs.
Brædebeklædningen ligger ligeledes paa tværs.
Mellem Tømmerstiverne skal være Plads til
Anbringelse af Buestillinger med Lægtning til
Understøtning for Hvælvingsmurværket under
Opførelsen. Da Pladsen er kneben, maa
Buerne samles af korte Stykker Tømmer eller
Planker, som boltes sammen paa Stedet, eller bedre
af bøjede Jernbjælker, f. Eks. gamle
Jernbaneskinner. Hele Afstivningen simplificeres en Del,
naar man anvender en Spærfagsbygning med
Spær af Jern, hvert bestaaende af en indre
Bue af Smedejern, der tillige kan tjene som
Buestilling for Murværket, og en ydre Bue af
smaa Støbejernsrammer, hvis Højde er lig
Murværkets Tykkelse. De boltes een for een
fast til den indre Bue og støtter en Beklædning
af Bræder paa langs (Fig. 6). Naar Murværket
skal opføres, fjernes disse Rammer atter een
for een, idet man samtidig begynder ved begge
Vederlag for Sidehvælvingerne og i Stedet
anbringer Lægtningen paa den indre Bue.
For den største Del af Hvælvingen gaar
Lægtningen paa langs af den ligesom ved
almindelige Brohvælvinger, men for Slutstenene
maa man anvende krumme Lægter paa tværs,
som kan indlægges for een Sten ad Gangen,
da man ellers ikke kan føre Stenen ind paa sin
Plads. Hvis flere Tunnelstrækninger er
samtidig under Arbejde, kan Slutstenen i den sidste
Hvælvingsring, som forbinder dem, kun bringes
paa Plads paa den Maade, at man udhugger
en Niche for den i Loftet over Hvælvingen og
holder den svævende, baaret af Stivere, indtil
Nabostenene er paa Plads; saa sænkes
Slutstenen ned og lukker Hullet. Denne Niche kan
ikke efterfyldes. Ellers fjerner man saa vidt
muligt alt Træværk uden for Hvælvingen og
fylder Hulrummet med en Stenpakning, der
som et Dræn kan lede Udsivningsvand ned til
Foden af Sidehvælvingerne, hvorfra det ved
Rør eller Spalter ledes ind i T. til den
derværende Vandledning. Det er meget vanskeligt at
faa Tunnelmurværket helt tæt, men Indsivning
gennem Hvælvingen af Vand, der drypper ned,
vil ved korte T. om Vinteren medføre Fare for
Dannelsen af Istappe, som spærrer det fri
Profil. Den nødvendige Tæthed maa
tilvejebringes ved Kalfatring af Fugerne ved Værk og
Indpumpning af stærk, tyndflydende
Cementmørtel gennem Murværket. I lange T. holder
Temperaturen sig gerne konstant, højere eller
lavere efter T.’s Dybde under Overfladen. Den
varme fugtige Tunnelluft bevirker, at
Jernbanesporene hurtig fortæres af Rust.
Ved undersøiske T. vil Længdeprofilet
som Regel faa Fald fra T.’s Ender hen imod
Midten, og T. vil fyldes med Vand, hvis
Beklædningen ikke er tæt. Dog kan man under
gunstige Forhold benytte samme
Fremgangsmaade for Udgravning og Udmuring som ved
højtliggende T., naar man forud for det
egentlige Tunnelarbejde anlægger Pumpeskakter og
en Vandafledningsstolle, som fra Skakterne
stiger hen imod Midten af T., hvor denne har
sit laveste Punkt. I Fig. 7, som viser
Længdeprofilet af en dobbeltsporet Jernbanetunnel
under Mersey-Floden mellem Liverpool og
Birkenhead, er Pumpeskakter (a) og
Vandafledningsstoller (b) indtegnede. Hvis Grunden er
løs, og Vandet strømmer til i nogenlunde stor
Mængde og river Jorden med sig, kan man dog
meget let blive nødsaget til at holde
Endevæggen i Udgravningen beklædt med et Skjold, et
Forhold, som i øvrigt ogsaa kan indtræffe ved
højtliggende T. under Grundvandet.
Skjoldbeklædningen udføres af vandrette Bræder, som
fjernes eet ad Gangen under Udgravningen,
idet man begynder foroven og straks anbringer
Brættet igen nogle cm længere fremme. Den
første, der systematisk anvendte et Skjold
under vanskelige Forhold, var den engelske
Ingeniør Brunel, der 1825—41 byggede den ældste
T. under Themsen i London. Det
ejendommelige ved hans Skjold var den Maade, hvorpaa
han skaffede Understøtning for Skjoldbræderne
ved 12 smalle rektangulære Støbejernsrammer,
der tilsammen udfyldte det rektangulære
Udgravningsprofil og ved Skruer hveranden ad
Gangen kunde føres 8 cm frem, hvorefter
Brædestiverne skiftedes fra de tilbagestaaende til de
fremførte Rammer. Saa udgravedes 8 cm,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
