- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
924

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tupi - Tupiza - Tupper, Charles - Túquerres - Tur - Tura - Tura, Cosma - Turacin - Turako'er

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mundrucú samt, som det mest afvigende, Miranya.
Maaske har disse Stammer skilt sig fra deres
Sprogfrænder paa et særlig tidligt Tidspunkt;
muligt er det ogsaa, at de oprindeligt har
tilhørt andre Grupper, men er blevet
»tupiiserede«. Eksempler paa saadanne Forhold er
velkendte i Syd-Amerika. — Kulturelt afviger
T.-Stammerne ret betydeligt indbyrdes; kun meget
faa Skikke, f. Eks. Begravelsen af voksne
Personer i vældige Lerurner, synes at gaa igen
hos de fleste. En vis Ensartethed opnaas dog
derved, at de paa et Par Undtagelser nær alle
er knyttede til de tropiske Regnskove. Et
primitivt Agerbrug, væsentlig baseret paa Maniok og
i mindre Grad Majs, udgør sammen med Jagt
og Fiskeri Erhvervene. Hytterne er mest aabne,
luftige Bygninger og havde oprindeligt som
overalt i det østlige Syd-Amerika rund
Grundplan. Lerkar af forskellig Form og Hængekøjer
af Bomuld er det vigtigste Bohave.
Klædedragten er ubetydelig, men saa meget større Rolle
spiller Legemsbémaling og Smykker af brogede
Fjer, baade i Form af pragtfulde Hovedtøjer
og hele Kapper. Som Vaaben benyttes lange
Buer, tunge Køller af forskellig Art og i nogle
Tilfælde Spyd og Kastetræ. T. var tidligere et
krigersk Folk og berygtede for deres
Kannibalisme. Samfundet er kun lidet udviklet og
Høvdingernes Magt som Regel ikke stor. Hos nogle
T.-Stammer hersker den ejendommelige Skik
Couvade (s. d.) eller Mandens Barselseng.
K. B.-S.

Tupiza [tu’pisa], By i Departement Potosi,
Bolivia, 3009 m o. H., ligger nær den
argentinske Grænse, har Sølvminer, og 5000 Indb.
M. V.

Tupper [’tapə], Charles, kanadisk
Politiker, f. 2. Juli 1821 i Amherst, Nova Scotia, d.
30. Oktbr 1915. T. var oprindelig Læge og
1867—70 Formand for Kanadas Lægeforening,
Indenrigsminister for Nova Scotia 1857—60 og
1863—67, 1864—67 tillige Landets
Førsteminister. Han blev efter de britisk-nordamerikanske
Koloniers Sammenslutning Præsident i Kanadas
Privy Council 1870—72, derefter Minister for
inland revenue (visse Indkomstkilder for den
kanadiske Stat), 1873 Toldminister, afgik ved
Udgangen af dette Aar. 1878 blev han Minister
for offentlige Arbejder, 1879 Trafikminister,
1884 Kanadas Repræsentant — high
commissioner
— i London, 1887 Finansminister,
overtog 1888 atter Posten i London, indtraadte Jan.
1896 i Ministeriet Bowell og blev i April samme
Aar selv Førsteminister, men afgik samme Aar
efter hans Partis — de Konservatives —
Valgnederlag. Han repræsenterede i henved 40 Aar
den samme Valgkreds, først i Nova Scotias,
siden i Kanadas lovgivende Forsamling, faldt
igennem for første Gang ved Valget 1900 og
trak sig derefter ud af Politik. — T. var en af
Kanadas betydelige Statsmænd, en fremragende
Leder for de Konservative, tog virksom Del
baade i praktiske Fremskridt og i
Grundlæggelsen af den ny kanadiske Forbundsstat, var
ivrig for Toldsammenslutning med England og
hele det britiske Riges Samhørighed.
H. J-n.

Túquerres [’tukær.æs], By i Departementet
Nariño, Colombia, 3070 m o. H. i Rio Patias
Dal, 7000 Indb.
M. V.

Tur, d. s. s. Tour (s. d.).

Tura, Flod i det østlige Rusland og vestlige
Sibirien, udspringer paa Østsiden af
Ural-Bjergene i Guvernementet Perm og strømmer mod
Ø. og SØ. gennem Tobolsk, indtil den munder
i den venstre Bred af Tobol. T. er 725 km lang
og sejlbar paa en Strækning af 555 km eller
indtil Verchoturje. Syd fra modtager T. de
betydelige Tilløb Tagil, Niza og Pyschma. Indtil
Nizas Munding befares den regelmæssig af
Dampere.
(H. P. S.). N. H. J.

Tura, Cosma (Cosimo) kaldet Cosmè
da Ferrara
, italiensk Maler, f. c. 1430 (1432)
i Ferrara, d. 1495 smst., var uddannet under
Indflydelse af Padua-Skolen (Squarcione) og
Piero della Francesca; han virkede vistnok
nogle Aar i Padua og Verona. Af hans Værker
fremhæves de to store Tavler (oprindelig
Orgelfløje) med St. Georg og Bebudelsen i
Domkirken i Ferrara (1469), Madonnafremstillinger
i Museet i Bergamo og i Akademiet i Venedig,
hvor smst. i Museo Correr findes en Pietà. Et
Hovedværk af T. er det store Alterbillede i
Berlin; Madonna omgivet af Hellige (Madonna’s
Trone, et arkitektonisk Pragtstykke med et Mylder
af Enkeltheder i broget straalende Farver, er
typisk for Ferrara-Skolens mosaikmæssige
Farvepragt); desuden findes her den hellige
Sebastian og den hellige Christophorus. Andre
Værker: Allegorisk Kvindeskikkelse (Pal. Layard,
Venedig), »Flugten til Ægypten« (Samling
Benzon, London). Skønt T. er en af de betydeligste
Repræsentanter for Ferrara-Skolen, i hvilken
han indtog en ledende Stilling som Hofmaler i
Huset d’Este’s Tjeneste, naar han dog ikke ud
over den for Skolen ejendommelige tørre og
smaalige Realisme (som Kristus-Legemet i
ovennævnte Pietà), men han overgaar de fleste
af sine Fæller ved sin energiske
Formbehandling og sin Kolorits Friskhed. Freskerne i Pal.
Schifanojas Festsal i Ferrara, der tillægges T.,
er udført af Elever efter hans Skitser.
(A. R.). A. Hk.

Turacin, et rødviolet Farvestof, der ligner
Blodets Hæmoglobin, men som indeholder
Kobber i Stedet for Jern. Det findes i nogle
afrikanske Fugles Fjer.
S. P.

Turako’er (Bananædere,
Pisangædere) (Musophagidæ) kaldes en Gruppe af
Skrigefugle med henved 40 Arter udbredte over
en stor Del af Afrika. Det er anselige Fugle af
Størrelse fra Skovskade til Fasan, med ret
korte Vinger, lang Hale og et kort højt Næb. Deres
Farvepragt overgaar de allerfleste øvrige
Fugles, idet blaa, grønne og røde Farver er
fremherskende; ejendommeligt er det, at den hos
mange Arter paa Svingfjerene saa almindelige
røde Farve kan vadskes af og forsvinder hos
Fuglene under stærkt Regnskyl for først at
komme igen nogen Tid efter. T. lever i Skove
og Krat, holder sig ret skjult; nogle Arter
færdes i Smaaflokke. Føden bestaar mest af
Frugter, til Dels af Insekter. De bygger aabne Reder
i høje Iræer og lægger tre hvide eller blaalige
Æg. I systematisk Henseende staar de nærmest
ved Gøgene (Cuculidæ), men indtager i mange
Henseender en ejendommelig Stilling. T. er
delte i nogle Slægter, hvoriblandt:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:05:08 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0932.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free