- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti /
927

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Turenne, Henri de Latour d'Auvergne - Turf - Turfan - Turgai - Turgenev, Alexander Ivanovitsch og Nikolaj Ivanovitsch - Turgenev, Ivan Sergejevitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1647 Aschaffenburg, hvorved Kurfyrsten af
Bayern blev tvungen til Vaabenstilstand. Efter
at have forenet sig med Svenskerne under
Wrangel angreb T. Kurfyrsten og slog ham ved
Zusmorshausen. Allerede 1648 begyndte T. at
blive indviklet i Frondens Stridigheder. Han
forenede sig 1650 med de spanske Tropper, rykkede
fra Belgien ind i Frankrig og erobrede flere
Fæstninger, men sloges ved Chamblanc af Marskal
Duplessis. 1651 forsonede han sig med
Hofpartiet og besejrede Condé gentagne Gange.
I de følgende Aar erobrede han næsten hele
Flandern og havde i Devolutionskrigen
Kommandoen over Tropperne i Nederlandene. Efter
denne Krig gik T. fra Protestantismen over til
Katolicismen. 1672 havde han Overkommandoen
i Krigen mod Holland, kæmpede først mod
Prins Vilhelm af Oranien og 1673 ved Nedrerhin
og i Westfalen mod Kurfyrsten af Brandenburg,
som han tvang til Fred, og endelig i Elsass mod
Montecuculi, der nødte T. til at trække sig
tilbage. 1674 sejrede han ved Sinzheim over
Hertugen af Lothringen, ødelagde Pfalz og
erobrede Elsass. Efter 1675 at have sejret ved
Türkheim søgte han sin Afsked, den modtoges
imidlertid ikke, men Kongen gav ham derimod
Overkommandoen over Øvrerhin. Han kom her
til at staa over for Montecuculi, men forinden
det kom til nogen Afgørelse, dræbtes han af
en Kanonkugle under en Rekognoscering ved
Sassbach. T. var sin Tids dygtigste Feltherre
og maa i det hele regnes blandt Krigskunstens
ypperste Udøvere. (Litt.: Collection des
mémoires du maréchal de T.
[Paris 1782]; T. Roy,
T., sa vie et les institutions militaires de son
temps
[2. Opl., Paris 1898]).
(B. P. B.). E. C.

Turf [tə.f] (eng.), egentlig Grønsvær, men i
overført Betydning Væddeløbsbane,
Væddeløbsvæsen.
(C. G. B.). O. P.

Turfan, By i den kinesiske Provins
Hsinchiang ved Sydskraaningen af Tienshan, med
betydelig Fabrikation af og Handel med
Bomuldstøjer, og 10000 Indb. (Kinesere og
muhammedanske Tyrker). Efter denne By betegnes
undertiden hele Hsinchiang med Navnet T.
I Aarene 1905—07 foretog en tysk Ekspedition
under Grünwedel Udgravninger i T., hvorved
fremdroges talrige Levninger fra en af
Hellenismen paavirket indisk Kultur samt værdifulde
Skrifter, der var affattede dels paa Kinesisk,
dels paa et uddød tyrkisk Sprog. (Litt: W.
Radloff
, »Altuigurische Sprachproben aus
T.« [Petrograd 1899]).
M. V.

Turgai [tur’gaj], 1) tidligere Provins i
russisk Centralasien, begrænses af Uralsk,
Orenburg, Akmolinsk, Sir darja og Aral-Søen, 456397
km2 med 1/2 Mill. Indb. Landet er bakket, men
uden større Højder. Mod V. danner
Mugodshar-Bjergene Grænsen mod Provinsen Uralsk og
kulminerer i Airuk (575 m), det højeste Punkt
i T. Mod N. strækker Udløbere fra
Ural-Bjergene sig ned i T. Blandt Floderne er Tobol og
Ural længst mod N. de betydeligste. De øvrige
Floder, f. Eks. Irgis, Dshilandshik, ender i
smaa Saltsøer. Klimaet er strengt kontinentalt,
Regnmængden er ringe. Med Hensyn til
Vegetation udgør T. en Del af Kirgisersteppen (s. d.).
Overvejende er Bynkesteppen; op ad Urals
Udløbere findes dog ogsaa megen Græssteppe.

Hovedmassen af Befolkningen er kirgisiske
Nomader. Desuden findes en Del Russere. Der
holdes navnlig mange Faar, dernæst Heste,
Okser, Kameler og Geder. Kornavlen er
ubetydelig. Lidt Fiskeri og Udvinding af Salt
forekommer. Jernbanen fra Orenburg til Tashkent
gennemskærer Provinsen. — Efter den russiske
Revolution indlemmedes T. i den kirgisiske
Sovjetrepublik.

2) Flække i den russisk-centralasiatiske
Provins T. ved højre Bred af Floden T., c. 500
Indb., Russere, Tatarer, Kirgiser.
M. V.

Turgenev [tu’rgjenjif], 1) Alexander
Ivanovitsch
, russisk Historieforsker og
Arkæolog, f. 1785, d. 1846 i Moskva. T. har
indlagt sig Fortjeneste ved sine Forskninger paa
Historiens, Arkæologiens og Retsvæsenets
Omraade. Resultatet af hans Arbejde blev udgivet
af den arkæografiske Kommission under Titelen
Historiæ Russiæ monumenta (Bd 1—2, 1841—42),
med et Tillægsbind (Supplementum [1848]).

2) Nikolaj Ivanovitsch, russisk
Historiker, foregaaendes Broder, f. 1790, d. 1871 i
Paris. Han studerede i Göttingen, traadte
derefter ind i Statstjenesten og blev 1813 ansat
som russisk Kommissær hos Friherre von Stein
under dennes provisoriske Forvaltning af de
tyske Provinser, der var tilbageerobrede fra
Frankrig. Efter at han var vendt hjem til
Rusland, steg han til virkelig Statsraad og blev
tilforordnet Statssekretæren for indenrigske og
Landbrugsanliggender. Greben af Trang til at
virke hen til Bøndernes Befrielse fra
Livegenskabet indtraadte han 1819 i en hemmelig
Forening, som havde til Program at arbejde for
det almene Vels Fremme og var stiftet af
Muravjev-Apostol. Dette havde til Følge, at han
indvikledes i Dekabristernes Sammensværgelse.
Paa Grund af hans Flugt til Udlandet maatte
man nøjes med at dømme ham til Døden in
contumaciam
. Siden levede han i Paris. Han
har skrevet: La Russie et les Russes (Bd 1—3,
1847) og senere nogle politiske Brochurer.
(W. G.). H. C-e.

Turgenev [tu’rgjenjif], Ivan
Sergejevitsch
, russisk Digter og Romanforfatter, f. 9.
November (28.
Oktober) 1818
i Orel, d. 3.
September (22.
August) 1883 i
Bougival i
Nærheden af Paris.
T., der
opdroges paa
Familiegodset
Spasskoje, følte
tidlig en levende
Kærlighed til
Naturen og en
stærk Uvillie
mod
Livegenskabet, hvis
sørgelige Følger
han daglig
havde for Øje. 1828
flyttede Forældrene til Moskva, hvor Sønnen
besøgte en privat Læreanstalt. 1834, kun 16
Aar gammel, men langt forud for sin Alder

I. S. Turgenev.
I. S. Turgenev.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0935.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free