Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Turialba - Turiaso - Turin - Turini - Turinsk - Turistforeninger - Turkestan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
voldsomt Udbrud, siden hvilket T. næsten stadig har
udsendt Damp og af og til nogen Aske.
(H. P. S.). M. V.
Turiaso, se Tarazona
Turin, se Torino.
Turini, (Turino), italiensk Billedhugger-
og Guldsmedfamilie fra Siena (15. Aarhundrede),
i hvilken Giovanni di T., f. c. 1384 i Siena,
d. c. 1454, rager op over Faderen og Læreren
Turino di Sano og de to Brødre Barna
og Lorenzo. Til Giovanni’s betydeligere
Værker hører de to Bronzerelieffer Johannes
Døberens Fødsel og Prædiken, de tre smukke og
følte smaa Statuer sammesteds »Caritas«,
»Justitia« og »Prudentia« og forskellige fornøjelige
og friskt opfattede »putti«, alt til Daabsbrønden
i S. Giovanni i Siena. Et dygtigt Arbejde er
ligeledes »Ulven«, Bronze-Lupa, foran Palazzo
pubblico i Siena. Andre Værker:
Vievandsbækkener i Siena-Domkirkens Sakristi og i Palazzo
pubblicos Kapel i samme By, Marmorrelief til
Siena-Domens Prædikestol m. m. Han
arbejdede til Tider i Forening med Faderen og de
to ovennævnte Brødre, saaledes m. H. t.
Daabsbrønden i S. Giovanni. (Litt.: P.
Schubring, »Die Plastik Sienas im Quattrocento«
[Berlin 1907]).
A. Hk.
Turinsk, By i det vestlige Sibirien,
Guvernement Tobolsk, ligger 265 km V. f. Tobolsk ved
Jolimkas Munding i højre Bred af Tura. 3000
Indb. T. har Kirke og Nonnekloster og driver
betydeligt Garveri.
(H. P. S.). M. V.
Turistforeninger, der nu findes i næsten
alle Lande, baade i den gamle og ny Verden,
har deres Oprindelse fra de efter Midten af 19.
Aarh. dannede Alpeklubber eller Alpeforeninger
(s. d.). Men medens disse hovedsagelig har til
Formaal at undersøge Bjergegnene i
fysiskgeografisk og topografisk Henseende og navnlig
ved at understøtte Bjergbestigningssporten
skaffe Kendskab til de vanskeligst tilgængelige
Egne og saaledes have videnskabelig Betydning,
gaar de nyere T. mere ud paa i Almindelighed
at fremme Turistlivet baade i det hele og særlig
i deres Hjemland og saaledes gavne dette.
Dette gælder saaledes den 1869 stiftede
østerrigske Alpeklub og de skandinaviske T., hvilke
sidste kortelig skal omtales her. Selvfølgelig
har den norske og svenske Forening ikke saa
lidt Lighed med de oprindelige Alpeklubber og
har ogsaa ved deres Undersøgelser og
Bjergbestigninger indlagt sig Fortjeneste af den
geografiske Videnskab.
Den ældste er Den norske T., der
stiftedes 1868 i Oslo af Konsul Th. Heftye, som var
Foreningens Formand til sin Død 1885.
Foreningen, der begyndte med et Medlemstal paa
c. 200, men 1926 havde 9400 Medlemmer
(hvoraf 500 udenlandske), har i Aarenes Løb
betydelig udvidet sin Virksomhed og gjort meget for
at fremme Turistlivet i de norske Bjergegne
ved Anlæggelse af Veje og Broer, Opførelse af
Turisthoteller og Fjeldhytter, Tilvejebringelse
af gode Førere, Udgivelse af Kort o. s. v.
(Foreningen ejede 1926 i Bygninger og Kapital c.
600000 Kr.). Foreningens Formaal er at lette
Turistlivet, særlig Fodvandringen i Norge, og
varetage Fodvandrernes Interesser. Den
arbejder for de ideelle Sider ved Turistlivet.
Turistlivet som Erhvervskilde for Landet varetages
af »Landsforening for Reiselivet i Norge«. Den
norske T. har lige fra sin Oprettelse udgivet et
Aarsskrift, der for det meste indeholder
populære Rejseskildringer og Beskrivelser, men
ogsaa rummer en Del videnskabeligt Stof.
Desuden er der i Landet dannet en Række lokale
T. (Skien—Telemarks, Stavangers,
Trondhjems o. s. v.). der staar i Forbindelse med
Hovedforeningen uden dog derfor at være
Sektioner af denne.
Wt. K.
Den svenske T. stiftedes 1885 i Uppsala,
men flyttede to Aar efter sit Hovedsæde til
Sthlm; havde Nytaar 1926 113575 Medlemmer.
Foreningens Formaal er »i Fædrelandets
Interesse at udvikle Turistvæsenet i Sverige samt
arbejde for at sprede Kendskab til Land og
Folk«, navnlig ved at udgive et Aarsskrift,
udsende Kort og lade afholde Foredrag; desuden
har Foreningen ladet opføre over 30
Turiststationer og Hytter i Fjeldene; til Støtte for
Virksomheden er der dannet mange
Kredsforeninger.
Turistforeningen for Danmark
dannedes 30. Jan. 1923 ved en Sammenslutning af de
da bestaaende to Turistforeninger, »Den danske
Turistforening« (stiftet den 25. Oktbr 1888) og
»Landsforeningen til Turistsagens Fremme i
Danmark« (stiftet den 11. Marts 1911). T. f. D.
er en Landsorganisation, der samler samtlige
danske Turistinteresser under sig. Foreningen
har to Hovedopgaver, nemlig: 1) at fremme
Rejselivet inden for Landet, og 2) at virke for
et forøget Fremmedbesøg. Foreningen er delt
i 4 Afdelinger, nemlig: 1) Den kjøbenhavnske
Afdeling (Turistforeningen for Kjøbenhavn og
nærmeste Omegn), 2) Den sjællandske Afdeling
(omfattende Sjælland med Laaland-Falster,
Møen, Samsø, Bornholm og øvrige omliggende
Øer), 3) Den fynske Afdeling (De samvirkende
Turistforeninger i Fyns Stift), og 4) Den jydske
Afdeling (De samvirkende jydske
Turistforeninger). Hver Afdeling har sin Afdelingsformand,
som staar i Spidsen for Afdelingens Bestyrelse.
Under de 3 Provinsafdelinger sorterer en
Række Lokalforeninger i de forskellige Byer og
Egne; disse Lokalforeninger ledes hver af en
selvstændig Bestyrelse. Landsorganisationen
ledes af et Præsidium paa 3 Medlemmer, hvoraf
den ene er Præsidiets Formand, i Forbindelse
med en Hovedbestyrelse, der bestaar af
Formændene for de 4 Afdelinger samt yderligere
2 Medlemmer valgt af den kjøbenhavnske
Afdeling. Landsorganisationens daglige Forretninger
varetages af den kjøbenhavnske
Afdelingsformand med Bistand af Landsforeningens
Sekretariat, og ledes af Landsorganisationens
Sekretær (Landssekretær), der tillige fungerer som
Sekretær for den kjøbenhavnske Afdeling.
Landsorganisationen oppebærer aarligt Statstilskud.
Den udgiver hvert Aar en Aarbog, som leveres
samtlige Medlemmer.
Turkestan, Turkistan, den persiske
Betegnelse paa »Tyrkernes Land« og oprindelig i
al Almindelighed gældende de N. og NØ. f.
Persien liggende Egne, hvor de tyrkiske Nomader
hører hjemme. En nøjere geografisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
